Der er en stigende og dybt bekymrende tendens: Læger bevæger sig uden for det felt, de har gennemgået en grundig uddannelse i – nemlig medicin – og bevæger sig ind på områder som ernæring, ofte på baggrund af personlig interesse, frustration over sundhedsvæsenet eller anekdotiske erfaringer.

Lad os gøre det klart: Ernæring er et selvstændigt videnskabeligt felt.

Det er ikke noget nyt, men det er stadig en af de fejl, jeg oftest ser: at indtage D-vitamin sammen med andre mineraler, f.eks. calcium.

Faktum er, at når man blander D-vitamin med mineraler, nedbrydes det hurtigt – og derfor bør man altid indtage D-vitamin som et separat kosttilskud, hvis man rent faktisk vil optage det, man indtager.

Læs undersøgelsen her: https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/326928

Det ville være optimalt, hvis vi kunne indtage tilstrækkelige mængder af alle vitaminer og mineraler gennem kosten, da kroppen bedre kan genkende næringsstoffer fra maden, og de er lettere at optage. Kilder til magnesium i vores fødevarer omfatter fuldkorn, nødder, spirer, bælgfrugter, kakao, kød og grøntsager. Men det, jeg ser, når jeg foretager test, er, at mange har mangel på det – i 9 ud af 10 tilfælde konstaterer vi et underskud af magnesium. Magnesium er sammen med zink og silica blandt de mineraler, som vi ofte har svært ved at få et optimalt niveau af gennem vores mad, fordi jorden er så udpint, og vores behov for disse mineraler er steget på grund af forskellige stressfaktorer i det moderne liv.

Mineraler er en af de absolut vigtigste faktorer for den generelle sundhedstilstand. Vi vil gennemgå de vigtigste mineraler, der understøtter tarmhelbredet, immunforsvaret, den mentale sundhed, huden og knoglerne. Tilmeld dig webinaret her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/294/ Del gerne.

Der har været stor opmærksomhed omkring at gå helt over til en vegansk, altså plantebaseret, livsstil. Der er blevet lavet en populær Netflix-dokumentar, der viser, hvordan atleter har rapporteret om øget udholdenhed, bedre præstationer og så videre, når de er skiftet over til en plantebaseret kost.

Og det giver jo fuldstændig mening.

Dette fik imidlertid ikke-atleter til at tro, at de burde efterligne atleternes spisemønster, fordi det »åbenbart« viste sig at være den ideelle måde at spise på.

Det giver slet ingen mening.

Sportsudøvere har typisk et energibehov på omkring 8000–10.000 kalorier om dagen og har brug for 1–1,5 g protein pr. kg kropsvægt. En gennemsnitlig person har måske et energibehov på omkring 2000–3000 kalorier om dagen og har stadig brug for 1–1,5 g protein for at opnå optimal appetitregulering, knoglesundhed og muskelvækst.

Atleten er derfor nødt til at indtage 3-5 gange så mange kalorier for at dække sit energibehov, men proteinbehovet er stort set det samme som hos en gennemsnitlig person. Det betyder, at atleten vil have gavn af at spise mere plantebaseret mad, da vedkommende let kan dække sit proteinbehov alene gennem plantefødevarer på grund af den store mængde, der indtages dagligt.

Hvis du nu reducerer den mængde mad til cirka en fjerdedel – hvilket dækker energibehovet for en gennemsnitlig person – vil du få store problemer med at dække dit proteinbehov. Og det vil have en negativ indvirkning på dit generelle helbred: ofte i form af modstand mod vægttab, trang til mad, muskeltab, knogletab og endda slap hud.

Glucosamin og chondroitin er blandt de kosttilskud, der altid synes at blive anbefalet til ledproblemer, og som i teorien burde virke. Men teorien stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Jeg har ikke set reelle resultater med dette i klinikken og har været tilbageholdende med at anbefale det, da forskningen er mangelfuld og den positive feedback ligeledes. I en undersøgelse i The New England Journal of Medicine fandt forskere, at hele 6 måneders tilskud med glukosamin og kondroitin IKKE VAR BEDRE END ET PLACEBO.

Jeg eksperimenterer i øjeblikket med forskellige former for silica og biotilgængelighed. Silica er noget, der mangler hos 99,9 % af folk, når jeg tester for det, og det er et afgørende mineral for alt, hvad der har med skønhed og knogler at gøre. Og lad os ikke glemme, at det ligger lige ved siden af tungmetallet aluminium i det periodiske system, og at disse to har en tendens til at bytte plads. Det betyder, at når vores krop mangler silica, bliver vi mere tilbøjelige til at ophobe aluminium. Silica (eller silicium) minimerer rynker, forbedrer hårets styrke og neglene, det øger kollagenproduktionen og dermed også udseendet af cellulite. Jeg er fuldstændig overbevist om, at silica er DET MEST OVERSETE næringsstof for skønhed og knogler i dag. Bedre end Botox, må jeg tilføje.

Hvorfor du måske bør hoppe af keto-vognen og i stedet prøve den nye kødbaserede kost – forskning viser forringede knoglemarkører selv efter kortvarig anvendelse af kulhydratfattige diæter som keto-diæten. Læs hele undersøgelsen her: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2019.00880/full Som altid gælder det, at bare fordi noget er godt (fedt og/eller protein), betyder det ikke, at mere er bedre. Alt i overmål er i strid med naturen, sagde en klog mand engang (Hippokrates).

