»De fleste mennesker frygter i det skjulte at blive erstattet – og ved at give efter for den frygt skaber de netop det udfald, de frygter.«

Udbrændthed er ikke noget følelsesmæssigt. Det er biokemisk. Inden dit liv falder fra hinanden, viser dine blodprøver allerede mønstret – kaos i kortisolniveauet, ustabil glukose, stigende inflammation og en fysiologi, der er ude af balance. Præstationspresset ødelægger tilliden. På arbejdspladsen, i relationer og endda i forhold til helbredet præsterer folk i stedet for at skabe forbindelse – og det gør dem udskiftelige. I mit nye interview taler jeg om, hvorfor autenticitet er kognitivt magnetisk, hvorfor din hjerne slapper af i nærvær af kongruens, og hvad der faktisk gør en person uerstattelig.

Jeg gennemgår også min metode – hvor medicin, præstation og strategi mødes – og forklarer, hvorfor sundhed bliver et redskab og ikke blot skadesbegrænsning. Og ja: hvorfor den store fokus på lang levetid uden klinisk uddannelse er uagtsomhed.

Hvis du vil have den uredigerede version, kan du læse hele samtalen her.

På et eller andet tidspunkt er kulhydraterne blevet stemplet som skurkene. Skyld det bare på fremkomsten af keto- og Atkins-diæterne eller den ene ven, der har sværget brødet væk og kalder det »giftstoffer«. Men sandheden er denne: Din krop har brug for kulhydrater. Ikke kun som energikilde – men også for at kunne koncentrere sig, for at opretholde hormonbalancen, for at restituere sig og, ja, også for at afgifte kroppen.

Faktisk er din lever bogstaveligt talt afhængig af kulhydrater for at kunne skille sig af med affaldsstoffer og overskydende hormoner gennem en proces, der kaldes glukuronidering (bare rolig – vi kommer tilbage til det).

Lad os være ærlige: Hvis du følger med på TikTok-kanaler om sundhed eller dykker ned i podcasts om velvære, har du sikkert hørt folk kalde frøolier for »giftige«, »betændelsesfremmende« eller endda »årsagen til alle kroniske sygdomme«.

Frøolier – som raps-, solsikke-, soja- og majsolie – er blevet stærkt kritiseret i de senere år. Men sandheden er, at frøolier ikke i sig selv er dårlige, og at nogle af påstandene mod dem er, ja… lidt overdrevne.

Lad os se nærmere på, hvad der rent faktisk er sandt, hvad der er overdrevet, og hvorfor omega-6-fedtsyrer (hovedbestanddelen i frøolier) bogstaveligt talt er livsvigtige for din krop.

Følger du en keto-diæt og oplever, at du IKKE kan tabe dig, men tværtimod tager på i vægt?

Så kan det skyldes, at du tilhører den gruppe, der har en defekt i carnitintransportøren.

Ingen er skabt til at følge en ekstrem diæt som keto resten af livet – men der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at begrænse indtaget af visse fødevaregrupper på grund af sygdom eller ubalance i kroppen.

Selvom vi mennesker er bioindividuelle, er vi alligevel bygget meget ens, hvad angår den måde, vi omdanner energi i kroppen og opbygger muskler osv.

Der er ingen holdbar videnskabelig dokumentation bag alle disse skiftende teorier, der udelukker kulhydrater for alle, fedt for alle eller animalsk protein for alle.

Nogle af os trives med disse kostvaner, fordi vi – måske for første gang i vores liv – får styr på vores dårlige spisevaner og beslutter os for nu helt at udelukke junkfood og endelig spise »rigtig mad«. Det er altid en god idé at spise »rigtig mad« fra naturen, men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med forholdet mellem eller udelukkelsen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.

For personer med en defekt i carnitintransportøren kan det imidlertid være meget skadeligt at følge en keto-diæt, da de har nedsat evne til at omdanne fedt (ketoner) til energi – og i stedet lagrer det i kroppen.

”Der synes at være en tendens til at stemple dem, der hævder, at naturlige vitaminer er bedre end syntetiske, som kvaksalvere. Denne generaliserende stempling kan hæmme seriøs ernæringsforskning. Denne artikel beskriver de fysisk-kemiske forskelle mellem visse naturlige og syntetiske vitaminer, de dokumenterede kliniske fordele ved naturlige vitaminer samt nogle af de konsekvenser, denne stempling kan medføre. Den konkluderer, at både historiske erfaringer og moderne videnskab understøtter den opfattelse, at naturlige vitaminer er ernæringsmæssigt overlegne i forhold til syntetiske.”

Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11090291/

Jeg må indrømme, at jeg har svømmet i iskoldt vand i Skandinavien, siden jeg var 3 år gammel (jeg fulgte dog frivilligt efter min mor ud i havet, skal det lige siges). Jeg har altid været begejstret for fordelene ved skiftevis kulde- og varmebehandlinger, og hvordan det kan styrke vores vagusnerve og dermed hjælpe med at lindre stress og opbygge modstandsdygtighed.

Men lige nu er denne trend med koldterapi ved at løbe helt ud af kontrol.

Denne tendens fremmes af influencere uden sundhedsuddannelse eller af folk, der ikke har forståelse for nervesystemet – ja, endda af forskere, der kun fokuserer på ét aspekt, nemlig hvordan koldterapi kan ændre vores fedtvæv. Dette er dog KUN ét aspekt af, hvordan koldterapi påvirker os. Vi er nødt til at forstå det større billede af, hvordan noget påvirker os PÅ LANG SIKT og vores krop som helhed, før vi kaster os ud i det. Vigtigst af alt er det, at vi forstår, hvordan vores eget nervesystem fungerer, og hvilke terapier der passer bedst til det. Alt for mange mangler forståelsen for at gøre tingene i korte bursts eller med måde for at stresse kroppen på kort sigt med henblik på at opbygge modstandsdygtighed på lang sigt – i stedet presser de kroppen ud over dens kapacitet, opholder sig i isvand i 5-20 minutter med mantraet ”mere er bedre” eller fokuserer udelukkende på at ændre fedtvæv uden at forstå, hvad store doser af adrenalinudløsning gør ved nervesystemet.

Jeg er ikke den store tilhænger af syntetiske kosttilskud – og der findes masser af undersøgelser, der underbygger, at syntetiske vitaminer IKKE kan sammenlignes med naturlige vitaminer, blandt andet på grund af manglende co-faktorer.

Det er dog syntetisk C-vitamin, de fleste af os indtager, hvis vi tager kosttilskud regelmæssigt. Og jeg anbefaler kun syntetisk C-vitamin, hvis du lige nu kæmper mod en infektion, da de langsigtede fordele er meget begrænsede – tværtimod.

En nyere undersøgelse viste en positiv sammenhæng mellem indtagelse af C-vitamintilskud og nyresten i en kohorte på 23.355 svenske mænd; den multivariabelt justerede relative risiko forbundet med brug af C-vitamintilskud var næsten dobbelt så høj som hos dem, der ikke tog tilskud!

Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23381591/

BEMÆRK: Jeg anbefaler bestemt kosttilskud, men den kvalitet, de fleste af os indtager, er ren skrammel og har ingen betydning for et bedre helbred. Avisoverskrifterne skelner ikke mellem syntetiske kosttilskud og kosttilskud af naturlig oprindelse, selvom netop dette er afgørende for helbredet!

Endnu en vegansk »dokumentar«, der optager plads på Netflix i disse dage: »You Are What You Eat: A Twin Experiment«. Og det er ikke engang mere end et par år siden, at den sidste bølge af veganisme skyllede ind over landet med filmen »Game Changers« på Netflix, der fejede hen over landet med mere gruppepres end en gennemsnitlig influencers læbefyldstof. De samme argumenter, de samme modargumenter. Det bliver kedeligt for os, der lever længe nok til at se de cirkulerende tendenser inden for sundhedspleje – de samme påstande, den samme afkræftelse, og sådan fortsætter det. Hver generation skal lære det hele forfra igen. Ja, jeg lyder som om jeg er en million år gammel. Men jeg har virkelig ikke tålmodighed til dette totale ernæringsmæssige vrøvl, som foreslås af selvudnævnte eksperter, der ofte ikke har nogen relevant uddannelsesmæssig baggrund, når det kommer til ernæringsvidenskab.

Jeg har aldrig rigtig udtalt mig meget om det, for vi går helt glip af pointen, når det gælder om at forbedre vores helbred, ved at fokusere så meget på kød kontra planter, og debatten er så følelsesladet, at det sjældent virker konstruktivt at blande sig i den.

Det er ikke noget nyt, men det er stadig en af de fejl, jeg oftest ser: at indtage D-vitamin sammen med andre mineraler, f.eks. calcium.

