(Bemærk: Dette webinar afholdes på dansk.)

Vi befinder os midt i en omvæltning inden for folkesundheden. Antallet af kræfttilfælde stiger fortsat. Cirka 1 ud af 3 mennesker vil få stillet en kræftdiagnose, inden de fylder 75 år. Det betyder, at næsten alle familier er berørt – direkte eller indirekte.

Kræft skyldes ikke blot »dårlige gener«. Gener lader pistolen. Miljøet trykker på aftrækkeren.

Velkendte risikofaktorer – rygning, alkohol, overvægt, dårlig kost og manglende fysisk aktivitet – tegner sig for anslået 30–50 % af tilfældene. Disse faktorer kan måles. Der kan gøres noget ved dem.

Det, der sjældent tages op, er de kumulative eksponeringer ved lave doser: hormonforstyrrende stoffer, plast, luftforurenende stoffer, persistente kemikalier og metaboliske stressfaktorer. De er sværere at måle. De er lettere at ignorere. Men de er afgørende for den langsigtede udvikling.

Forebyggelse er ikke bare et slogan. Det handler om at håndtere eksponering.

Da Vogue interviewede mig i 2022 om D-vitamin – et interview, der nu genudgives til vinteren 2026 – forsøgte jeg at udvide perspektivet ud over den sædvanlige fortælling om kosttilskud. Kosttilskud har deres værdi, men man kan ikke kompensere sig ud af en mangel på sollys. Lys regulerer døgnrytmen, immunsystemets signalering, mitokondriefunktionen og hudens biologi på måder, som ingen kapsel kan efterligne.

Der er en stigende og dybt bekymrende tendens: Læger bevæger sig uden for det felt, de har gennemgået en grundig uddannelse i – nemlig medicin – og bevæger sig ind på områder som ernæring, ofte på baggrund af personlig interesse, frustration over sundhedsvæsenet eller anekdotiske erfaringer.

Lad os gøre det klart: Ernæring er et selvstændigt videnskabeligt felt.

I dag handler afgiftning ikke om at nippe til sellerijuice eller sulte sig i tre dage på citronvand. Det handler om at hjælpe kroppen med rent faktisk at nedbryde og udskille den enorme mængde miljøgifte, vi udsættes for hver dag.

Fra forurenet luft og frugt og grønt med pesticider til tungmetaller i fisk og skaldyr og hormonforstyrrende stoffer i hudplejeprodukter – giftstoffer er ikke længere undtagelsen. De er normen.

På et eller andet tidspunkt er kulhydraterne blevet stemplet som skurkene. Skyld det bare på fremkomsten af keto- og Atkins-diæterne eller den ene ven, der har sværget brødet væk og kalder det »giftstoffer«. Men sandheden er denne: Din krop har brug for kulhydrater. Ikke kun som energikilde – men også for at kunne koncentrere sig, for at opretholde hormonbalancen, for at restituere sig og, ja, også for at afgifte kroppen.

Faktisk er din lever bogstaveligt talt afhængig af kulhydrater for at kunne skille sig af med affaldsstoffer og overskydende hormoner gennem en proces, der kaldes glukuronidering (bare rolig – vi kommer tilbage til det).

Det er ikke så ligetil at inddele bakterier i kategorierne »gode« og »dårlige«. Det afgørende er balancen mellem bakterierne i tarmmikrobiomet. Mens visse bakterietyper er gavnlige i små mængder, kan en for høj andel føre til helbredsproblemer – herunder vægtøgning.

Lad os være ærlige: Hvis du følger med på TikTok-kanaler om sundhed eller dykker ned i podcasts om velvære, har du sikkert hørt folk kalde frøolier for »giftige«, »betændelsesfremmende« eller endda »årsagen til alle kroniske sygdomme«.

Frøolier – som raps-, solsikke-, soja- og majsolie – er blevet stærkt kritiseret i de senere år. Men sandheden er, at frøolier ikke i sig selv er dårlige, og at nogle af påstandene mod dem er, ja… lidt overdrevne.

Lad os se nærmere på, hvad der rent faktisk er sandt, hvad der er overdrevet, og hvorfor omega-6-fedtsyrer (hovedbestanddelen i frøolier) bogstaveligt talt er livsvigtige for din krop.

Selvom det måske virker modstridende, tyder klinisk forskning på, at det kan være med til at minimere de skadelige bivirkninger på tarmmikrobiomet, hvis man indtager visse probiotika sammen med antibiotika.

De bedste probiotika, man kan tage sammen med antibiotika, er bestemte stammer, som kan indtages samtidig med antibiotika, snarere end hver for sig.

Disse specifikke stammer er

Det synes at være det spørgsmål, der optager de fleste i disse dage. Personligt anbefaler jeg altid at søge råd hos fagfolk, der er uddannet inden for det område, man søger rådgivning om, dvs. søge ernæringsrådgivning hos fagfolk, der er uddannet og har en uddannelse i ernæringsvidenskab, og søge medicinsk rådgivning og diagnostik hos fagfolk, der har en medicinsk uddannelse. Hvis vi gjorde det, og hvis vi som fagfolk respekterede forskellige uddannelsesbaggrunde og uddannelser i stedet for at tænke, at "vi ved det hele", ville det føre til langt mindre forvirring og fejlbehandling inden for sundhedsområdet.

Nå, men i dag vil jeg dele denne video om korn, hvor to meget forskellige synspunkter på emnet kommer til udtryk – Dr. Perlmutter, læge og forfatter til bogen »Grain Brain«, og Dr. John Douillard, DC, CAP, en globalt anerkendt ekspert inden for naturlig sundhed, ayurveda og idrætsmedicin. Jeg synes, det er utroligt flot, at disse to personligheder hver på sin måde er i stand til at diskutere deres forskellige synspunkter på dette næsten religiøse emne på en så civiliseret måde.

Dr. Kurt Woeller, D.O., er en af pionererne inden for forståelsen af biokemiske afvigelser i forbindelse med autisme og neurologiske problemer. Jeg kan varmt anbefale at samarbejde med ham, hvis du eller nogen, du kender, kæmper med autisme – hans viden er uovertruffen.

Hans indgående biokemiske forståelse af sundhed og sygdom er helt enestående, og jeg har fulgt hans arbejde gennem det seneste årti. Desuden deltog jeg – uden at han vidste det – for omkring ti år siden i et kursus i analyse af organiske syrer, som blev ledet af dr. Woeller.

I dag havde jeg fornøjelsen af at være gæst i hans nyudgivne podcast »Doc Talks«. Han er virkelig en af de få utroligt kyndige fagfolk, som jeg har været så heldig at blive vejledt af eller arbejde direkte sammen med – dvs. Dr. Eric Braverman MD, Dr. Deepak Chopra MD, Dr. Rau MD, Dr. Greg Melvin (som jeg også samarbejder med i øjeblikket om at analysere mine klienters termografiske scanninger) og Dr. Woeller D.O.

Lyt til vores foredrag om ernæring og kræft

Vi kender for det meste homocystein som noget, vi skal passe på ikke får for højt. Og det er helt korrekt: for højt homocystein hænger direkte sammen med højere dødelighed og risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Men kan homocystein-niveauet også blive for lavt?

Det viser sig, at svaret er ja: lave homocysteinniveauer er faktisk forbundet med en øget risiko for sygdom. Det er for eksempel påvist, at lave homocysteinniveauer hænger tæt sammen med perifer neuropati.

Forskning viser, at hele 41 % af patienterne med idiopatisk perifer neuropati lider af hypohomocysteinæmi (for lavt homocysteinniveau). Og svovl er absolut afgørende for et sundt homocysteinniveau. Der kan være flere årsager til ubalance i svovl i kroppen – f.eks. kan skimmel påvirke svovl og dermed homocysteinniveauerne. Desværre er det ikke altid så simpelt som blot at foretage en mineraltest for svovl og derefter konkludere, når niveauerne viser sig at være lave, at man blot skal spise fødevarer med et højere indhold af svovl for at tilvejebringe byggestenene til at normalisere homocysteinniveauerne (f.eks. broccoli, kål, kød).

