De fleste diskussioner om vægt drejer sig stadig udelukkende om kalorier. Og på nuværende tidspunkt begrænser det fuldstændigt vores måde at tænke på problemet. For vægt handler ikke først og fremmest om disciplin. Det handler om regulering. Sidste måned blev jeg inviteret til et møde med den øverste ledelse hos Danone for at udforske nye måder at tackle fedmepandemien på. Jeg valgte at undersøge, hvordan man kan tackle fedmepandemien ud fra et reguleringsperspektiv – det, jeg gerne kalder: mæthedsingeniørarbejde. Vi gennemgik de forskellige fænotyper, der driver vægtøgning. For fedme er blot et symptom på et system, der ikke fungerer. Hvis vi vil ændre kursen, er vi nødt til at forstå det system, vi forsøger at reparere. Hvad er det egentlig, der driver appetit, energi og fedtlagring? Det kan virke indlysende på skrift, men i virkeligheden gør vi det ikke. I stedet forsøger vi at tilsidesætte systemet – at kæmpe os igennem – og det fungerer ikke særlig godt. Man kan ikke bruge viljestyrke til at overvinde en ødelagt biologi. Sådan fungerer biokemi bare ikke.

Jeg har det sidste års tid lyttet til sundhedspodcasts og set influencere promovere dette produkt i et væk. Det er fint nok. Promover bare, hvad I vil. Men salgsargumenterne må ikke længere vildlede folk. Jeg tjekker rutinemæssigt mine klienters omega-3-status og C15:0-niveau. Ja, C15:0 er en rigtig fedtsyre. Ja, den spiller en rolle i cellernes opbygning og i de metaboliske signaler. Nej, de fleste mennesker derude har ikke mangel på det.

(Bemærk: Dette webinar afholdes på dansk.)

Vi befinder os midt i en omvæltning inden for folkesundheden. Antallet af kræfttilfælde stiger fortsat. Cirka 1 ud af 3 mennesker vil få stillet en kræftdiagnose, inden de fylder 75 år. Det betyder, at næsten alle familier er berørt – direkte eller indirekte.

Kræft skyldes ikke blot »dårlige gener«. Gener lader pistolen. Miljøet trykker på aftrækkeren.

Velkendte risikofaktorer – rygning, alkohol, overvægt, dårlig kost og manglende fysisk aktivitet – tegner sig for anslået 30–50 % af tilfældene. Disse faktorer kan måles. Der kan gøres noget ved dem.

Det, der sjældent tages op, er de kumulative eksponeringer ved lave doser: hormonforstyrrende stoffer, plast, luftforurenende stoffer, persistente kemikalier og metaboliske stressfaktorer. De er sværere at måle. De er lettere at ignorere. Men de er afgørende for den langsigtede udvikling.

Forebyggelse er ikke bare et slogan. Det handler om at håndtere eksponering.

Da Vogue interviewede mig i 2022 om D-vitamin – et interview, der nu genudgives til vinteren 2026 – forsøgte jeg at udvide perspektivet ud over den sædvanlige fortælling om kosttilskud. Kosttilskud har deres værdi, men man kan ikke kompensere sig ud af en mangel på sollys. Lys regulerer døgnrytmen, immunsystemets signalering, mitokondriefunktionen og hudens biologi på måder, som ingen kapsel kan efterligne.

Funktionelle laboratorieundersøgelser er blevet udbredt, men det er kun meget få, der forstår, hvad resultaterne egentlig fortæller. Traditionelle laboratorier venter på, at sygdommen bryder ud. Funktionelle laboratorier afslører udviklingen – hvordan mitokondrier, toksiner, hormoner og immunsignaler begynder at komme ud af balance længe før symptomerne viser sig.

Selve testen er ikke løsningen. Det er fortolkningen.

Det er her, de fleste sager kører af sporet. Mange behandlere går i gang med at behandle hver eneste unormale værdi, de ser. Det er ikke at gå til årsagen. Det er blot en dyrere måde at jage symptomer på.

Jeg har arbejdet med ledere i New York, Los Angeles og rundt om i Europa længe nok til at se det samme mønster gentage sig: De mest effektive mennesker er ikke uovervindelige. De er bare godt afstemt. De opdager tidligt, når noget er ved at gå skævt – hvad enten det drejer sig om humør, søvn, betændelse eller kognitiv skarphed – og retter op på kursen, før det kommer til at koste dyrt.

I sidste uge fortalte en 32-årig iværksætter mig, at hans ledsmerter »nok skyldtes alderen«. Det var ikke tilfældet. Når en person i begyndelsen af 30’erne biologisk set ældes som en person i 50’erne, skyldes det aldrig alderen. Det skyldes en ophobet belastning: stress, giftstoffer, mangel på mikronæringsstoffer og forstyrrelser i døgnrytmen. Den usynlige slitage, der stadig betragtes som »normal« ved de fleste helbredsundersøgelser.

Det, der slider på folk, er ikke krisen. Det er det årti, der går forud for krisen.

Hvis HR ønsker at forebygge udbrændthed, sygefravær og personaleomsætning, er det ikke efter symptomerne, man skal handle. Det er før symptomerne. Den fase, hvor alt stadig ser fint ud på papiret, men hvor kroppen allerede er på vej i den forkerte retning.

Hvis du vil have de biomarkører, der kan forudsige udbrændthed 6–18 måneder før det sker, så svar med BURNOUT, så sender jeg dig en e-mail med guiden til stresstesten.

Folk ender med at fratage leveren det, den faktisk har brug for til at udskille giftstoffer.

Man afgifter ikke kroppen ved at begrænse indtaget. Man afgifter kroppen ved at understøtte de biokemiske processer. Lad os sige, at du lige nu følger en lavkulhydrat-diæt. Her er, hvad der rent faktisk sker: Når kulhydratindtaget er for lavt, skifter leveren til glukoneogenese. Den begynder at omdanne aminosyrer som glycin og glutamin til glukose – netop de aminosyrer, der er nødvendige for fase II-afgiftningen: glutathionkonjugering, sulfatering og glukuronidering.

»De fleste mennesker frygter i det skjulte at blive erstattet – og ved at give efter for den frygt skaber de netop det udfald, de frygter.«

Udbrændthed er ikke noget følelsesmæssigt. Det er biokemisk. Inden dit liv falder fra hinanden, viser dine blodprøver allerede mønstret – kaos i kortisolniveauet, ustabil glukose, stigende inflammation og en fysiologi, der er ude af balance. Præstationspresset ødelægger tilliden. På arbejdspladsen, i relationer og endda i forhold til helbredet præsterer folk i stedet for at skabe forbindelse – og det gør dem udskiftelige. I mit nye interview taler jeg om, hvorfor autenticitet er kognitivt magnetisk, hvorfor din hjerne slapper af i nærvær af kongruens, og hvad der faktisk gør en person uerstattelig.

Jeg gennemgår også min metode – hvor medicin, præstation og strategi mødes – og forklarer, hvorfor sundhed bliver et redskab og ikke blot skadesbegrænsning. Og ja: hvorfor den store fokus på lang levetid uden klinisk uddannelse er uagtsomhed.

Hvis du vil have den uredigerede version, kan du læse hele samtalen her.

Der er en stigende og dybt bekymrende tendens: Læger bevæger sig uden for det felt, de har gennemgået en grundig uddannelse i – nemlig medicin – og bevæger sig ind på områder som ernæring, ofte på baggrund af personlig interesse, frustration over sundhedsvæsenet eller anekdotiske erfaringer.

Lad os gøre det klart: Ernæring er et selvstændigt videnskabeligt felt.

Det er en af de mest pålidelige indikatorer for, hvor hurtigt du ældes. Det afspejler dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de seneste tre måneder – og når det begynder at stige, mister du allerede år af din koncentration, energi og modstandsdygtighed.
Problemet? De fleste læger opdager det først, når det allerede er udviklet sig til diabetes. På det tidspunkt er skaden sket.
Højtpræsterende personer, der ignorerer HbA1c, ældes ofte 30 % hurtigere, end de burde – og de ved det ikke engang.

I dag handler afgiftning ikke om at nippe til sellerijuice eller sulte sig i tre dage på citronvand. Det handler om at hjælpe kroppen med rent faktisk at nedbryde og udskille den enorme mængde miljøgifte, vi udsættes for hver dag.

Fra forurenet luft og frugt og grønt med pesticider til tungmetaller i fisk og skaldyr og hormonforstyrrende stoffer i hudplejeprodukter – giftstoffer er ikke længere undtagelsen. De er normen.