Faktum er, at når man blander D-vitamin med mineraler, nedbrydes det hurtigt – og derfor bør man altid indtage D-vitamin som et separat kosttilskud, hvis man rent faktisk vil optage det, man indtager.

Læs undersøgelsen her: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/326928

Det ville være optimalt, hvis vi kunne indtage tilstrækkelige mængder af alle vitaminer og mineraler gennem kosten, da kroppen bedre kan genkende næringsstoffer fra maden, og de er lettere at optage. Kilder til magnesium i vores fødevarer omfatter fuldkorn, nødder, spirer, bælgfrugter, kakao, kød og grøntsager. Men det, jeg ser, når jeg foretager test, er, at mange har mangel på det – i 9 ud af 10 tilfælde konstaterer vi et underskud af magnesium. Magnesium er sammen med zink og silica blandt de mineraler, som vi ofte har svært ved at få et optimalt niveau af gennem vores mad, fordi jorden er så udpint, og vores behov for disse mineraler er steget på grund af forskellige stressfaktorer i det moderne liv.

Mineraler er en af de absolut vigtigste faktorer for den generelle sundhedstilstand. Vi vil gennemgå de vigtigste mineraler, der understøtter tarmhelbredet, immunforsvaret, den mentale sundhed, huden og knoglerne. Tilmeld dig webinaret her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/294/ Del gerne.

Vidste du, at for store mængder omega-3 faktisk svækker immunsystemets evne til at bekæmpe patogener og dermed øger belastningen fra virale patogener? Ja, mange af os tror, at jo mere fiskeolie, jo bedre, men som med alt andet: for meget af det gode er simpelthen ikke godt længere og – overraskende nok – faktisk betændelsesfremmende!

Der har været stor opmærksomhed omkring at gå helt over til en vegansk, altså plantebaseret, livsstil. Der er blevet lavet en populær Netflix-dokumentar, der viser, hvordan atleter har rapporteret om øget udholdenhed, bedre præstationer og så videre, når de er skiftet over til en plantebaseret kost.

Og det giver jo fuldstændig mening.

Dette fik imidlertid ikke-atleter til at tro, at de burde efterligne atleternes spisemønster, fordi det »åbenbart« viste sig at være den ideelle måde at spise på.

Det giver slet ingen mening.

Sportsudøvere har typisk et energibehov på omkring 8000–10.000 kalorier om dagen og har brug for 1–1,5 g protein pr. kg kropsvægt. En gennemsnitlig person har måske et energibehov på omkring 2000–3000 kalorier om dagen og har stadig brug for 1–1,5 g protein for at opnå optimal appetitregulering, knoglesundhed og muskelvækst.

Atleten er derfor nødt til at indtage 3-5 gange så mange kalorier for at dække sit energibehov, men proteinbehovet er stort set det samme som hos en gennemsnitlig person. Det betyder, at atleten vil have gavn af at spise mere plantebaseret mad, da vedkommende let kan dække sit proteinbehov alene gennem plantefødevarer på grund af den store mængde, der indtages dagligt.

Hvis du nu reducerer den mængde mad til cirka en fjerdedel – hvilket dækker energibehovet for en gennemsnitlig person – vil du få store problemer med at dække dit proteinbehov. Og det vil have en negativ indvirkning på dit generelle helbred: ofte i form af modstand mod vægttab, trang til mad, muskeltab, knogletab og endda slap hud.

Det er vigtigt at forstå, at man ikke bør drikke mere end 3-4 kopper kaffe om ugen for at bevare den præstationsforbedrende effekt af koffein. Hvis vi indtager store mængder koffein hver dag, udmatter vi vores binyrer og sænker faktisk vores grundlæggende præstationsniveau. I så fald hjælper kaffen os blot med at føle os nogenlunde normale over tid, i stedet for at gøre os til de højtpræsterende personer, vi stræber efter at være. Så tag et kig på dine kaffevaner. Klik her for at se undersøgelserne.

