Lad os være ærlige: Hvis du følger med på TikTok-kanaler om sundhed eller dykker ned i podcasts om velvære, har du sikkert hørt folk kalde frøolier for »giftige«, »betændelsesfremmende« eller endda »årsagen til alle kroniske sygdomme«.

Frøolier – som raps-, solsikke-, soja- og majsolie – er blevet stærkt kritiseret i de senere år. Men sandheden er, at frøolier ikke i sig selv er dårlige, og at nogle af påstandene mod dem er, ja… lidt overdrevne.

Lad os se nærmere på, hvad der rent faktisk er sandt, hvad der er overdrevet, og hvorfor omega-6-fedtsyrer (hovedbestanddelen i frøolier) bogstaveligt talt er livsvigtige for din krop.

Vidste du, at for store mængder omega-3 faktisk svækker immunsystemets evne til at bekæmpe patogener og dermed øger belastningen fra virale patogener? Ja, mange af os tror, at jo mere fiskeolie, jo bedre, men som med alt andet: for meget af det gode er simpelthen ikke godt længere og – overraskende nok – faktisk betændelsesfremmende!

”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” Der har været mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske/vegetariske kostvaner – både for og imod. Nogle viser forbedrede sundhedsaspekter, andre gør ikke. Mange af de sundhedsmæssige fordele er sandsynligvis forbundet med, at man blot vælger hele fødevarer frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med udelukkelse af kød. Ellers ville der ikke være noget argument for den kødbaserede kost, som i øjeblikket er på mode.

”Den reducerede risiko for type 2-diabetes ved et højt indtag af fedtholdige, men ikke fedtfattige mejeriprodukter tyder på, at fedt fra mejeriprodukter delvist kan have bidraget til de tidligere observerede beskyttende sammenhænge mellem indtag af mejeriprodukter og type 2-diabetes”

Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25832335/

Og husk, at de stoffer, der viser sig at være mest allergifremkaldende, når vi foretager fødevareallergitests, er kasein og laktose – begge findes i meget små mængder i smør og fløde. Derfor har små mængder af disse fuldfede produkter sundhedsmæssige fordele, især fordi de indeholder smørsyre, som er afgørende for en sund tarmflora.

”Resultaterne fra vores systematiske litteraturgennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) underbygger ikke, at fedtfattige kostinterventioner er mere effektive end fedtrige kostinterventioner af tilsvarende intensitet, når det gælder en betydelig og klinisk relevant vægtkontrol på lang sigt. Tidligere forsøg, hvor fedtfattige kostinterventioner er blevet sammenlignet med ”sædvanlig kost” eller kontrolgrupper med minimal intensitet, har skabt et misvisende indtryk af, hvor effektivt det er at reducere fedtindtaget som strategi for vægttab på lang sigt. Faktisk konkluderer sammenligninger af interventioner med tilsvarende intensitet, at kostinterventioner med lavere samlet fedtindtag fører til signifikant mindre vægttab sammenlignet med fedtrige, kulhydratfattige kostvaner. Sundheds- og ernæringsretningslinjer bør ophøre med at anbefale fedtfattige kostvaner til vægttab i betragtning af den tydelige mangel på langsigtet effektivitet i forhold til andre kostinterventioner af tilsvarende intensitet. Der er behov for yderligere forskning for at identificere optimale interventionsstrategier for langsigtet vægttab og vægtvedligeholdelse, herunder behovet for at se ud over variationer i makronæringsstofsammensætningen.”

Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4667723/, og husk, at al denne tilsyneladende forvirrende frem-og-tilbage-forskning i bund og grund peger på vores behov for både fedt, protein og kulhydrater – for meget eller for lidt af noget som helst er aldrig en god ting i det lange løb.

En af de hidtil største undersøgelser af keto-diæten og brystkræft er for nylig blevet offentliggjort, og den viser klart: NEJ, du bør ikke undvære frugt, kartofler, bælgfrugter og fuldkorn for i stedet at spise masser af fedt og endnu mere fedt i forbindelse med den aktuelle keto-dille, hvis du ønsker at opnå den bedste overlevelsesrate, når det gælder brystkræft. Hvorfor mon det er sådan?

En af de mest typiske ting, jeg ser i de laboratorieundersøgelser, jeg foretager, er mitokondrieforstyrrelser. Hvis det er årtier siden, du sidst havde biologi, lyder det måske lidt forvirrende. Her er en kort forklaring på, hvordan vores mitokondrier fungerer: Vores mitokondrier driver de biokemiske reaktioner i vores celler. Når vores mitokondrier ikke fungerer optimalt, føler vi os trætte, sløve og ældes hurtigere.

Hvornår var sidste gang, du kiggede på ingredienslisten på din mad i stedet for kalorieindholdet?
Jeg tæller ikke kalorier, for, ja, kalorier betyder ikke noget. Ingen ved præcis, hvad din krop forbrænder dagligt – og hjernen forbrænder faktisk mest energi, det vil sige, hvis du tænker kreativt (hvilket sjældent sker, når man kigger på kalorietælleren på løbebåndet, forresten). Kalorier er ikke ens i forhold til, hvordan din krop reagerer på dem og forbrænder dem.

Autoimmune sygdomme er en sand plage for dem, der lider af dem – når ens eget immunsystem angriber en selv, føles det næsten som om naturen er imod en. Vi forventer jo, at vores immunsystem skal BESKYTTE os, ikke angribe os, ikke sandt? Men sådan er det nu engang. Når vi udsættes for stressfaktorer, sker der forandringer på celleniveau – og hvis cellemembranernes sundhed er svækket, vil hydrolase begynde at sive ud fra cellerne og ud i kroppen, hvor der ofte vil opstå en autoimmun reaktion.

Hvert femte år udgiver Ministeriet for Sundhed og Menneskelige Tjenester sammen med Landbrugsministeriet »Kostvejledning for amerikanere«. Denne føderale publikation fastlægger, hvordan vi skal tilskyndes til at spise bestemte fødevarer gennem markedsføring, fødevaremærkning og hos de fleste læger og ernæringsfysiologer. Det rådgivende udvalg for kostvejledning har udgivet en videnskabelig rapport fra 2015, der på en måde er banebrydende – den fjerner nemlig kolesterol fra listen over usunde fødevarer. Det er dog lidt trist, at noget, vi i årtier har vidst var et ubestrideligt biokemisk faktum – at mennesker HAR brug for kolesterol for at trives – nu endelig bliver alment anerkendt.