Strategisk sundhed i praksis
Korte, præcise indsigter og anvendelig viden.
Fokus på energi, klarhed og robusthed – uden unødig kompleksitet.
Indblik i, hvordan sundhed omsættes til kapacitet i både mennesker og organisationer.
ARTIKEL: VOYAGE LA NOVEMBER 2025
»De fleste mennesker frygter i det skjulte at blive erstattet – og ved at give efter for den frygt skaber de netop det udfald, de frygter.«
Udbrændthed er ikke noget følelsesmæssigt. Det er biokemisk. Inden dit liv falder fra hinanden, viser dine blodprøver allerede mønstret – kaos i kortisolniveauet, ustabil glukose, stigende inflammation og en fysiologi, der er ude af balance. Præstationspresset ødelægger tilliden. På arbejdspladsen, i relationer og endda i forhold til helbredet præsterer folk i stedet for at skabe forbindelse – og det gør dem udskiftelige. I mit nye interview taler jeg om, hvorfor autenticitet er kognitivt magnetisk, hvorfor din hjerne slapper af i nærvær af kongruens, og hvad der faktisk gør en person uerstattelig.
Jeg gennemgår også min metode – hvor medicin, præstation og strategi mødes – og forklarer, hvorfor sundhed bliver et redskab og ikke blot skadesbegrænsning. Og ja: hvorfor den store fokus på lang levetid uden klinisk uddannelse er uagtsomhed.
Hvis du vil have den uredigerede version, kan du læse hele samtalen her.
Hvorfor ernæringsterapier afvises af den etablerede medicin
”Det medicinske miljø har været langsomt til at tage målrettet kosttilskud til sig med henblik på mental sundhed og helbredelse – en form for afvisning og modstand, der er blevet døbt »tomat-effekten«. Men et nyt paradigme – et »omdefineret« perspektiv – vinder langsomt men sikkert indpas.”
I årtier har jeg haft svært ved at forstå, hvor tragisk langsomt det går med at inddrage kostens og ernæringens betydning for hjernens sundhed i den medicinske praksis. Denne artikel fra 1984 i Journal of the American Medical Association (JAMA) har givet mig en bedre forståelse af hvorfor, og den kan måske også være oplysende for dig. Lad mig gerne høre, hvad du synes.
I den artikel, jeg henviser til, med titlen »The Tomato Effect«, skrev teamet bestående af dr. James Goodwin (intern medicin) og dr. Jean Goodwin (psykiatri):
”I medicinen taler man om ’tomat-effekten’, når en effektiv behandling af en bestemt sygdom ignoreres eller afvises, fordi den ikke ’giver mening’ i lyset af de gængse teorier om sygdommens mekanisme og lægemiddelinteraktion.”
Læs hele artiklen af Dr. James Greenblatt, MD, her: https://www.psychiatryredefined.org/why-nutritional-therapies-are-rejected-by-mainstream-medicine/
Naturlige vitaminer kan være bedre end syntetiske
”Der synes at være en tendens til at stemple dem, der hævder, at naturlige vitaminer er bedre end syntetiske, som kvaksalvere. Denne generaliserende stempling kan hæmme seriøs ernæringsforskning. Denne artikel beskriver de fysisk-kemiske forskelle mellem visse naturlige og syntetiske vitaminer, de dokumenterede kliniske fordele ved naturlige vitaminer samt nogle af de konsekvenser, denne stempling kan medføre. Den konkluderer, at både historiske erfaringer og moderne videnskab understøtter den opfattelse, at naturlige vitaminer er ernæringsmæssigt overlegne i forhold til syntetiske.”
Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11090291/
Tager du syntetisk C-vitamin?
Jeg er ikke den store tilhænger af syntetiske kosttilskud – og der findes masser af undersøgelser, der underbygger, at syntetiske vitaminer IKKE kan sammenlignes med naturlige vitaminer, blandt andet på grund af manglende co-faktorer.
Det er dog syntetisk C-vitamin, de fleste af os indtager, hvis vi tager kosttilskud regelmæssigt. Og jeg anbefaler kun syntetisk C-vitamin, hvis du lige nu kæmper mod en infektion, da de langsigtede fordele er meget begrænsede – tværtimod.
En nyere undersøgelse viste en positiv sammenhæng mellem indtagelse af C-vitamintilskud og nyresten i en kohorte på 23.355 svenske mænd; den multivariabelt justerede relative risiko forbundet med brug af C-vitamintilskud var næsten dobbelt så høj som hos dem, der ikke tog tilskud!
Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23381591/
BEMÆRK: Jeg anbefaler bestemt kosttilskud, men den kvalitet, de fleste af os indtager, er ren skrammel og har ingen betydning for et bedre helbred. Avisoverskrifterne skelner ikke mellem syntetiske kosttilskud og kosttilskud af naturlig oprindelse, selvom netop dette er afgørende for helbredet!
Artikel: Hvorfor vi bør lægge offermentaliteten bag os
Jeg er omtalt i en artikel på CanvasRebel, hvor jeg deler mine tanker om, hvordan vores opvækst påvirker vores evne til at finde vej i livet.
Når det gælder om at gøre en forskel og blive sundere og lykkeligere mennesker, mener jeg, at en af de vigtigste ting, vi skal huske i dag, er at undgå fælden med offermentaliteten. Uanset hvad der er sket i vores liv, kommer der intet godt ud af at blive ved med at se sig selv som offer. Der kan være mange grunde til, at vi føler os som ofre – og nogle gange er vi faktisk ganske enkelt ofre. Men vi får ingen styrke, hvis vi vælger at blive ved med at være ofre på lang sigt. Vi gennemgår alle traumer – nøglen er ikke at sidde fast i selvmedlidenhed eller bitterhed – men snarere at udvikle karakter, medfølelse og modstandsdygtighed, når vi står over for forhindringer i livet.
Det er naturligvis meget lettere sagt end gjort, og der er bestemt mange tilfælde, hvor jeg ikke kan begribe, hvordan et menneske har kunnet udholde de prøvelser, vi nogle gange læser om i nyhederne eller andre steder. Men faktum er, at det kun fører til elendighed og bitterhed, hvis vi tillader os selv at forblive fastlåst i en offerrolle.
Og for mange af os har vi muligheden for at skabe det liv, vi ønsker, i stedet for at beklage os over det liv, vi har, og alligevel gør vi intet for at ændre det.
Læs artiklen her.
Hvorfor jeg bruger olie af grapefrugtfrøekstrakt i næseolien til mine kunder
Hos de fleste patienter ses en nedsat dræning af bihulerne, når de kommer til en termografisk undersøgelse. Dårlig næseånding påvirker ikke blot hjernens funktion, men forringer også fedtstofskiftet og kan endda have en negativ indvirkning på vores ansigtstræk!
Mange af os kvinder bruger uendelige summer på kosmetiske behandlinger som fyldstoffer, botox, ansigtsløftninger, serum og alle mulige andre ting, der lover at holde os unge, men hemmeligheden bag at ældes med ynde og bevare et ungdommeligt udseende afspejler vores indre helbred. Noget, som mange af os blot affejer, indtil vi er desperat syge. Det er sjældent, at vi forbinder vores helbred med vores huds elasticitet, cellulite og mørke rande under øjnene – men det burde vi, for når vi viser tegn på for tidlig aldring og tidlig grånelse, er det et udtryk for biokemiske ubalancer og næringsstofmangel. Ting, der på lang sigt ikke blot kan løses med hårfarve i en flaske eller et magisk serum eller fyldstof.
Næsevejrtrækning (eller rettere sagt manglen på samme) er et godt eksempel på noget, som de færreste af os tror har indflydelse på både vores talje og vores ansigtstræk. Men det har det faktisk.
Jeg har sammensat skræddersyede næseolieblandinger til alle mine klienter med nedsat næsevejrtrækning. Blandingerne indeholder en blanding af æteriske olier og grapefrugtfrøekstrakt, der bekæmper biofilm og skimmelsporer, og forskning har vist, at det også hjælper mod virusinfektioner, herunder covid. Det giver god mening, da den primære smittevej er gennem vores åndedrætsorganer. Klik her for at læse undersøgelsen.
Cordyceps: mere end 21 klinisk dokumenterede sundhedsmæssige fordele for mennesker, herunder virkninger mod diabetes, mod svulster, antioxidative virkninger, immunmodulerende virkninger, virkninger til forbedring af seksuel funktion samt anti-aging-virkninger.
”Cordyceps har en lang tradition for anvendelse som styrkende middel for lunger og nyrer samt til behandling af kronisk bronkitis, astma, tuberkulose og andre sygdomme i åndedrætssystemet. Forskere lægger i stigende grad mærke til cordyceps’ virkning på hjerte-kar-systemet, da det virker på flere forskellige måder – enten ved at sænke forhøjet blodtryk gennem direkte karudvidende virkninger eller via M-kolinerge receptorer, hvilket resulterer i en forbedring af blodcirkulationen i hjertet og hjernen.”
Ny klinik i fokus: Sundhedsklinikken i København
Ud over min egen praksis er jeg tilknyttet den nyåbnede tværfaglige klinik: Health Clinic Copenhagen.
Denne klinik har nogle af de mest erfarne behandlere inden for deres respektive områder og tilbyder en bred vifte af behandlinger. Læs mere om klinikken her: https://healthcliniccopenhagen.dk/
I øvrigt: Vi vil snart tilbyde et omfattende 3-måneders kursus, som jeg selv og to andre undervisere står for, med det formål at styrke din krop, dit sind og din sjæl og hjælpe dig med at nå dit eget sundhedsmål.
Jeg er omtalt i Voyage LA (link til artiklen)
Jeg er blevet interviewet til en artikel i Voyage LA om, hvordan jeg kom ind i ernæringsbranchen, og om mine synspunkter på at tage risici i både erhvervslivet og privatlivet. Læs artiklen her: https://shoutoutla.com/meet-christina-santini-clinical-nutritionist-specializing-in-biological-medicine/, og del den gerne.
Har vegetarer større risiko for psykiske lidelser, depression eller angst?
”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” Der har været mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske/vegetariske kostvaner – både for og imod. Nogle viser forbedrede sundhedsaspekter, andre gør ikke. Mange af de sundhedsmæssige fordele er sandsynligvis forbundet med, at man blot vælger hele fødevarer frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med udelukkelse af kød. Ellers ville der ikke være noget argument for den kødbaserede kost, som i øjeblikket er på mode.
Hvidløg for bedre tandhygiejne og mod tandkødsbetændelse
”Konklusion: Denne undersøgelse viste, at dagligt indtag af hvidløg har en gavnlig virkning på mundhygiejnen ved at mindske betændelse i tandkødet og blødning fra tandkødet sammenlignet med en placebokontrolgruppe.”
Læs den fulde undersøgelse i Journal of Clinical Dentistry, juni 2018; 29(2):52-56. Virkningen af ekstrakt af modnet hvidløg på tandkødsbetændelse – et randomiseret klinisk forsøg. Zini A et al.
KUN PÅ DANSK ONLINE-WEBINAR 6. august: Sammenhængen mellem toksicitet og vores kroniske helbredsproblemer (arrangement for Dansk Biohacker Society)
Tilmeld dig dette arrangement, der udelukkende foregår på dansk, den 6. august via Facebook-gruppen »Danish Biohacker Society« her: https://www.facebook.com/DanishBiohackerCommunity/, og klik her for at læse mere om arrangementet.
Gurkemeje: Hvorfor du måske slet ikke får noget ud af det (prøv dette)
”Hos mennesker, der fik en dosis på 2 g curcumin alene, var serumkoncentrationerne af curcumin enten ikke påviselige eller meget lave. Samtidig indtagelse af 20 mg piperin sammen med curcumin resulterede imidlertid i betydeligt højere koncentrationer inden for 30 minutter til 1 time efter indtagelsen; piperin øgede curcumins biotilgængelighed med 2.000 %. Andre lovende tilgange til at øge biotilgængeligheden af curcumin hos mennesker omfatter brugen af nanopartikler (73), liposomer (77), fosfolipidkomplekser (78) og strukturelle analoger (75).”
Sådan styrker jeg mit immunforsvar: Artikelinterview i onlinemagasinet »To The Moon, Honey« (kun på dansk)
Jeg er blevet interviewet til en artikel i onlinemagasinet To The Moon, Honey om mine bedste råd til, hvordan man styrker immunforsvaret. Du kan læse hele interviewet her – det findes kun på dansk.
KUN PÅ DANSK ONLINE-WEBINAR 8. august: Spis dig fri af kræft: veganisme, keto-diæter og meget mere
Den 8. august vil vi drøfte de nyeste tendenser, modetrends og videnskabelige resultater inden for ernæring i forbindelse med kræftbehandling. Dette webinar afholdes udelukkende på dansk. Klik her for at tilmelde dig og læse mere om dette webinar.
Mit foredrag fra Kræftkonferencen (kun på dansk)
I 2018 var jeg hovedtaler ved The Cancer Conference Copenhagen sammen med nogle af Danmarks mest kendte læger, herunder Claus Hancke og Carsten Vagn-Hansen. Jeg holdt et foredrag om emnet »Behandling af årsagen kontra symptomerne«, som du kan se, ligesom du kan se videoen med den efterfølgende paneldiskussion, hvor jeg besvarede spørgsmål fra 4:33 minutter og frem. Begge videoer er kun på dansk.
Skal vi tro på de såkaldte »eksperter«?
Lad os ikke glemme, at mange selvudnævnte eksperter modtager betydelige midler fra industrien. Min far voksede op i 50’erne, hvor der var reklamer overalt, som dem ovenfor og nedenfor. Ja, der var en tid, hvor lægerne fortalte folk, at rygning var sundt. Efter adskillige retssager og desværre mange, mange… mange årtier senere ved vi alle, at rygning er en af de største dødsårsager. Men hvordan kunne vi undgå at stille spørgsmålstegn ved disse reklamer dengang? Hvordan kunne det overhovedet virke logisk, at det nogensinde ville være en god idé at indånde røg? Det skete, fordi vi slukkede for vores hjerne og blindt stolede på autoriteterne. Autoriteter er der for at vejlede os, fordi de ofte har mere detaljeret viden inden for specifikke områder, end vi måske har, men de skal aldrig følges blindt – vi bør altid bruge vores egen sunde fornuft. Ingen ”videnskab” kan tilsidesætte sund fornuft. Tobaksindustrien bestak læger kraftigt for at fremme disse løgne under dække af ”videnskab” og ”læge-godkendt”. Er dette begrænset til lægeområdet? Nej, selvfølgelig ikke – enhver ”ekspert-titel” kan bruges som et slør til at vildlede offentligheden, når økonomiske interesser er på spil. Vi kan ikke stole på nogen på grundlag af titler, det er fåradfærd. Vi skal altid følge pengestrømmen. Der findes lige så meget ”dårlig videnskab” i dag – fejlbehæftet og manipuleret af økonomiske interesser – som der findes god, upartisk videnskab. Som samfund har vi en tendens til at gentage gårsdagens fejl i dag – og det har vi ikke længere råd til. Vi har ikke råd til ikke at overholde ”forsigtighedsprincippet” – det betyder, at vi SKAL insistere på at vente, indtil tingene er blevet testet sikre, i stedet for at indføre lægemidler, ny teknologi osv. blot fordi det endnu ikke er bevist skadeligt, og der endnu ikke er nok dødsfald til at vise en statistisk sammenhæng. Det er vanvid. Vi skal insistere på IKKE at bruge mennesker som forsøgsdyr (og vi bør for den sags skyld heller ikke bruge forsøgsdyr). Det er netop det, vi gør lige nu med hensyn til GMO, trådløs teknologi, nye lægemidler og vacciner, der frigives for tidligt til offentligheden (selvfølgelig har vi brug for vacciner mod forskellige sygdomme, det er ikke spørgsmålet, men de skal have vist sig at være "sikre" – og det er kontroversen i dag). Heldigvis taler flere og flere læger imod de økonomiske interesser, der er på spil i vores sundhed, hvilket har ført til, at vi tager medicin baseret på profit frem for faktisk effektivitet.
Ayurvedas videnskab: Undersøgelse afslører det videnskabelige grundlag for det gamle klassificeringssystem for kropstyper
I ayurveda bruger man klassifikationssystemet med »doshaerne« til at inddele mennesker i typer. Dette er en enkel, men videnskabeligt funderet metode til hurtigt at fastslå, hvilken biokemisk type en person tilhører, og dermed hvilke grundlæggende koststrategier der passer til denne type. Det er naturligvis kun et udgangspunkt, når det gælder de grundlæggende spørgsmål som »bør denne person spise mere protein?« eller »er en plantebaseret kost bedre for denne type?«. Når man har typebestemt en person i Ayurveda, vil man stadig kombinere dette med kliniske laboratorieundersøgelser for at forstå den enkeltes biokemiske ubalancer, toksiske belastning, næringsstofniveauer, mitokondriefunktion, fordøjelseskapacitet, hormoner osv. Jeg begyndte at forstå den videnskabelige værdi af dette klassifikationssystem efter at have læst Dr. Eric Bravermans bog "The Edge Effect", inden jeg begyndte at arbejde for ham i New York for flere år siden. Og dette system er ikke blot noget "alternativt, underligt noget". Flere og flere læger begynder at forbinde den vestlige kliniske videnskab med den tidstestede videnskab inden for gammel østlig medicin, såsom Ayurveda. Her er blot nogle få af de undersøgelser, der understøtter brugen af Ayurveda som en videnskabeligt baseret metode:
Nyt arrangement i København (kun på dansk) tirsdag den 5. maj: Anti-aging-strategier til at se godt ud og føle sig godt tilpas
Tirsdag den 5. maj kl. 17-19.30 på Health Clinic, Amaliegade 42, 1236 København. Jeg holder endnu et åbent foredrag i København – skriv til viva@vitavica.com for at tilmelde dig. Vidste du, at din lever er dit vigtigste anti-aging-organ? At din lever er ansvarlig for at omsætte hormoner og afgifte kroppen? Hvis din lever ikke fungerer, vil du kunne se det på din hud og kan også lide under nedsat evne til at forbrænde fedt samt hormonelle ubalancer – ting, vi oftest behandler som symptomer i stedet for at identificere den underliggende årsag. Det sidste åbne foredrag i februar var fuldt booket. Jeg kan bookes til foredrag i Los Angeles og København – for at booke et foredrag skal du bare skrive til mig ved at svare på denne e-mail.
En undersøgelse viser, at liposomalt gurkemeje (curcuma) har en terapeutisk virkning ved bryst-, prostata-, livmoderhals-, lunge- og leverkræft
Gurkemeje er ganske vist et effektivt naturlægemiddel, men det optages ikke særlig godt, hvilket gør det til et middelmådigt valg til behandling af alvorlige sygdomme, hvis det ikke foreligger i liposomal form. Liposomer udgør et effektivt system til indgivelse af gurkemeje og bringer dets biotilgængelighed tæt på 100 %, hvilket er helt fantastisk. Ja, jeg er ret vild med liposomale næringsstoffer, simpelthen fordi de tilbyder 100 % biotilgængelighed – og vi er ikke, hvad vi spiser, men hvad vi optager. Jeg var den første praktiserende læge, der skrev om liposomale næringsstofleveringssystemer i Danmark for næsten et årti siden – onlineudgaven af artiklen kan stadig læses her (kun på dansk). Nå, men tilbage til gurkemeje. I undersøgelsen konkluderer de om liposomalt gurkemeje: “Derfor kan kombinationen af gurkemeje og liposomer være en ideel strategi i klinisk praksis til behandling af kræft.” Læs hele undersøgelsen her: Int J Nanomedicine. 2017; 12: 6027–6044. Liposomalt curcumin og dets anvendelse i kræftbehandling Ting Feng et al. Og download min oversigt over, hvordan gurkemeje overgår standardmedicin her.