Denne vinter holder jeg et nyt foredrag for virksomheder. Bed din arbejdsplads om at booke dette 60 minutters foredrag, så I kan få en bedre forståelse af, hvordan I kan arbejde med jeres krop og årstiderne for at opnå naturlig sundhed og virkelig trives i den krop, I har.

Selvom der ikke findes nogen genveje eller mirakelkur, når det gælder sundhed, er det afgørende, at vi gennem laboratorieundersøgelser får indsigt i vores egen krops biokemiske sammensætning og samtidig forstår, hvordan naturens visdom påvirker os. Således at vi ved, hvornår det er på tide at støtte kroppens afgiftning, og hvornår det er tid til at give kroppen næring for at opnå hormonbalance. Hvis vi kæmper imod naturen, bliver sundhed en evig kamp.

Vi ønsker snarere at forstå, hvordan vi som mennesker er forbundet med naturens intelligens, og at tage de skiftende årstider til os for bedst muligt at fremme vores tarm- og hjernehelbred samt vores generelle velbefindende.

Er æg ikke egentlig super sunde? Ja og nej. Æg er en fødevaregruppe, der kan være problematisk afhængigt af ens helbredshistorie – og nej, det handler ikke om kolesterol. Debatten om kolesterol – og hvad der forårsager forhøjede niveauer i kroppen – var vildledende og er for længst blevet afkræftet, men der er andre aspekter, der gør æg mindre egnede til daglig indtagelse for alle.

Jeg har bogstaveligt talt i årtier drukket citron- eller grapefrugtjuice blandet med vand som det første hver morgen. Ja, i årtier – uden at afsløre min alder her.

Selvom jeg også er godt træt af vilde påstande om den ene eller den anden kur – hovedsageligt fordi der aldrig ligger nogen solid videnskab bag – bliver jeg aldrig træt af muligheden for at forstå fødevarers helbredende virkning på kroppen. Efter at have arbejdet med ernæring i 20 år har jeg set så mange kure komme og gå, at det driver mig til vanvid, at vi er nødt til at gøre noget så simpelt så utroligt kompliceret.

Det er faktisk ret simpelt: Hold op med at spise ekstremt, hold op med at spise restriktivt, find ud af, hvorfor dit helbred ikke er godt, og behandl den underliggende årsag til det.

Hos de fleste patienter ses en nedsat dræning af bihulerne, når de kommer til en termografisk undersøgelse. Dårlig næseånding påvirker ikke blot hjernens funktion, men forringer også fedtstofskiftet og kan endda have en negativ indvirkning på vores ansigtstræk!

Mange af os kvinder bruger uendelige summer på kosmetiske behandlinger som fyldstoffer, botox, ansigtsløftninger, serum og alle mulige andre ting, der lover at holde os unge, men hemmeligheden bag at ældes med ynde og bevare et ungdommeligt udseende afspejler vores indre helbred. Noget, som mange af os blot affejer, indtil vi er desperat syge. Det er sjældent, at vi forbinder vores helbred med vores huds elasticitet, cellulite og mørke rande under øjnene – men det burde vi, for når vi viser tegn på for tidlig aldring og tidlig grånelse, er det et udtryk for biokemiske ubalancer og næringsstofmangel. Ting, der på lang sigt ikke blot kan løses med hårfarve i en flaske eller et magisk serum eller fyldstof.

Næsevejrtrækning (eller rettere sagt manglen på samme) er et godt eksempel på noget, som de færreste af os tror har indflydelse på både vores talje og vores ansigtstræk. Men det har det faktisk.

Jeg har sammensat skræddersyede næseolieblandinger til alle mine klienter med nedsat næsevejrtrækning. Blandingerne indeholder en blanding af æteriske olier og grapefrugtfrøekstrakt, der bekæmper biofilm og skimmelsporer, og forskning har vist, at det også hjælper mod virusinfektioner, herunder covid. Det giver god mening, da den primære smittevej er gennem vores åndedrætsorganer. Klik her for at læse undersøgelsen.

For nylig læste jeg endnu et indlæg fra en af de mere kendte influencere inden for sundhed og ernæring, der hævdede, at brød og bønner er »inflammatoriske« og bør undgås af alle, der ønsker at leve sundt. Dette er en af de mest sejlivede sundhedsmyter, der findes, da alle og enhver er gået over til glutenfri kost i disse tider. Og desværre bliver denne pseudovidenskab ved med at blive udbredt af mange selvudnævnte sundhedsguruer. De fleste af dem, der promoverer dette, har ingen uddannelse inden for ernæring, og det kan man mærke. De er måske fremragende læger, dygtige kiropraktorer eller blot dygtige forretningsfolk, der nu lever af at sælge sundhedsprodukter efter deres egen historie med udbrændthed. Men det gør ikke deres indsigt i ernæringsbiokemi stor – ligesom jeg ikke burde gå rundt og tilbyde kirurgi til alle og enhver, bare fordi jeg har set en YouTube-video om det. Det ville ærligt talt være ret vanvittigt. Og jeg synes også, det er ret vanvittigt, at alle pludselig vågner op og skriver bøger og blogs om ernæring uden nogen uddannelsesmæssig baggrund eller klinisk træning. Der er mange problemer forbundet med, at denne type dårlig videnskab bliver promoveret.

