De fleste diskussioner om vægt drejer sig stadig udelukkende om kalorier. Og på nuværende tidspunkt begrænser det fuldstændigt vores måde at tænke på problemet. For vægt handler ikke først og fremmest om disciplin. Det handler om regulering. Sidste måned blev jeg inviteret til et møde med den øverste ledelse hos Danone for at udforske nye måder at tackle fedmepandemien på. Jeg valgte at undersøge, hvordan man kan tackle fedmepandemien ud fra et reguleringsperspektiv – det, jeg gerne kalder: mæthedsingeniørarbejde. Vi gennemgik de forskellige fænotyper, der driver vægtøgning. For fedme er blot et symptom på et system, der ikke fungerer. Hvis vi vil ændre kursen, er vi nødt til at forstå det system, vi forsøger at reparere. Hvad er det egentlig, der driver appetit, energi og fedtlagring? Det kan virke indlysende på skrift, men i virkeligheden gør vi det ikke. I stedet forsøger vi at tilsidesætte systemet – at kæmpe os igennem – og det fungerer ikke særlig godt. Man kan ikke bruge viljestyrke til at overvinde en ødelagt biologi. Sådan fungerer biokemi bare ikke.

Der er en stigende og dybt bekymrende tendens: Læger bevæger sig uden for det felt, de har gennemgået en grundig uddannelse i – nemlig medicin – og bevæger sig ind på områder som ernæring, ofte på baggrund af personlig interesse, frustration over sundhedsvæsenet eller anekdotiske erfaringer.

Lad os gøre det klart: Ernæring er et selvstændigt videnskabeligt felt.

Lad os være ærlige: Hvis du følger med på TikTok-kanaler om sundhed eller dykker ned i podcasts om velvære, har du sikkert hørt folk kalde frøolier for »giftige«, »betændelsesfremmende« eller endda »årsagen til alle kroniske sygdomme«.

Frøolier – som raps-, solsikke-, soja- og majsolie – er blevet stærkt kritiseret i de senere år. Men sandheden er, at frøolier ikke i sig selv er dårlige, og at nogle af påstandene mod dem er, ja… lidt overdrevne.

Lad os se nærmere på, hvad der rent faktisk er sandt, hvad der er overdrevet, og hvorfor omega-6-fedtsyrer (hovedbestanddelen i frøolier) bogstaveligt talt er livsvigtige for din krop.

Sukker er ikke et giftstof. Man kan ikke »afgifte« kroppen for sukker. Sukker får ofte en dårlig omtale i dagens sundhedsbevidste verden, hvor mange overskrifter stempler det som »giftigt«. Men når vi ser nærmere på den videnskabelige dokumentation, er virkeligheden mere nuanceret. Sukker er i sig selv ikke giftigt – det er en naturlig bestanddel af mange fødevarer og spiller en vigtig rolle i menneskets biologi.

Dette er del 3 af 3 i en serie, jeg har skrevet for det danske sundhedsmagasin LNS om, hvorfor vi har svært ved at tabe os.

Læs hele artiklen her (s. 18–22): Klik her, og del den gerne.

Dette er del 2 af 3 i en serie, jeg har skrevet for det danske sundhedsmagasin LNS om, hvorfor vi har svært ved at tabe os.

Læs hele artiklen her (s. 18–22): Klik her.

Vil du GIVE DINE MEDARBEJDERE ET ENERGIBOSTS, LØFTE DERES HUMØR OG STYRKE DERES HJERNEKRAFT?

Så skal du booke dette foredrag! Enkle, evidensbaserede trin, der kan føre til store forandringer i vores mentale og fysiske velbefindende.

(Jeg har netop holdt dette foredrag for VEO Technologies i København)

På det seneste er jeg stødt på en del indhold, der hævder, at blodsukkeret altid er stabilt hos raske mennesker, og at det glykæmiske indeks er noget vrøvl, medmindre man er diabetiker. Selvom der i øjeblikket er mange misforståelser om, hvad der forårsager kronisk dysreguleret blodsukker og insulinresistens – dvs. nogle hævder, at kulhydrater er problemet, og at vi bare skal skære kulhydraterne væk og spise en kødbaseret (karnivor) eller fedtbaseret (keto) kost – er det ganske enkelt heller ikke sandt, at blodsukkeret altid forbliver stabilt hos raske mennesker. Eller faktisk er det sandt, at så længe kroppen stadig er sund nok til at producere nok insulin til hurtigt at få glukosen ud af blodbanen (i modsætning til diabetikere), forbliver det samlede blodsukkerniveau stabilt – men (!!) jo flere høje stigninger og efterfølgende fald vi får fra den mad, vi spiser, jo mindre sunde bliver vi med tiden. Så selvom vi på toppen af vores helbred måske er i stand til at have et generelt afbalanceret blodsukker uanset hvad vi spiser på glykæmisk indeks – betyder det ikke, at det på længere sigt er ideelt at fortsætte med, hvis vi skal FORBLIVE sunde.””Der er mange mennesker, der går rundt med stigende glukoseniveauer, og de ved det ikke engang,” sagde Michael Snyder, ph.d., professor og formand for genetik ved Stanford og seniorforfatter til undersøgelsen. Stigningerne er faktisk et sundhedsproblem, fordi høje blodsukkerniveauer, især når de er langvarige, kan bidrage til risikoen for hjerte-kar-sygdomme og en persons tendens til at udvikle insulinresistens, hvilket er en almindelig forløber for diabetes, sagde han.”"Vi så, at nogle mennesker, der tror, de er sunde, faktisk har en forstyrret glukoseregulering – nogle gange i samme grad som personer med diabetes – og de har ingen anelse om det," sagde Snyder. Desuden er det kendt, at når vi får et blodsukkerstigning efterfulgt af et fald, påvirker dette kortisol, hvilket øger sulten – og dermed har vi trængselscyklussen.