Videnskaben kan ikke skabe liv. Kun livet kan skabe liv. Der er helt klart en forskel. Kosttilskud – hvad enten de er baseret på fødevarer, isolerede eller syntetiske – har taget fokus væk fra de vigtigste aspekter af sundhed og helbredelse. Grundlæggende elementer som en sund kost, motion, afgiftning, struktur samt mental, følelsesmæssig og åndelig sundhed skal alle være på plads, for at der kan finde ægte helbredelse sted. Intet kosttilskud vil virke på egen hånd, hvis disse grundlæggende forudsætninger ikke er på plads. Men selv når disse grundlæggende forudsætninger er på plads, eller hvis situationen er så akut, at der er behov for en mere øjeblikkelig behandling, kan der stadig være behov for kosttilskud i en periode. Du kan også overveje at tage et eller flere kosttilskud baseret på fødevarer for at sikre, at du får et tilstrækkeligt udvalg af næringsstoffer i din kost. Når disse situationer opstår, anbefales det, at kosttilskud baseret på fødevarer er dit første valg. Hvordan ved man, om et kosttilskud er et godt valg? For det første skal du sikre dig, at det har følgende egenskaber: det er så tæt på sin naturlige form som muligt. Der er udvist den største omhu i alle faser af produktionen, fra dyrkning af ingredienserne til fremstilling, test af styrke og kvalitetskontrol. Vælg blandt virksomheder, der har en lang historie med at levere produkter af høj kvalitet, der giver gode kliniske resultater. De fleste vitaminer, der sælges, er ikke fødevarer. De er syntetisk forarbejdede råolie- og/eller hydrogenerede sukkerudtræk, selvom der står "naturligt" på etiketten.

Glucosamin og chondroitin er blandt de kosttilskud, der altid synes at blive anbefalet til ledproblemer, og som i teorien burde virke. Men teorien stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Jeg har ikke set reelle resultater med dette i klinikken og har været tilbageholdende med at anbefale det, da forskningen er mangelfuld og den positive feedback ligeledes. I en undersøgelse i The New England Journal of Medicine fandt forskere, at hele 6 måneders tilskud med glukosamin og kondroitin IKKE VAR BEDRE END ET PLACEBO.

Jeg eksperimenterer i øjeblikket med forskellige former for silica og biotilgængelighed. Silica er noget, der mangler hos 99,9 % af folk, når jeg tester for det, og det er et afgørende mineral for alt, hvad der har med skønhed og knogler at gøre. Og lad os ikke glemme, at det ligger lige ved siden af tungmetallet aluminium i det periodiske system, og at disse to har en tendens til at bytte plads. Det betyder, at når vores krop mangler silica, bliver vi mere tilbøjelige til at ophobe aluminium. Silica (eller silicium) minimerer rynker, forbedrer hårets styrke og neglene, det øger kollagenproduktionen og dermed også udseendet af cellulite. Jeg er fuldstændig overbevist om, at silica er DET MEST OVERSETE næringsstof for skønhed og knogler i dag. Bedre end Botox, må jeg tilføje.

C60 har været på alles læber de seneste par år – jeg venter stadig på at se lidt mere forskning på området, før jeg bliver helt solgt, men en nyere undersøgelse på rotter ser lovende ud med hensyn til stoffets evne til at reducere oxidativt stress og forlænge levetiden:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22498298/

Videnskabelige undersøgelser på dyr har vist, at C60-molekylet forlængede gnaveres levetid med 35 % til 90 % og desuden havde en kraftig antitumorvirkning.

Okay, det er måske lidt af en generalisering, og det afhænger i en vis grad af, hvad din kost hovedsageligt består af. Jeg har altid ment, at man fuldstændig gik helt galt i byen – både hvad angår vores sundhed og sund fornuft – da folk begyndte at udvikle disse teorier om antinæringsstoffer i plantefødevarer. Altså at tro, at et problem med lavt stofskifte skyldtes, at man spiste for meget broccoli. Ingen spiser så meget broccoli – det er simpelthen urealistisk. Og nu har vi endelig den videnskabelige dokumentation, der gør, at vi kan holde op med at tale om dette vrøvl. Men på den anden side: antinæringsstoffer er faktisk blevet et problem i disse dage, fordi vi ser fremkomsten af så mange latterlige ekstreme kostvaner, f.eks. den stigende popularitet af ekstremistiske kostvaner som rå vegansk grøn detox-mode. Det er fuldt ud muligt at spise så ensformigt og restriktivt, at man faktisk indtager for meget af en bestemt type antinæringsstoffer, hvilket på lang sigt kan medføre helbredsproblemer. Klik videre for at læse undersøgelsen, der afkræfter teorien om antinæringsstoffer.

”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” Der har været mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske/vegetariske kostvaner – både for og imod. Nogle viser forbedrede sundhedsaspekter, andre gør ikke. Mange af de sundhedsmæssige fordele er sandsynligvis forbundet med, at man blot vælger hele fødevarer frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med udelukkelse af kød. Ellers ville der ikke være noget argument for den kødbaserede kost, som i øjeblikket er på mode.