Jeg foretager dog altid først og fremmest analyser af mineraler, vitaminer og tungmetaller hos alle klienter, der kommer til et helbredstjek, da dette er grundlæggende oplysninger, vi skal have, før vi kan gå mere i dybden

En vitamin-, mineral- og metalundersøgelse, der inkluderer en 30 minutters gennemgang, kan bestilles som en separat ydelse på hjemmesiden og er desuden inkluderet i alle helbredsundersøgelser.

Mange af os vælger hudplejeprodukter, der markedsføres som »rene« – det er nærmest blevet et modeord i dag. Især fordi mange af de såkaldte »rene« skønhedsprodukter slet ikke gør noget godt for huden – de indeholder ikke egentlige hudplejende ingredienser, men kan alligevel få et »ren«-mærke blot ved at undgå de vigtigste allergifremkaldende stoffer.

Selvom det er en god idé at være opmærksom på de sundhedsskadelige kemikalier omkring os, er det endnu vigtigere, at vi forstår, hvordan vi prioriterer vores indsats, så vi ikke bliver overvældet af ubetydelige detaljer. Det betyder, at det ikke betyder noget, om der er tilsat lidt parfume til en sæbe (medmindre vi er meget allergiske), men det betyder noget, hvor rent vores drikke- og badevand er, og om vi tilbereder og opbevarer mad i kontakt med plast (primært på grund af varme- og syreindvirkning). Det er oftest fra sådanne kedelige hverdagskilder, at størstedelen af de kemikalier, vi finder i laboratorietestene på vores kunder, stammer fra. Kemikalier, der er forbundet med øget sygdomsrisiko, herunder kræft.

Det er ikke noget nyt, men det er stadig en af de fejl, jeg oftest ser: at indtage D-vitamin sammen med andre mineraler, f.eks. calcium.

Faktum er, at når man blander D-vitamin med mineraler, nedbrydes det hurtigt – og derfor bør man altid indtage D-vitamin som et separat kosttilskud, hvis man rent faktisk vil optage det, man indtager.

Læs undersøgelsen her: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/326928

”Som kvinde har du nogle særlige ernæringsmæssige behov i forhold til mænd. I en ideel verden ville du dække alle disse behov gennem en afbalanceret kost. Men i virkeligheden er det ikke nok bare at spise sundt.

»Et af de største problemer, jeg ser mange kvinder kæmpe med, er underernæring – i høj grad på grund af udpint jord, hvilket betyder, at vores frugt og grøntsager kun indeholder en brøkdel af de næringsstoffer, de indeholdt for 50 år siden,« siger Christina Santini, klinisk ernæringsfysiolog og ejer af The Nutrition Clinic i Los Angeles, Californien. ”Det er en opskrift på katastrofe, fordi både vores generelle helbred og hormoner samt vores appetitregulering er tæt forbundet med, hvor næringsrig vores kost er.”

Så selvom du spiser en sund og afbalanceret kost, er det vigtigt at tage de rigtige kosttilskud – især om vinteren. Her er de bedste kosttilskud til kvinder, der holder dig sund og fuld af energi hele sæsonen – og i mange år fremover.

Jeg er blevet interviewet til en artikel om kvinders sundhed inden for alternativ medicin. Læs den her:

https://alternativemedicine.com/vitamins-supplements/irreplaceable-supplements-for-women-in-the-midseason/ – del gerne.

Jeg har skrevet en artikel baseret på mine 10 års erfaring med sager om skimmelsvampssygdomme – anden del af serien er nu udkommet (kun på dansk): Klik her for at læse den på side 20. Artiklen er skrevet for den almennyttige organisation LNS til klienter og terapeuter, der ønsker at integrere konventionel og holistisk medicin og skabe større gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Jeg anbefaler, at du bliver medlem af denne organisation og nyder godt af fordelene. Du kan læse mere om det her (kun på dansk): https://lns.dk/ og del gerne.

Christina Santini har siden 2013 været den første terapeut i Europa, der har behandlet skimmeleksponering. Vidste du, at 25 % af alle astmatilfælde kan tilskrives skimmeleksponering? Hvad med at vi behandler årsagen i stedet for symptomet! Det er vigtigt at få styr på vores grundlæggende behov for sund luft og rent vand, før vi kaster os ud i mere avancerede kosttrends – især da kost ikke hjælper meget, hvis vores vand og luft er stærkt forurenet. Få indsigt i, om dette er et problem for dig og muligvis relateret til dine symptomer, og få hjælp til at finde ud af, hvordan det bedst kan håndteres.

Klik her for at tilmelde dig webinaret: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/295/

Del gerne.

PFAS er en bestanddel af non-stick-kogegrej fremstillet med teflon og mikrobølgepopcorn, og findes i en lang række lægemidler: bedøvelsesmidler, nervegifter, antibiotika, antidepressiva, svampemidler, antihistaminer, kolesterolsænkende medicin, malariamedicin, kemoterapi, gigtmedicin, psykofarmaka og steroider. Selvfølgelig bør du ikke stoppe med at tage livsvigtig medicin af den grund, men det er vigtigt at være opmærksom på de mulige bivirkninger. Den måske mest oversete kilde i vores nærmeste omgivelser er vores drikke- og brusebadvand.

Jeg har behandlet sygdomme forårsaget af skimmelsvamp som en af de første behandlere i Europa siden 2012. Den dag i dag overrasker det mig stadig, hvor usunde boliger mange af os bor i, selvom vi er ekstremt fokuserede på vores spisevaner. Men det betyder intet, hvor sundt du spiser, hvis du bogstaveligt talt indånder giftstoffer med hvert eneste åndedrag.

Vi er nødt til at få styr på det grundlæggende, nemlig ren luft, rent vand og god søvn, hvis vi skal kunne forvente, at der sker mirakler i vores liv. Det er grundlæggende ting, som vi hverken kan spise os ud af eller træne os ud af.

Nogle af os har brug for at slappe af, spise et stykke kage og fokusere på, hvad der egentlig gør os syge – hvilket måske slet ikke har noget at gøre med, hvad vi spiser (eller ikke spiser).

Derfor er det en god idé at få sig undersøgt, så vi ikke bliver ved med at gætte på, hvad der er galt, og forgæves afprøver alle mulige nye modedieter.

Jeg har skrevet en artikel om, hvordan vores muggen boliger gør os syge – læs den her (kun på dansk): https://lns.dk/wp-content/uploads/2022/06/W2-22_LNS_NATUR-HELSE_2022_Maj.pdf (fra side 18 og frem)

Jeg har skrevet om de sundhedsmæssige problemer forbundet med kunstig stråling fra wifi, smartphones og mobilmaster for den danske sundhedsorganisation MayDay. Læs det her:

https://www.mayday-info.dk/elektrosmog-den-skjulte-sundhedsbombe/

MayDay er en af de organisationer, jeg selv har valgt at støtte, fordi de udfører et enormt frivilligt arbejde for at sikre ytringsfrihed, en afbalanceret debat og modarbejde monopoler inden for sundhedsområdet – du kan støtte dem for kun 200 kr. om året:

Støt MayDay her: https://www.mayday-info.dk/indmeldelse/

En undersøgelse viser, at udsættelse for elektromagnetiske felter (EMF) bremser væksten af gavnlige bakterier. Dette medfører, at sygdomsfremkaldende organismer kan få overtaget. I undersøgelsen anvendte man kombucha til at modvirke denne mekanisme, hvilket gav gode resultater. Det er dog yderst bekymrende, at vores tarmmikrobiom påvirkes af EMF. Der er behov for metoder til at genoprette balancen i tarmfloraen hos dem af os, der kæmper med EHS eller andre kroniske lidelser, der muligvis hænger sammen med overdreven EMF-eksponering – ud over, at det vigtigste er at minimere eksponeringen. En anden undersøgelse viste, at visse typer af patogene tarmbakterier udviklede resistens over for antibiotika, når de blev udsat for EMF fra WiFi og mobiltelefoner. Dette kan blive et problem, fordi disse bakterier, når de bliver resistente over for antibiotika, bliver sværere at udrydde fra vores tarm, hvis vi har en overvækst.