The WHO considers safe levels of fluoride in drinking water to be <1mg per liter. Studies find just 1.5mg/L of fluoride in water is linked to a reduction in the thyroid hormones T3, T4, and TSH. We know very little about whether everyday products like fluoride-filled toothpaste is an issue health-wise - is the dosage to small to matter or is it a dealbreaker in long-term use? We don’t know, because we have not been able to test for it til now. And we can’t really treat what we can’t test for, unfortunately. Low thyroid function is epidemic today. Part of the reason may be heavy metals in addition to halogenic chemicals, like fluoride, and the other part is typically related to mineral deficiency, such as iodine (also opportunistic viruses, such as Epstein-Barr often is implicated in thyroid issues). According to WHO 40% of the world population live in areas where iodine is deficient. I just now got hold of a new testing method for fluoride, which has been on my wish-list for the last decade. In this test we will be testing all minerals, heavy metals, certain vitamins and now also fluoride. I am super excited that I am able to offer clinically proven test method for this compound. Book the “heavy metal + mineral analysis” in the online booking calendar to get your fluoride levels checked.

Det, der personligt har haft størst indflydelse på min vægt i mit liv, har ikke været mine spise- eller motionsvaner, men de perioder, hvor min søvn har været uregelmæssig – jeg kunne bogstaveligt talt mærke, hvordan jeg tog på i vægt fra uge til uge, når jeg sov dårligt. Vi kan ikke spise eller træne os ud af søvnmangel. Den eneste kur mod søvnmangel er søvn. Her er en undersøgelse, der undersøger sammenhængen mellem vægtproblemer og dårlig søvn: "Sen sengetid og sen opvågning er forbundet med et ugunstigt aktivitets- og vægtprofil, uafhængigt af alder, køn, husstandsindkomst, geografisk afstand og søvnvarighed." Læs hele undersøgelsen i: Sleep. 1. oktober 2011; 34(10): 1299–1307. Udgivet online 1. oktober 2011. Søvnvarighed eller sengetid? En undersøgelse af sammenhængen mellem søvnvaner, vægtstatus og aktivitetsmønstre Tim S. Olds Og så er det næste spørgsmål: Hvordan nulstiller vi vores døgnrytme?

”Konklusion: Vegetariske mænd udviser flere depressive symptomer, når der er taget højde for sociodemografiske faktorer. Ernæringsmæssige mangler (f.eks. af cobalamin eller jern) er en mulig forklaring på disse fund, men man kan ikke udelukke, at der er tale om omvendt årsagssammenhæng.” Der har været mange undersøgelser af de sundhedsmæssige fordele ved veganske/vegetariske kostvaner – både for og imod. Nogle viser forbedrede sundhedsaspekter, andre gør ikke. Mange af de sundhedsmæssige fordele er sandsynligvis forbundet med, at man blot vælger hele fødevarer frem for forarbejdede fødevarer, og ikke med udelukkelse af kød. Ellers ville der ikke være noget argument for den kødbaserede kost, som i øjeblikket er på mode.

”Den reducerede risiko for type 2-diabetes ved et højt indtag af fedtholdige, men ikke fedtfattige mejeriprodukter tyder på, at fedt fra mejeriprodukter delvist kan have bidraget til de tidligere observerede beskyttende sammenhænge mellem indtag af mejeriprodukter og type 2-diabetes”

Læs hele undersøgelsen her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25832335/

Og husk, at de stoffer, der viser sig at være mest allergifremkaldende, når vi foretager fødevareallergitests, er kasein og laktose – begge findes i meget små mængder i smør og fløde. Derfor har små mængder af disse fuldfede produkter sundhedsmæssige fordele, især fordi de indeholder smørsyre, som er afgørende for en sund tarmflora.