Det ville være optimalt, hvis vi kunne indtage tilstrækkelige mængder af alle vitaminer og mineraler gennem kosten, da kroppen bedre kan genkende næringsstoffer fra maden, og de er lettere at optage. Kilder til magnesium i vores fødevarer omfatter fuldkorn, nødder, spirer, bælgfrugter, kakao, kød og grøntsager. Men det, jeg ser, når jeg foretager test, er, at mange har mangel på det – i 9 ud af 10 tilfælde konstaterer vi et underskud af magnesium. Magnesium er sammen med zink og silica blandt de mineraler, som vi ofte har svært ved at få et optimalt niveau af gennem vores mad, fordi jorden er så udpint, og vores behov for disse mineraler er steget på grund af forskellige stressfaktorer i det moderne liv.

Mineraler er en af de absolut vigtigste faktorer for den generelle sundhedstilstand. Vi vil gennemgå de vigtigste mineraler, der understøtter tarmhelbredet, immunforsvaret, den mentale sundhed, huden og knoglerne. Tilmeld dig webinaret her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/294/ Del gerne.

”Cordyceps har en lang tradition for anvendelse som styrkende middel for lunger og nyrer samt til behandling af kronisk bronkitis, astma, tuberkulose og andre sygdomme i åndedrætssystemet. Forskere lægger i stigende grad mærke til cordyceps’ virkning på hjerte-kar-systemet, da det virker på flere forskellige måder – enten ved at sænke forhøjet blodtryk gennem direkte karudvidende virkninger eller via M-kolinerge receptorer, hvilket resulterer i en forbedring af blodcirkulationen i hjertet og hjernen.”

Jeg har aldrig været fan af light-produkter. Det strider simpelthen mod al sund fornuft: Kroppen tæller kalorier delvist ud fra smagen kombineret med kalorietætheden, og hvis vi piller ved maden, vil det højst sandsynligt påvirke vores appetit-mæthedsmekanisme – og det er det værste, man kan rode med, hvis man ønsker et sundt forhold til mad, krop og vægt. Det er sandt: vi har ikke videnskabelig dokumentation for, at indtagelse af produkter med kunstige sødestoffer kan kædes sammen med alvorlige sygdomme. Men jeg synes, det er lidt ved siden af pointen. Bare fordi man ikke får kræft af en enkelt livsstilsfaktor, gør det den ikke harmløs.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Erik Levi, værten bag podcasten »Holistic Nootropics«, om hvordan giftstoffer ødelægger vores helbred i dag. Jeg elsker, hvordan Erik Levi taler med mange meget forskellige mennesker, der har forskellige meninger om sundhed, hvilket skaber en super afbalanceret podcast-oplevelse – han har haft den legendariske Dr. James Greenblatt (specialist i spiseforstyrrelser) med i sit program sammen med Dr. Kurt Woeller (ekspert i alt, der har med laboratorier at gøre), for blot at nævne to af mine yndlingspersoner.

Klik her for at se optagelsen af det webinar, jeg afholdt for ASmallWorld-medlemmer: https://www.youtube.com/watch?v=xDu6RD8UdRw&t=118s Del det gerne .

En underaktiv skjoldbruskkirtel har en tendens til at påvirke mitokondrierne negativt. Når man så følger en keto-diæt, går al energien fra ketogenesen direkte til mitokondrierne (som ofte ikke fungerer optimalt) for at producere energi. Dette vil for de fleste forværre energiniveauet og vægten. Man tager fedtsyren fra fedtet og transporterer det ind i mitokondrierne, og hvis der er problemer med carnitin-transporten, vil der opstå problemer. Derudover foretager du en fedtsyreoxidation, så du nedbryder det til acetyl-CoA og får det til at gennemgå Krebs-cyklussen og elektrontransportkæden. Dette resulterer i et meget dårligt energiresultat i tilfælde, hvor der er mitokondrieforstyrrelser. Typisk, når vores skjoldbruskkirtel ikke fungerer, kæmper vi med kemisk, infektiøs og/eller tungmetalbelastning, hvilket påvirker mitokondriefunktionen. Vi ønsker ikke, at vores energiproduktion skal gå gennem denne dysfunktionelle vej – vi vil i stedet fokusere på glykolyse. Det vigtigste at forstå her er, at når vores krop ændrer sig med tiden, ændrer vores kostbehov sig også. Og sund kost er kun sund, hvis vi spiser rigtigt i forhold til vores krops behov.

I undersøgelsen fandt forskerne ud af, at de hvide, usunde fedtceller krymper under solens blå lys. Dette gennembrud er med til at forklare, hvorfor vi har tendens til at tage på i vægt om vinteren, selvom der ikke er sket ændringer i kost eller aktivitetsniveau. Og dette kan meget vel føre til lysbaserede behandlinger mod fedme og andre relaterede problemer som diabetes. Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5703708/

Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også om hvornår du spiser. Jeg har skrevet en artikel om, hvordan måltidernes timing er afgørende for hormonbalancen, vægttab og blodsukkeret: https://www.healthwebmagazine.com/healthy-living/blood-sugar-and-hormone-regulation/ Og det er også derfor, at intermitterende faste ikke er for alle på lang sigt: især kvinders hormoner er følsomme over for faste i mere end 12-14 timer, og der vil være en negativ indvirkning på stofskiftet, østrogen og binyrerne, hvis længerevarende faste praktiseres på lang sigt.

”Den reducerede risiko for type 2-diabetes ved et højt indtag af fedtholdige, men ikke fedtfattige mejeriprodukter tyder på, at fedt fra mejeriprodukter delvist kan have bidraget til de tidligere observerede beskyttende sammenhænge mellem indtag af mejeriprodukter og type 2-diabetes”

Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25832335/

Og husk, at de stoffer, der viser sig at være mest allergifremkaldende, når vi foretager fødevareallergitests, er kasein og laktose – begge findes i meget små mængder i smør og fløde. Derfor har små mængder af disse fuldfede produkter sundhedsmæssige fordele, især fordi de indeholder smørsyre, som er afgørende for en sund tarmflora.

”Resultaterne fra vores systematiske litteraturgennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) underbygger ikke, at fedtfattige kostinterventioner er mere effektive end fedtrige kostinterventioner af tilsvarende intensitet, når det gælder en betydelig og klinisk relevant vægtkontrol på lang sigt. Tidligere forsøg, hvor fedtfattige kostinterventioner er blevet sammenlignet med ”sædvanlig kost” eller kontrolgrupper med minimal intensitet, har skabt et misvisende indtryk af, hvor effektivt det er at reducere fedtindtaget som strategi for vægttab på lang sigt. Faktisk konkluderer sammenligninger af interventioner med tilsvarende intensitet, at kostinterventioner med lavere samlet fedtindtag fører til signifikant mindre vægttab sammenlignet med fedtrige, kulhydratfattige kostvaner. Sundheds- og ernæringsretningslinjer bør ophøre med at anbefale fedtfattige kostvaner til vægttab i betragtning af den tydelige mangel på langsigtet effektivitet i forhold til andre kostinterventioner af tilsvarende intensitet. Der er behov for yderligere forskning for at identificere optimale interventionsstrategier for langsigtet vægttab og vægtvedligeholdelse, herunder behovet for at se ud over variationer i makronæringsstofsammensætningen.”

Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4667723/, og husk, at al denne tilsyneladende forvirrende frem-og-tilbage-forskning i bund og grund peger på vores behov for både fedt, protein og kulhydrater – for meget eller for lidt af noget som helst er aldrig en god ting i det lange løb.

Kviksølv er stadig et af de tungmetaller, som det tager lang tid at afgifte med de midler, vi kender i dag – det vil sige, hvis vi ønsker at gøre det på en sikker måde og ikke risikere at omfordele det i kroppen og hjernen. Omfordeling er et stort problem ved nogle af de metoder, der er udbredt i dag, f.eks. DMPS og DMSA samt indtagelse af chlorella alene (skal altid indtages sammen med et andet thiolholdigt stof såsom koriander, da det ikke er stabilt til afgiftningsformål, hvis det indtages alene). Det er vigtigt at være opmærksom på, at ca. 30 % af befolkningen ikke tåler chlorella særlig godt, hvilket muligvis skyldes en optimeret funktion af enzymet cellulase. Hvis du ikke tåler chlorella, kan man overveje at tilføje et enzym med cellulase for at hjælpe med at fordøje chlorellaen. For nylig synes flere og flere studier med chitosan dog at vise, at dette stof kan være mere effektivt mod kviksølv. En sidebemærkning: Jeg vil være i Los Angeles i marts og april, hvor jeg kan bookes til foredrag, workshops osv. Se eksempler på nogle af de tidligere foredrag, jeg har holdt, ved at klikke lige her >>