De fleste diskussioner om vægt drejer sig stadig udelukkende om kalorier. Og på nuværende tidspunkt begrænser det fuldstændigt vores måde at tænke på problemet. For vægt handler ikke først og fremmest om disciplin. Det handler om regulering. Sidste måned blev jeg inviteret til et møde med den øverste ledelse hos Danone for at udforske nye måder at tackle fedmepandemien på. Jeg valgte at undersøge, hvordan man kan tackle fedmepandemien ud fra et reguleringsperspektiv – det, jeg gerne kalder: mæthedsingeniørarbejde. Vi gennemgik de forskellige fænotyper, der driver vægtøgning. For fedme er blot et symptom på et system, der ikke fungerer. Hvis vi vil ændre kursen, er vi nødt til at forstå det system, vi forsøger at reparere. Hvad er det egentlig, der driver appetit, energi og fedtlagring? Det kan virke indlysende på skrift, men i virkeligheden gør vi det ikke. I stedet forsøger vi at tilsidesætte systemet – at kæmpe os igennem – og det fungerer ikke særlig godt. Man kan ikke bruge viljestyrke til at overvinde en ødelagt biologi. Sådan fungerer biokemi bare ikke.

På et eller andet tidspunkt er kulhydraterne blevet stemplet som skurkene. Skyld det bare på fremkomsten af keto- og Atkins-diæterne eller den ene ven, der har sværget brødet væk og kalder det »giftstoffer«. Men sandheden er denne: Din krop har brug for kulhydrater. Ikke kun som energikilde – men også for at kunne koncentrere sig, for at opretholde hormonbalancen, for at restituere sig og, ja, også for at afgifte kroppen.

Faktisk er din lever bogstaveligt talt afhængig af kulhydrater for at kunne skille sig af med affaldsstoffer og overskydende hormoner gennem en proces, der kaldes glukuronidering (bare rolig – vi kommer tilbage til det).

Jeg taler om myter og fakta om sundhed og om, hvad et sundt forhold til mad egentlig er.

Alt for mange af os har et usundt forhold til mad og vores krop, og det er på tide, at vi fokuserer på at trives i stedet for at fratage os selv noget. Livet er trods alt for kort til at være ulykkelig.

Lyt til den danske podcast #tothemoon her (kun på dansk).

Jeg har aldrig været fan af light-produkter. Det strider simpelthen mod al sund fornuft: Kroppen tæller kalorier delvist ud fra smagen kombineret med kalorietætheden, og hvis vi piller ved maden, vil det højst sandsynligt påvirke vores appetit-mæthedsmekanisme – og det er det værste, man kan rode med, hvis man ønsker et sundt forhold til mad, krop og vægt. Det er sandt: vi har ikke videnskabelig dokumentation for, at indtagelse af produkter med kunstige sødestoffer kan kædes sammen med alvorlige sygdomme. Men jeg synes, det er lidt ved siden af pointen. Bare fordi man ikke får kræft af en enkelt livsstilsfaktor, gør det den ikke harmløs.

Når vi ønsker at forbedre vores helbred, bruger vi ofte al vores tid på at fokusere på ét enkelt aspekt af vores helbred. Og dette aspekt er måske slet ikke det, der forårsager ubalancen i vores helbred. Derfor er det så vigtigt at ”teste i stedet for at gætte” – vi vil gerne kende vores svagheder og også vide, hvad vores krop har brug for ernæringsmæssigt (protein/fedt/(kulhydrater/vitaminer/mineraler osv.). Hvis vi ikke kender fakta, risikerer vi at gå helt glip af målet. Det er meget uvidenskabeligt at gætte på, hvad der vil have en indvirkning på vores helbred. Sundhed handler ikke blot om at "bevæge sig mere og spise mere grønt". Det ved alle, men mange af os, der følger denne grundlæggende anbefaling, er slet ikke sunde. Vi kæmper med mavefedt, fertilitetsproblemer, skrøbelige knogler, migræne, fordøjelsesbesvær, når vi ikke spiser kedelig diætmad, og i værste fald får vi kræft. Nøglen her er at forstå de mange forskellige faktorer, der i dag påvirker sundheden, og præcist identificere, hvilke der er relevante for vores specifikke situation. Vi vil fokusere på vores svageste led. Ofte har det intet at gøre med at spise glutenfrit eller undgå kage.

Hvis vi vender tilbage til ayurveda, ved vi, hvor vigtigt det er at spise på de rigtige tidspunkter. Her er endnu en ny undersøgelse, der understreger vigtigheden af at spise for at understøtte døgnrytmen:

"Oversat til menneskelig adfærd tyder disse undersøgelser på, at en slankekur kun vil være effektiv, hvis kalorierne indtages om dagen, når vi er vågne og aktive. De tyder desuden på, at det at spise på det forkerte tidspunkt om aftenen ikke vil føre til vægttab, selv ikke når man er på slankekur," sagde dr. Joseph S. Takahashi, formand for neurovidenskab ved UT Southwesterns Peter O'Donnell Jr. Brain Institute og forsker ved Howard Hughes Medical Institute.

En af de hidtil største undersøgelser af keto-diæten og brystkræft er for nylig blevet offentliggjort, og den viser klart: NEJ, du bør ikke undvære frugt, kartofler, bælgfrugter og fuldkorn for i stedet at spise masser af fedt og endnu mere fedt i forbindelse med den aktuelle keto-dille, hvis du ønsker at opnå den bedste overlevelsesrate, når det gælder brystkræft. Hvorfor mon det er sådan?

En ny undersøgelse bekræfter, hvad mange af os allerede ved: at vores mentale helbred har større indflydelse end det, vi spiser. Stress udløser en række skadelige biokemiske processer i kroppen, hvoraf nogle fører til hjertesygdomme, andre til diabetes, og som ofte resulterer i vægtøgning, især omkring maven. Ja, det er rigtigt. Et tydeligt tegn på stress og manglende evne til at håndtere det er, hvis vi tager på i vægt omkring maven. 

At udvikle en bevidst spisepraksis... bid for bid, som ikke blot nærer vores krop, men også plejer vores sjæl, er det allerførste skridt på vejen mod et sundt forhold til mad. Alligevel er det den del, der oftest overses, og som vi kæmper mest med. Simpelthen fordi det strider mod den sort-hvide tankegang, som de fleste af os er så vant til fra slankekure – og den måde, vi lever vores liv på generelt.