Jeg er blevet interviewet til en artikel i Voyage LA om, hvordan jeg kom ind i ernæringsbranchen, og om mine synspunkter på at tage risici i både erhvervslivet og privatlivet. Læs artiklen her: https://shoutoutla.com/meet-christina-santini-clinical-nutritionist-specializing-in-biological-medicine/, og del den gerne.

I dag har vi adgang til en lang række tests, der kan give os indsigt i, hvorfor vi lider af forskellige kroniske sygdomme. Og det er selvfølgelig virkelig fantastisk. Jeg taler om tests, der vedrører toksisk belastning, dvs. pesticider, kemikalier, tungmetaller, mykotoksiner, ubalance i bakteriefloraen, mikrobiomet, gener og så videre. Spørgsmålet er dog altid, HVAD vi ikke tester for i dag (og som derfor i vid udstrækning forbliver uopdaget, udiagnosticeret og ubehandlet). Nedenfor følger de parametre, som jeg forudser vil få stor betydning i den nærmeste fremtid, når vi først begynder at finde ud af, hvordan man måler, hvordan en person påvirkes af dem. Dette gælder især, når det drejer sig om at finde årsagerne til binyre-/kronisk træthed, stress, søvnløshed og genstridige problemer, som stadig ikke kan løses med dagens metoder.

Det, der personligt har haft størst indflydelse på min vægt i mit liv, har ikke været mine spise- eller motionsvaner, men de perioder, hvor min søvn har været uregelmæssig – jeg kunne bogstaveligt talt mærke, hvordan jeg tog på i vægt fra uge til uge, når jeg sov dårligt. Vi kan ikke spise eller træne os ud af søvnmangel. Den eneste kur mod søvnmangel er søvn. Her er en undersøgelse, der undersøger sammenhængen mellem vægtproblemer og dårlig søvn: "Sen sengetid og sen opvågning er forbundet med et ugunstigt aktivitets- og vægtprofil, uafhængigt af alder, køn, husstandsindkomst, geografisk afstand og søvnvarighed." Læs hele undersøgelsen i: Sleep. 1. oktober 2011; 34(10): 1299–1307. Udgivet online 1. oktober 2011. Søvnvarighed eller sengetid? En undersøgelse af sammenhængen mellem søvnvaner, vægtstatus og aktivitetsmønstre Tim S. Olds Og så er det næste spørgsmål: Hvordan nulstiller vi vores døgnrytme?

Hvis vi vender tilbage til ayurveda, ved vi, hvor vigtigt det er at spise på de rigtige tidspunkter. Her er endnu en ny undersøgelse, der understreger vigtigheden af at spise for at understøtte døgnrytmen:

"Oversat til menneskelig adfærd tyder disse undersøgelser på, at en slankekur kun vil være effektiv, hvis kalorierne indtages om dagen, når vi er vågne og aktive. De tyder desuden på, at det at spise på det forkerte tidspunkt om aftenen ikke vil føre til vægttab, selv ikke når man er på slankekur," sagde dr. Joseph S. Takahashi, formand for neurovidenskab ved UT Southwesterns Peter O'Donnell Jr. Brain Institute og forsker ved Howard Hughes Medical Institute.

I ayurveda bruger man klassifikationssystemet med »doshaerne« til at inddele mennesker i typer. Dette er en enkel, men videnskabeligt funderet metode til hurtigt at fastslå, hvilken biokemisk type en person tilhører, og dermed hvilke grundlæggende koststrategier der passer til denne type. Det er naturligvis kun et udgangspunkt, når det gælder de grundlæggende spørgsmål som »bør denne person spise mere protein?« eller »er en plantebaseret kost bedre for denne type?«. Når man har typebestemt en person i Ayurveda, vil man stadig kombinere dette med kliniske laboratorieundersøgelser for at forstå den enkeltes biokemiske ubalancer, toksiske belastning, næringsstofniveauer, mitokondriefunktion, fordøjelseskapacitet, hormoner osv. Jeg begyndte at forstå den videnskabelige værdi af dette klassifikationssystem efter at have læst Dr. Eric Bravermans bog "The Edge Effect", inden jeg begyndte at arbejde for ham i New York for flere år siden. Og dette system er ikke blot noget "alternativt, underligt noget". Flere og flere læger begynder at forbinde den vestlige kliniske videnskab med den tidstestede videnskab inden for gammel østlig medicin, såsom Ayurveda. Her er blot nogle få af de undersøgelser, der understøtter brugen af Ayurveda som en videnskabeligt baseret metode: