Har vegetarer større risiko for psykiske lidelser, depression eller angst?
”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” (1)
Der er blevet gennemført mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske og vegetariske kostvaner – både positive og negative. Nogle viser forbedringer i sundheden, mens andre ikke gør.
Mange af de sundhedsmæssige fordele hænger sandsynligvis sammen med, at man vælger fuldkornsprodukter frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med, at man udelukker kød.
Det er ikke så simpelt som bare at droppe kødet. Ellers ville der ikke være nogen grund til den såkaldte køddiæt, der er så populær for tiden. Så nu har vi køddiæten, der hovedsageligt består af kød, keto-diæten, der hovedsageligt består af fedt, og den veganske diæt, der udelukkende består af planter. Hver især hævder de at være DEN løsning, der kan optimere alles sundhed. Hvis det ikke får dig til at rulle med øjnene og guffe en kanelbolle i dig i ren og skær oprørsk vantro over det hele, ved jeg ikke, hvad der ellers vil.
Det skal dog siges, at hver af de ovennævnte ekstreme diæter har sin berettigelse til kortvarig brug i forbindelse med visse typer af problemer.
Det største problem er, at de fremstilles som en universalløsning på lang sigt for alle. Det får os til at miste kontakten med bevidst spisning og med forståelsen af, hvordan vores krop reagerer på mad ud fra det, den har brug for – og det varierer gennem hele livet. Og det er det mest præcise mål, vi har for, hvad sund kost er for os; ingen laboratorieundersøgelser vil nogensinde være præcise nok til at afspejle vores stadigt skiftende næringsbehov. Laboratorietests kan pege os i en retning. Baseret på den generelle retning skal vi blive bedre til at afkode vores krops signaler og vores spisemønstre. Jo mere afbalancerede vi er, jo lettere bliver det. Jo mere kronisk syge vi er, jo mere er vi nødt til at følge mekaniske retningslinjer for spisevaner i en periode (hvorfor "test, ikke gæt" bliver stadig vigtigere, jo sygere vi er).
Flere undersøgelser har bekræftet, at der ses en højere forekomst af psykiske problemer, såsom depression og angst, blandt veganere og vegetarer. En del af forklaringen er dog, at personer, der i forvejen er sårbare og har en tendens til at være lidt besatte af mad, ofte vælger at følge en ekstrem kostform.
Spørgsmålet er altså, om kostvanerne kommer før de psykiske problemer, eller omvendt.
Der er naturligvis etiske grunde til at vælge ikke at spise kød, især når man tænker på, hvor dårligt vi behandler dyr i øjeblikket. Der er altså mange grunde til at blive veganer, og det er et meget personligt valg. Men vores kost bør virke til vores fordel, ikke imod os. Det er derfor afgørende, at vi forstår de næringsstofubalancer, vi ofte vil komme ud for med tiden, så vi undgår at udsætte vores hjerne for underernæring og depression.
Typisk ser vi generelt lave niveauer af zink, B12, folinsyre og aminosyrer samt lave niveauer af omega-3, arachidonsyre og palmitoylethanolamid.
Dette er VIGTIGE næringsstoffer for en velfungerende afgiftning, humør, knoglesundhed, appetitregulering, vægtkontrol, hud og hår, fertilitet og immunforsvaret. Det er netop denne ernæringsmæssige ulempe ved en vegansk/vegetarisk kost, vi skal være opmærksomme på, hvis vi vil sikre, at vores mentale sundhed forbliver stærk – kosttilskud bliver ofte den nødvendige løsning, da vores madvalg er begrænsede (få tjekket dine niveauer – lad være med at gætte).
Henvisning:
