Hos de fleste patienter ses en nedsat dræning af bihulerne, når de kommer til en termografisk undersøgelse. Dårlig næseånding påvirker ikke blot hjernens funktion, men forringer også fedtstofskiftet og kan endda have en negativ indvirkning på vores ansigtstræk!

Mange af os kvinder bruger uendelige summer på kosmetiske behandlinger som fyldstoffer, botox, ansigtsløftninger, serum og alle mulige andre ting, der lover at holde os unge, men hemmeligheden bag at ældes med ynde og bevare et ungdommeligt udseende afspejler vores indre helbred. Noget, som mange af os blot affejer, indtil vi er desperat syge. Det er sjældent, at vi forbinder vores helbred med vores huds elasticitet, cellulite og mørke rande under øjnene – men det burde vi, for når vi viser tegn på for tidlig aldring og tidlig grånelse, er det et udtryk for biokemiske ubalancer og næringsstofmangel. Ting, der på lang sigt ikke blot kan løses med hårfarve i en flaske eller et magisk serum eller fyldstof.

Næsevejrtrækning (eller rettere sagt manglen på samme) er et godt eksempel på noget, som de færreste af os tror har indflydelse på både vores talje og vores ansigtstræk. Men det har det faktisk.

Jeg har sammensat skræddersyede næseolieblandinger til alle mine klienter med nedsat næsevejrtrækning. Blandingerne indeholder en blanding af æteriske olier og grapefrugtfrøekstrakt, der bekæmper biofilm og skimmelsporer, og forskning har vist, at det også hjælper mod virusinfektioner, herunder covid. Det giver god mening, da den primære smittevej er gennem vores åndedrætsorganer. Klik her for at læse undersøgelsen.

Et smertestillende middel løser ikke det underliggende problem, nemlig hvad der er galt i vores krop. Alvorlige hovedpiner som migræne er ikke »bare en hovedpine«, men et symptom, der bør tages alvorligt, når vi undersøger, hvorfor vores krop har ondt. Og vidste du, at migræne faktisk er forbundet med en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme? Det gør det endnu mere vigtigt for os at handle og forstå årsagen til vores migræneanfald! For de fleste af os er årsagen til et migræneanfald en kombination af flere udløsende faktorer – som alle påvirker arteriel stivhed og forårsager de næsten selvmorderiske, smertefulde hovedpineanfald efterfulgt af kvalme, opkast og lysfølsomhed. I løbet af min tid med klienter, der til tider har lidt af næsten daglige migræneanfald, har jeg fundet, at følgende faktorer er de mest sandsynlige ubalancer, der skal testes og behandles, hvis vi skal vende hovedpinesymptomerne i stedet for at dække over dem:

Der er kommet stadig flere forskningsresultater, der underbygger tanken om, at Parkinsons sygdom ikke blot skyldes defekte gener, men snarere udsættelse for store mængder miljøgifte. Afgiftning er afgørende for, at kroppen kan skille sig af med miljøgifter og forhindre, at genetisk disposition bliver til genetisk skæbne. Cellulær afgiftning skal dog foretages, før der er opstået permanent DNA-skade (Parkinsons sygdom i stadium 4) – tidlig opdagelse er af største betydning, hvis vi ønsker at undgå, at sygdommen senere bliver en kronisk faktor i vores liv.

Jeg taler om myter og fakta om sundhed og om, hvad et sundt forhold til mad egentlig er.

Alt for mange af os har et usundt forhold til mad og vores krop, og det er på tide, at vi fokuserer på at trives i stedet for at fratage os selv noget. Livet er trods alt for kort til at være ulykkelig.

Lyt til den danske podcast #tothemoon her (kun på dansk).

Vidste du, at for store mængder omega-3 faktisk svækker immunsystemets evne til at bekæmpe patogener og dermed øger belastningen fra virale patogener? Ja, mange af os tror, at jo mere fiskeolie, jo bedre, men som med alt andet: for meget af det gode er simpelthen ikke godt længere og – overraskende nok – faktisk betændelsesfremmende!

Jeg er blevet interviewet i Vogue Scandinavia om fordelene ved D-vitamin for vores huds sundhed. Vidste du, at dette »solvitamin« (som egentlig er et hormon) ikke kun styrker vores immunforsvar mod vira og kræft, men også har anti-aging-egenskaber og giver en glattere hud takket være sin kollagenfremmende virkning? Klik her for at læse artiklen. Del den gerne .

For nylig læste jeg endnu et indlæg fra en af de mere kendte influencere inden for sundhed og ernæring, der hævdede, at brød og bønner er »inflammatoriske« og bør undgås af alle, der ønsker at leve sundt. Dette er en af de mest sejlivede sundhedsmyter, der findes, da alle og enhver er gået over til glutenfri kost i disse tider. Og desværre bliver denne pseudovidenskab ved med at blive udbredt af mange selvudnævnte sundhedsguruer. De fleste af dem, der promoverer dette, har ingen uddannelse inden for ernæring, og det kan man mærke. De er måske fremragende læger, dygtige kiropraktorer eller blot dygtige forretningsfolk, der nu lever af at sælge sundhedsprodukter efter deres egen historie med udbrændthed. Men det gør ikke deres indsigt i ernæringsbiokemi stor – ligesom jeg ikke burde gå rundt og tilbyde kirurgi til alle og enhver, bare fordi jeg har set en YouTube-video om det. Det ville ærligt talt være ret vanvittigt. Og jeg synes også, det er ret vanvittigt, at alle pludselig vågner op og skriver bøger og blogs om ernæring uden nogen uddannelsesmæssig baggrund eller klinisk træning. Der er mange problemer forbundet med, at denne type dårlig videnskab bliver promoveret.

Bør man holde sig fra vin i år, eller er rødvin faktisk sundt? (Jeg er blevet interviewet til en artikel i Vogue Scandinavia).

Tja, på en måde ja, og på en måde nej.

Vi ved, at lykke bidrager til et længere liv, og at et glas rødvin kan øge følelsen af afslapning og lette spændingerne. Og det er en god grund til at drikke et glas til aftensmaden 3-4 gange om ugen. Men drik det ikke for resveratrolens skyld. Og husk: hvis et stykke dobbeltchokoladekage gør det for dig, så er kagen lige så god som et glas vin. Livet er for kort til at være ulykkelig og kun spise salat (og det er alligevel ikke sundt for dig!) – og lykke forlænger vores liv. Så lev dit liv og drik det glas til aftensmaden, hvis det gør dig glad (men ikke hver dag – ja, jeg måtte alligevel ødelægge festen på den måde). Læs hele artiklen her: https://www.voguescandinavia.com/articles/we-investigate-if-red-wine-is-really-the-healthiest-tipple-in-the-bar-and-why-we-should-drink-like-those-in-blue-zones og del den gerne.

”En undersøgelse, der blev offentliggjort den 11. juli af schweiziske forskere, viste, at BPA let overføres fra kvitteringer til huden og kan trænge så dybt ind i huden, at det ikke kan vaskes af (Biedermann 2010). Dette rejser muligheden for, at kemikaliet trænger ned i hudens dybere lag og derfra direkte ind i blodbanen. Det er også påvist i laboratorieundersøgelser, at BPA trænger ind i huden (Kaddar 2008). EWG indsamlede 36 kvitteringer og gav laboratoriet ved University of Missouri Division of Biological Sciences i opdrag at undersøge deres BPA-indhold. Dette laboratorium betragtes som et af verdens førende forskningsfaciliteter, hvad angår evnen til at påvise miljørelevante BPA-koncentrationer. Forskerne i Missouri fandt, at den samlede mængde BPA på en kvittering er 250 til 1.000 gange større end den mængde BPA, der typisk findes i en dåse mad eller en dåse modermælkserstatning, eller den mængde, der udvaskes fra en BPA-baseret plastflaske til dens indhold. Disse data bør ikke fortolkes som en opfordring til, at beslutningstagere flytter deres fokus fra BPA-forurening af fødevarer, som er udbredt, til kvitteringer. BPA-eksponering fra fødevarer er allestedsnærværende og bør fortsat være den første prioritet for amerikanske politikere. En betydelig del af befolkningen kan dog også blive udsat for BPA ved håndtering af kvitteringer. Da mange detailhandlere ikke bruger BPA-holdigt termopapir, er denne særlige eksponeringsvej let at afhjælpe.” Læs den fulde rapport på Environmental Working Groups hjemmeside her: https://www.ewg.org/research/bpa-in-store-receipts

Alt i livet handler om timing. Det ved vi intuitivt – vi kan have de rette kvalifikationer, men hvis vi præsenterer os selv over for en potentiel forretningsmulighed på det forkerte tidspunkt, går vi glip af den. Vi kan møde »den rette person« på »det forkerte tidspunkt« – og så går vi glip af chancen.

Jeg vil sige, at det vigtigste i livet hverken er talent eller hårdt arbejde, men at mestre kunsten at vælge det rette tidspunkt.

Det betyder i bund og grund, at vi kan klare os ved at arbejde smartere i stedet for hårdere i livet, uanset hvilket mål vi har. Det betyder ikke, at man skal være doven, men blot at man skal forstå, hvordan man håndterer modstand og rider på bølgerne i stedet for at svømme imod dem og ende med at blive fuldstændig udbrændt. Og det er netop det, mange A-personligheder uundgåeligt gør: de bliver ved, indtil de er fuldstændig udmattede. Selvom hårdt arbejde kan være beundringsværdigt, er der intet beundringsværdigt ved at arbejde sig selv helt ned til benet. Livet skal være sjovt, og vi ønsker at trives.