”Resultaterne fra vores systematiske litteraturgennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) underbygger ikke, at fedtfattige kostinterventioner er mere effektive end fedtrige kostinterventioner af tilsvarende intensitet, når det gælder en betydelig og klinisk relevant vægtkontrol på lang sigt. Tidligere forsøg, hvor fedtfattige kostinterventioner er blevet sammenlignet med ”sædvanlig kost” eller kontrolgrupper med minimal intensitet, har skabt et misvisende indtryk af, hvor effektivt det er at reducere fedtindtaget som strategi for vægttab på lang sigt. Faktisk konkluderer sammenligninger af interventioner med tilsvarende intensitet, at kostinterventioner med lavere samlet fedtindtag fører til signifikant mindre vægttab sammenlignet med fedtrige, kulhydratfattige kostvaner. Sundheds- og ernæringsretningslinjer bør ophøre med at anbefale fedtfattige kostvaner til vægttab i betragtning af den tydelige mangel på langsigtet effektivitet i forhold til andre kostinterventioner af tilsvarende intensitet. Der er behov for yderligere forskning for at identificere optimale interventionsstrategier for langsigtet vægttab og vægtvedligeholdelse, herunder behovet for at se ud over variationer i makronæringsstofsammensætningen.”

Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4667723/, og husk, at al denne tilsyneladende forvirrende frem-og-tilbage-forskning i bund og grund peger på vores behov for både fedt, protein og kulhydrater – for meget eller for lidt af noget som helst er aldrig en god ting i det lange løb.

Samlet set viser vores nuværende data, at vedligeholdelse af en KD over tid kan forringe glukosetolerancen og have skadelige virkninger på evnen til at udløse et tilstrækkeligt insulinsvar på et måltid med højt kulhydratindhold. Virkningerne på glukosehomeostasen er dog hurtigt reversible, når man vender tilbage til en kost med højt kulhydratindhold. Endelig forstærkes reaktionsdygtigheden over for de appetitdæmpende virkninger af centralt insulin, trods KD’ens indvirkning på perifert insulin og glukosetolerancen. Resultaterne af disse undersøgelser understreger nødvendigheden af at undersøge grundigt, hvordan manipulation af makronæringsstoffer i kosten påvirker flere metaboliske parametre for at identificere potentielle konsekvenser. Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2903931/ Den vigtigste konklusion er, at selvom noget er godt på kort sigt, betyder det ikke, at det er godt på lang sigt.

Det afhænger naturligvis af, hvad der ellers foregår – nogle af os kan opleve perioder i livet, hvor vi har et større behov for en bestemt gruppe af makronæringsstoffer afhængigt af vores livsstil, aktuelle helbredsproblemer og mål.

Men krigen mod kulhydrater, proteiner eller fedt må nu høre op.

Vi har alle brug for en bred vifte af makronæringsstoffer, og der er ikke én bestemt gruppe, der alene er skyld i dårligt helbred eller vægtøgning.

En sæsonbestemt kost vil naturligt svinge i indholdet af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i løbet af året, og det ser ud til at være det, kroppen foretrækker. Men mange af os følger ikke en sæsonbestemt kost – vi lever af tunge efterårsretter: korn, mejeriprodukter, rødt kød osv. Og denne manglende variation danner grundlaget for de ekstreme diæter, der skal modvirke den livsstil, vi har tendens til at leve.

Ekstremisme er dog ikke løsningen – mangfoldighed er.

”En sund kost, uanset hvilken vægt der lægges på de forskellige makronæringsstoffer, mindskede direkte subklinisk hjerteskade og betændelse hos en population med risiko for hjerte-kar-sygdom. Disse resultater underbygger kostanbefalinger, der lægger vægt på sunde fødevarer frem for et bestemt makronæringsstof.” Læs hele undersøgelsen i International Journal of Cardiology. Sund kost reducerer markører for hjerteskade og betændelse uanset makronæringsstoffer: Resultater fra OmniHeart-undersøgelsen Lara C. Kovell et al.

Hvis vi vender tilbage til ayurveda, ved vi, hvor vigtigt det er at spise på de rigtige tidspunkter. Her er endnu en ny undersøgelse, der understreger vigtigheden af at spise for at understøtte døgnrytmen:

"Oversat til menneskelig adfærd tyder disse undersøgelser på, at en slankekur kun vil være effektiv, hvis kalorierne indtages om dagen, når vi er vågne og aktive. De tyder desuden på, at det at spise på det forkerte tidspunkt om aftenen ikke vil føre til vægttab, selv ikke når man er på slankekur," sagde dr. Joseph S. Takahashi, formand for neurovidenskab ved UT Southwesterns Peter O'Donnell Jr. Brain Institute og forsker ved Howard Hughes Medical Institute.

Jeg har en kundehistorie om den danske bestsellerforfatter og mediepersonlighed Emilia Van Hauen, der er blevet bragt i det danske magasin »Søndag« – artiklen findes kun på dansk. I artiklen taler vi om forskellige faktorer, der bidrager til kronisk træthed og hormonelle ubalancer – et udbredt problem blandt både mænd og kvinder i dag. Klik her for at læse artiklen på bloggen.

”Et højere indtag af undergrupper af anthocyaniner, flavonoler og proanthocyanidiner var signifikant forbundet med en mere gunstig fordeling af fedtmasse.” Læs hele undersøgelsen her: Amy Jennings, Alex MacGregor, Tim Spector, Aedin Cassidy. ”Et højere indtag af flavonoider via kosten er forbundet med en lavere objektivt målt kropssammensætning hos kvinder: beviser fra uensartede enæggede tvillinger”. Am J Clin Nutr. Marts 2017; 105(3): 626–634.

Tirsdag den 5. maj kl. 17-19.30 på Health Clinic, Amaliegade 42, 1236 København. Jeg holder endnu et åbent foredrag i København – skriv til viva@vitavica.com for at tilmelde dig. Vidste du, at din lever er dit vigtigste anti-aging-organ? At din lever er ansvarlig for at omsætte hormoner og afgifte kroppen? Hvis din lever ikke fungerer, vil du kunne se det på din hud og kan også lide under nedsat evne til at forbrænde fedt samt hormonelle ubalancer – ting, vi oftest behandler som symptomer i stedet for at identificere den underliggende årsag. Det sidste åbne foredrag i februar var fuldt booket. Jeg kan bookes til foredrag i Los Angeles og København – for at booke et foredrag skal du bare skrive til mig ved at svare på denne e-mail.

Her er endnu et klienteksempel, der viser en markant forbedring på blot 4 måneder (oktober til februar). Til venstre ses »før«-billedet, der viser, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker hendes brystvæv, mens billedet til højre viser »efter«-billedet og afslører en markant forbedring. Denne klient er også en type A-klient; hun følger alle anvisninger til punkt og prikke og gennemfører behandlingen – hvilket giver resultater på kort tid. Ved den indledende konsultation testede vi hende også for hormonforstyrrende stoffer, da en termografisk scanning ikke fortæller HVORFOR, men kun viser, hvordan tingene ser ud i kroppen – generel betændelse og helbredstilstand. Og for at behandle årsagen og ikke symptomerne vil vi fortsætte med at stille "hvorfor"-spørgsmål, indtil der ikke er flere spørgsmål at stille – så vi spurgte, hvorfor der muligvis var hormonelle ubalancer i hendes brystvæv. Og det førte os til at ønske at teste for hormonforstyrrende stoffer såsom mykotoksiner.

Infrarød sauna-terapi er en fast del af de fleste af de afgiftningsprogrammer, jeg udarbejder med det formål at befri kroppen for de skadelige stoffer, vi finder ved laboratorieundersøgelser, såsom kemikalier, pesticider, tungmetaller og mykotoksiner. Alle disse stoffer er forbundet med forskellige kroniske helbredsproblemer, såsom migræne, infertilitet, fordøjelsesforstyrrelser, ledsmerter og hjerne-tåge, samt mere alvorlige lidelser som kræft, autoimmune sygdomme og hormonforstyrrelser. Dette er oftest tegn på, at kroppen er ved at bryde sammen på grund af en toksisk belastning og har brug for hjælp. Kroppen bliver ikke bare syg ud af det blå – den bliver syg, når der er blokeringer til stede – mentale såsom stress og biokemiske såsom toksisk belastning. Jeg bruger infrarød saunaterapi i kombination med indtagelse af bindemidler til de fundne toksiner, fordi der er videnskabelig dokumentation for, at denne metode virker til afgiftning. At det virker, kan ses i de efterfølgende laboratorietests. Ja, vi arbejder gerne ud fra fakta og vurderer fremskridt ud fra tal og ikke ideer, overbevisninger og madreligioner. Sundhedspleje bør være faktabaseret, ikke generelle ideer eller teorier eller ensartede diæter, der kun har til formål at sælge bøger. Afgiftning gennem gimmick-diæter og juicefaste fjerner ikke toksinerne fra kroppen – det løser kun midlertidigt problemer med forstoppelse i tyktarmen. Man kan ikke medicinsk afgifte uden at vide, HVAD man skal afgifte fra, hvilke mineraler der er nødvendige for at lette afgiftningen, og uden at forstå, om cellemembranerne fungerer eller skal repareres. Hvis vores cellemembraner er beskadigede, kan vi hverken optage næringsstoffer optimalt eller afgifte ordentligt. Der skal mange trin og individuelle vurderinger til for at afgifte ordentligt, hvis det skal virke. De fleste, hvis ikke alle, kroniske helbredsproblemer i dag er i en eller anden grad forbundet med toksicitet. Ja, virus, retrovirus, svampe, parasitter og bakterier er næsten altid også involveret. Men medmindre kroppen har et gunstigt miljø, vil disse opportunistiske patogener i de fleste tilfælde ikke være i stand til at påvirke individet. I blot én af mange undersøgelser konkluderede man: "Stadig flere beviser tyder på, at IR kan udøve fotostimulerende og fotobiomodulerende effekter, der især gavner neural stimulering, sårheling og kræftbehandling ... Kliniske beviser har vist, at IR selektivt kan fremkalde celledød ved apoptose, nekrose og anoikis." Så hvilke nøglefaktorer skal du kigge efter, hvis du selv ønsker at anskaffe en infrarød sauna?

Vidste du, at noget så simpelt som skimmel kan være forbundet med migræne, "hjerne-tåge", depression, fordøjelsesproblemer, hudsår, bihulebetændelse, kræft, østrogendominans, ledsmerter og vægtproblemer?

Ja, symptomerne (1,2,3,4,5,6) varierer meget, og hvilke vi udvikler, afhænger af vores genetiske disposition og andre biokemiske ubalancer i kroppen. For nylig blev der bragt en artikel i en dansk avis om en sag, hvor en kvinde endda havde mistet synet på grund af skimmelsvamp. Og på trods af det kan vi ikke blive testet for disse ting via det offentlige sundhedsvæsen, som vi har betalt mere end vores rimelige andel af skatter til. Så meget for det socialistiske velfærdssystem. Ikke underligt, at vi har så mange såkaldte "kroniske lidelser", når vi ikke tilbyder test til at undersøge mulige toksiner, der er involveret i disse lidelser. Status quo i vores sundhedsvæsen er helt ærligt meget uvidenskabeligt.

Jodmangel er forbundet med en træg skjoldbruskkirtel, vægtøgning, østrogendominans, lav IQ, tør hud samt sprødt hår og negle, sammen med fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse. Ja, ingen af disse ting er ligefrem særligt tiltrækkende, det må man indrømme. Men faktum er, at vi er blevet en generation, der netop er præget af disse ting. Det er derfor ikke overraskende, at jodmangel er blevet en epidemi. (1) Bogen af Dr. David Brownstein,Iodine: Why You Need It and Why You Can't Live Without It, opsummerer dets betydning:"Jod er det mest misforståede næringsstof. Efter 12 år som praktiserende læge kan jeg sige, at det er umuligt at opnå optimal sundhed, hvis man ikke har tilstrækkelige jodniveauer. Jeg har endnu ikke set noget, der er vigtigere for at fremme sundheden end jod." Nu kunne man måske tro, at det er så simpelt som bare at tage jod, hvis man har mangel. Det er dog ikke tilfældet. Du skal vurdere, om du har de næringsstoffer, der er involveret i korrekt optagelse af jod, dvs. selen, magnesium, jern, tyrosin og vitamin A. Selv hvis du har disse næringsstoffer, er der stadig en risiko for, at du ikke optager jod korrekt og spilder år på at forsøge at dække kroppens behov for dette essentielle næringsstof uden held. Dette sker, hvis du har toksiske niveauer af visse kemikalier. Perchlorat, thiocyanat og nitrat (kaldet vigtige natrium-jodid-symporter (NIS)-hæmmere) er kendt for at hæmme jodidoptagelsen i skjoldbruskkirtlen, og derfor er menneskers eksponering for vigtige NIS-hæmmere et folkesundhedsproblem (2). NIS er noget, du bør være opmærksom på, da denne symporter er ansvarlig for optagelsen af jod i kroppen. Hvis noget blokerer symporten, vil du ikke få gavn af det jod eller andre kosttilskud, du måtte indtage. Derfor tester jeg altid mine klienter for deres kemiske toksiske belastning, når jeg behandler dem. Det er ikke nok blot at fokusere på at kende deres næringsstofmangler, og det vil ikke identificere de underliggende årsager til, hvorfor du ikke optager dine næringsstoffer.

En af de hidtil største undersøgelser af keto-diæten og brystkræft er for nylig blevet offentliggjort, og den viser klart: NEJ, du bør ikke undvære frugt, kartofler, bælgfrugter og fuldkorn for i stedet at spise masser af fedt og endnu mere fedt i forbindelse med den aktuelle keto-dille, hvis du ønsker at opnå den bedste overlevelsesrate, når det gælder brystkræft. Hvorfor mon det er sådan?

Jeg kan ærligt talt ikke udstå ordet »detox«. Alligevel bruger jeg det mere end noget andet ord i min praksis for tiden. Det er en af de centrale ting, jeg beskæftiger mig med i dag, fordi de laboratorieundersøgelser, jeg foretager, gang på gang viser, at de fleste af de problemer, I kommer med, skyldes blokeringer i systemet på grund af forskellige ophobede giftstoffer. De fleste symptomer kan spores tilbage til forskellige giftstoffer, der forstyrrer kroppens evne til at fungere og reparere sig selv normalt. Sidebemærkning: Til jer, der var til mit foredrag i Øksnehallen i København søndag den 30. september, vedhæfter jeg hermed de uddelte noter fra foredraget, som lovet – klik her for at downloade noterne (kun på dansk).

En ny undersøgelse bekræfter, hvad mange af os allerede ved: at vores mentale helbred har større indflydelse end det, vi spiser. Stress udløser en række skadelige biokemiske processer i kroppen, hvoraf nogle fører til hjertesygdomme, andre til diabetes, og som ofte resulterer i vægtøgning, især omkring maven. Ja, det er rigtigt. Et tydeligt tegn på stress og manglende evne til at håndtere det er, hvis vi tager på i vægt omkring maven. 

En af de mest typiske ting, jeg ser i de laboratorieundersøgelser, jeg foretager, er mitokondrieforstyrrelser. Hvis det er årtier siden, du sidst havde biologi, lyder det måske lidt forvirrende. Her er en kort forklaring på, hvordan vores mitokondrier fungerer: Vores mitokondrier driver de biokemiske reaktioner i vores celler. Når vores mitokondrier ikke fungerer optimalt, føler vi os trætte, sløve og ældes hurtigere.

Vidste du, at vores knogler fungerer som appetitregulatorer? Ja, vi har hørt, at indtagelse af mejeriprodukter og calcium tilsyneladende fremmer vægttab, men hvorfor er det egentlig sådan? En del af årsagen er nu klar: Vores knogler udsender signalstoffer, der passerer blod-hjerne-barrieren for at fortælle hjernen, at der er optaget tilstrækkelige næringsstoffer til at holde knogledannelsen i gang.