Lad os være ærlige: De fleste hudplejeprodukter, der markedsføres som »anti-aging«, er bare dyr markedsføring. Men en gang imellem dukker der et nicheprodukt op, der er virkelig effektivt. Et af dem? Ozoniseret glycerin.

Det lyder måske som noget fra et laboratorieeksperiment – men det er faktisk et velundersøgt stof, der fremmer hudens sundhed helt fra bunden. Og nej, det er ikke bare en modedille.

Hvad er ozoniseret glycerin?

På et eller andet tidspunkt er kulhydraterne blevet stemplet som skurkene. Skyld det bare på fremkomsten af keto- og Atkins-diæterne eller den ene ven, der har sværget brødet væk og kalder det »giftstoffer«. Men sandheden er denne: Din krop har brug for kulhydrater. Ikke kun som energikilde – men også for at kunne koncentrere sig, for at opretholde hormonbalancen, for at restituere sig og, ja, også for at afgifte kroppen.

Faktisk er din lever bogstaveligt talt afhængig af kulhydrater for at kunne skille sig af med affaldsstoffer og overskydende hormoner gennem en proces, der kaldes glukuronidering (bare rolig – vi kommer tilbage til det).

Leveren er kroppens vigtigste afgiftningsorgan – men dens evne til at nedbryde giftstoffer afhænger af, at den har adgang til bestemte næringsstoffer, herunder kulhydrater. Alligevel er keto-diæter og tendensen til at drikke alkohol med lavt kulhydratindhold blevet stadig mere populære. Hvad er konsekvensen på lang sigt? En perfekt storm, der kan føre til overbelastning af leveren og mitokondrieforstyrrelser.

Det er ikke så ligetil at inddele bakterier i kategorierne »gode« og »dårlige«. Det afgørende er balancen mellem bakterierne i tarmmikrobiomet. Mens visse bakterietyper er gavnlige i små mængder, kan en for høj andel føre til helbredsproblemer – herunder vægtøgning.

Lad os være ærlige: Hvis du følger med på TikTok-kanaler om sundhed eller dykker ned i podcasts om velvære, har du sikkert hørt folk kalde frøolier for »giftige«, »betændelsesfremmende« eller endda »årsagen til alle kroniske sygdomme«.

Frøolier – som raps-, solsikke-, soja- og majsolie – er blevet stærkt kritiseret i de senere år. Men sandheden er, at frøolier ikke i sig selv er dårlige, og at nogle af påstandene mod dem er, ja… lidt overdrevne.

Lad os se nærmere på, hvad der rent faktisk er sandt, hvad der er overdrevet, og hvorfor omega-6-fedtsyrer (hovedbestanddelen i frøolier) bogstaveligt talt er livsvigtige for din krop.

Jeg er gæst i den danske podcast „Rikke Paa Vrangen“. Vi taler om, hvordan man finder vej i den enorme mængde (mis)information om ernæring og sundhed – en verden, hvor alle tilsyneladende er „eksperter“ i disse tider, men hvor kun få rent faktisk har en uddannelse inden for ernæring – hvilket desværre bidrager til en overflod af misinformation.

Hvordan ved man, hvad der er sandt, hvad der er markedsføring, og hvad der simpelthen er farligt?

Vi gennemgår værktøjer, der hjælper os med at tænke kritisk, handle strategisk og finde vej i informationsjunglen.

Tryk på afspil: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/episode-24-christina-santini-en-samtale-om-hvad-er/id1730847878?i=1000704556123

Vi lever i en tid, hvor flere mennesker end nogensinde før taler offentligt om sundhed – og alligevel har debatten aldrig været mere forvirrende. Hvorfor?

Her er, hvad jeg ser:

1) Folk uden formel uddannelse taler med fuldstændig sikkerhed

2) Publikum spørger sjældent, hvor oplysningerne stammer fra

3) Ekstreme budskaber får mest opmærksomhed – fordi de appellerer til vores sort-hvide tankegang

Men menneskekroppen er ikke sort-hvid. Sundhed er ikke ideologisk.

Sukker er ikke et giftstof. Man kan ikke »afgifte« kroppen for sukker. Sukker får ofte en dårlig omtale i dagens sundhedsbevidste verden, hvor mange overskrifter stempler det som »giftigt«. Men når vi ser nærmere på den videnskabelige dokumentation, er virkeligheden mere nuanceret. Sukker er i sig selv ikke giftigt – det er en naturlig bestanddel af mange fødevarer og spiller en vigtig rolle i menneskets biologi.