Og hvis vi ønsker det, er det allervigtigste, vi skal lære, at alt i livet handler om timing.

Dette gælder især vores krop – hvordan den udskiller fordøjelsesenzymer og hormoner på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Hvordan for store måltider for sent på dagen kan forstyrre den naturlige afgiftning om natten og den dybe søvn. Ifølge moderne videnskab og forskningen i døgnrytmen er dette i dag bevist som ubestridelige kendsgerninger. Ironisk nok har disse råd eksisteret siden oldtiden ifølge ayurvediske læresætninger.

Jeg er blevet interviewet af Vogue Scandinavia om fakta og myter om tømmermænds-kur. Du kan læse hele artiklen her, hvis du er medlem af Vogue: https://www.voguescandinavia.com/articles/because-we-know-you-need-ithere-are-the-best-hangover-cures. Er du ikke medlem, kan du læse den som PDF her. Del den gerne.

Honningbierne er ved at uddø – og det er en global katastrofe for os alle.

De er på randen af udryddelse på grund af overdreven brug af pesticider, og forskning viser, at elektromagnetisk stråling også spiller en stor rolle – måske den største.

En af de bedste gaver, du kan give i år, er at støtte den svenske professor Olle Johanssons forskning inden for dette område, som berører os alle. Professor Olle har gjort et kæmpe stykke arbejde med at påvise de mange skadelige virkninger af stråling fra mobiltelefoner og wifi – og kæmper dagligt mod telekommunikationsbranchen og de økonomiske interessenter, der ikke ønsker, at hans forskning bliver offentliggjort.

Professor Olle forsker i emner, der er vigtige for naturen og vores liv, uden at have økonomiske interesser på spil. Derfor er hans banebrydende forskning afhængig af, at vi alle støtter hans arbejde – støt med det, du har lyst til; alt hjælper: https://honeywire.org/research – og del gerne linket.

Kan æteriske olier virkelig styrke immunforsvaret (lymfocytterne) hos kræftpatienter, der gennemgår kemoterapi? En af de største udfordringer under kemoterapi er at opretholde lymfocytniveauet, så behandlingen kan fortsætte. Undersøgelser tyder på, at noget så simpelt som æteriske olier kan hjælpe netop med det. 66 patienter i de tidlige stadier af tyktarms- og endetarmskræft, der modtog adjuverende kemoterapi, deltog i et randomiseret, kontrolleret forsøg. Aromaterapimassagen for interventionsgruppen bestod af 3 x 45 minutters massagesessioner over en uge med ingefær æterisk olie i kokosolie, mens kontrolgruppen kun modtog standardstøttebehandling. Ved udgangen af ugen var det gennemsnitlige antal lymfocytter signifikant højere i massagegruppen, og de rapporterede symptomer på træthed, smerter og stress var signifikant lavere end i kontrolgruppen.Statistisk signifikante stigninger i antallet af leukocytter og lymfocytter i perifert blod blev også rapporteret i et andet forsøg med 12 brystkræftpatienter, der modtog en 30-minutters aromaterapimassage to gange om ugen i fire uger med æteriske olier af sød appelsin (Citrus aurantium), lavendel (Lavandula angustifolia) og sandeltræ (Santalum album) i jojobaolie.

Vidste du, at elektromagnetiske felter fra wifi og vores mobiltelefoner er blevet sat i forbindelse med alt fra hjerne- og hjertetumorer hos rotter til kronisk træthed, migræne, søvnløshed og stress hos mennesker?

Jeg har skrevet en omfattende artikel med over 100 videnskabelige referencer om elektromagnetiske felter (EMF) og den aktuelle videnskabelige viden om deres sundhedsmæssige konsekvenser. Artiklen er en del af en serie på tre, som vil blive offentliggjort i de kommende udgaver. Du kan læse den ved at klikke her. Del den gerne.

Jeg er blevet interviewet til en artikel i Vogue Scandinavia om C-vitamin og hudpleje – du kan læse den ved at klikke her. Del gerne.

Vidste du, at anæmi kan skyldes parasitinfektioner? Når man får stillet diagnosen anæmi, får man typisk at vide, at man har brug for jern. Men det er langt fra sandheden. Anæmi kan skyldes flere andre ting end jernmangel – og mange vil også opdage ved yderligere undersøgelser, at deres jernniveau faktisk er helt normalt, på trods af at de er blevet diagnosticeret med anæmi. Jern er et af de mineraler, du bestemt ikke bare skal tage “for en sikkerheds skyld” – der er lige så mange negative aspekter ved for meget jern som ved for lidt. Nye tal fra CDC viser, at over 50 % af os bærer parasitinfektioner. Kan man teste for det? Ikke i øjeblikket – de tilgængelige laboratorietests for parasitter er ubrugelige, da de er ekstremt unøjagtige, så spild ikke dine penge eller tid på det. Hvis du har rejst i Indien, Asien, Afrika eller regelmæssigt spiser sushi, kan lide dine bøffer røde, har kæledyr – og hvis du aldrig har været på en parasitkur, kan du regne med, at ja, du har parasitter. Og hvis du har nogen af de symptomer (hududslæt, forstoppelse, anæmi, forskellige fordøjelsesforstyrrelser), der typisk kan kædes sammen med disse ubehagelige kryb, så er det ganske enkelt et spørgsmål om bare at begynde at behandle dem – for spørgsmålet er generelt ikke, om vi har dem, men hvor meget de belaster os. Ja, det er super ulækkert, men det eneste, der er mere ulækkert, er ikke at gøre noget ved det. Reference: Asia Pac J Clin Nutr. 2007;16(4):716-23. Anæmi og infektion med tarmparasitter hos skolebørn i landdistrikterne i Vietnam. Le HT

Der har været stor opmærksomhed omkring at gå helt over til en vegansk, altså plantebaseret, livsstil. Der er blevet lavet en populær Netflix-dokumentar, der viser, hvordan atleter har rapporteret om øget udholdenhed, bedre præstationer og så videre, når de er skiftet over til en plantebaseret kost.

Og det giver jo fuldstændig mening.

Dette fik imidlertid ikke-atleter til at tro, at de burde efterligne atleternes spisemønster, fordi det »åbenbart« viste sig at være den ideelle måde at spise på.

Det giver slet ingen mening.

Sportsudøvere har typisk et energibehov på omkring 8000–10.000 kalorier om dagen og har brug for 1–1,5 g protein pr. kg kropsvægt. En gennemsnitlig person har måske et energibehov på omkring 2000–3000 kalorier om dagen og har stadig brug for 1–1,5 g protein for at opnå optimal appetitregulering, knoglesundhed og muskelvækst.

Atleten er derfor nødt til at indtage 3-5 gange så mange kalorier for at dække sit energibehov, men proteinbehovet er stort set det samme som hos en gennemsnitlig person. Det betyder, at atleten vil have gavn af at spise mere plantebaseret mad, da vedkommende let kan dække sit proteinbehov alene gennem plantefødevarer på grund af den store mængde, der indtages dagligt.

Hvis du nu reducerer den mængde mad til cirka en fjerdedel – hvilket dækker energibehovet for en gennemsnitlig person – vil du få store problemer med at dække dit proteinbehov. Og det vil have en negativ indvirkning på dit generelle helbred: ofte i form af modstand mod vægttab, trang til mad, muskeltab, knogletab og endda slap hud.

Jeg taler med personlig træner Rocky Snyder om, hvordan psykisk sundhed, hormonubalance og mænds sundhedsproblemer i højere grad end nogensinde før hænger sammen med giftstoffer (der er også masser af skøre ansigtsudtryk her, men hey, jeg har lige spist en dobbeltdyppet chokoladecroissant, så det er nok bare et sukkerrus – hvad kan jeg sige).

”Cordyceps har en lang tradition for anvendelse som styrkende middel for lunger og nyrer samt til behandling af kronisk bronkitis, astma, tuberkulose og andre sygdomme i åndedrætssystemet. Forskere lægger i stigende grad mærke til cordyceps’ virkning på hjerte-kar-systemet, da det virker på flere forskellige måder – enten ved at sænke forhøjet blodtryk gennem direkte karudvidende virkninger eller via M-kolinerge receptorer, hvilket resulterer i en forbedring af blodcirkulationen i hjertet og hjernen.”

Jeg har aldrig været fan af light-produkter. Det strider simpelthen mod al sund fornuft: Kroppen tæller kalorier delvist ud fra smagen kombineret med kalorietætheden, og hvis vi piller ved maden, vil det højst sandsynligt påvirke vores appetit-mæthedsmekanisme – og det er det værste, man kan rode med, hvis man ønsker et sundt forhold til mad, krop og vægt. Det er sandt: vi har ikke videnskabelig dokumentation for, at indtagelse af produkter med kunstige sødestoffer kan kædes sammen med alvorlige sygdomme. Men jeg synes, det er lidt ved siden af pointen. Bare fordi man ikke får kræft af en enkelt livsstilsfaktor, gør det den ikke harmløs.