Okay, det er måske lidt af en generalisering, og det afhænger i en vis grad af, hvad din kost hovedsageligt består af. Jeg har altid ment, at man fuldstændig gik helt galt i byen – både hvad angår vores sundhed og sund fornuft – da folk begyndte at udvikle disse teorier om antinæringsstoffer i plantefødevarer. Altså at tro, at et problem med lavt stofskifte skyldtes, at man spiste for meget broccoli. Ingen spiser så meget broccoli – det er simpelthen urealistisk. Og nu har vi endelig den videnskabelige dokumentation, der gør, at vi kan holde op med at tale om dette vrøvl. Men på den anden side: antinæringsstoffer er faktisk blevet et problem i disse dage, fordi vi ser fremkomsten af så mange latterlige ekstreme kostvaner, f.eks. den stigende popularitet af ekstremistiske kostvaner som rå vegansk grøn detox-mode. Det er fuldt ud muligt at spise så ensformigt og restriktivt, at man faktisk indtager for meget af en bestemt type antinæringsstoffer, hvilket på lang sigt kan medføre helbredsproblemer. Klik videre for at læse undersøgelsen, der afkræfter teorien om antinæringsstoffer.

”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” Der har været mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske/vegetariske kostvaner – både for og imod. Nogle viser forbedrede sundhedsaspekter, andre gør ikke. Mange af de sundhedsmæssige fordele er sandsynligvis forbundet med, at man blot vælger hele fødevarer frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med udelukkelse af kød. Ellers ville der ikke være noget argument for den kødbaserede kost, som i øjeblikket er på mode.

I dette online-webinar, der udelukkende foregår på dansk, den 5. september vil vi tale om den afgørende rolle, som mineraler spiller for vores sundhed i dag. Tilmeld dig her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/173/ og læs mere om arrangementet.

Når vi taler om skøre knogler, har det næsten aldrig noget at gøre med mangel på calcium i kosten, men det er netop det, folk får at vide, når de får foretaget en knoglescanning (DEXA-scanning). Man kan ikke scanne folks knogler og ud fra et billede konkludere, at deres knogler er svage, fordi de mangler calcium i kosten.

Der hersker stor forvirring om D-vitamin i disse dage. Nogle anbefaler ekstreme niveauer, mens andre anbefaler blot en smule mere end det niveau, hvor knoglerne begynder at gå i opløsning. Som med de fleste ting ligger det rigtige svar midt imellem – åh nej, ikke midt imellem – midten er jo så kedelig, vil du måske sige, men hey, det er kun fordi du er dopaminmisbruger ligesom resten af os, der hænger ved vores telefoner som heroinmisbrugere. Ja, nok om det. Bæredygtighed findes ofte i midten, og det er også tilfældet her. På den ene side har vi det totalt forældede råd om blot at sikre, at vi ligger over ca. 50 nmol/L (20 ng/mL). Dette råd sætter barren så lavt, at vi blot undgår at udvikle tydelige symptomer på D-vitaminmangel som osteoporose. 

Vidste du, at vores knogler fungerer som appetitregulatorer? Ja, vi har hørt, at indtagelse af mejeriprodukter og calcium tilsyneladende fremmer vægttab, men hvorfor er det egentlig sådan? En del af årsagen er nu klar: Vores knogler udsender signalstoffer, der passerer blod-hjerne-barrieren for at fortælle hjernen, at der er optaget tilstrækkelige næringsstoffer til at holde knogledannelsen i gang.

Jeg elsker valle, og især fordi det er et superfood med bred virkning – hvilket betyder, at der ikke er nogen lidelse, det ikke kan hjælpe på. Den eneste undtagelse er personer med en meget følsom biokemi, som ikke kan tåle det mælkeprotein, der findes i valle. De fleste af os, der blot har en let mælkefølsomhed, har ingen problemer med at indtage valle. Og det smager fantastisk i en smoothie med banan, kokos og valle.

Sidste år brækkede jeg altså min højre albue i et uheld på mountainbike; det var ærgerligt, for jeg har altid gerne villet prøve at stå på skateboard. Men jeg kan ærligt sige, at det her brud har taget modet fra mig til at risikere at brække noget andet, hvilket uundgåeligt sker, når man står på skateboard. Det har intet med knogletæthed at gøre; knogler er bare ikke så vilde med at kysse asfalten i fuld fart. Det er superirriterende, for det får en til at indse, at man trods alt ikke er Batman.

Når man tager kosttilskud, er det vigtigt, at de rent faktisk optages i kroppen, for at man kan få gavn af dem. Desværre er det ikke så simpelt som blot at købe en mineralpille, da mange producenter ikke har gjort sig den ulejlighed at undersøge biotilgængeligheden eller hvordan mineraler konkurrerer om optagelsen. Mineraler, der konkurrerer om optagelsen, bør helt klart IKKE indtages på samme tid, da man i så fald ikke vil optage dem fuldt ud. Hvad så med zink og magnesium – to vigtige mineraler for hjernen, musklerne, hormonerne og mænds seksuelle sundhed – skal man tage dem sammen eller hver for sig for at få gavn af dem?