I en tysk undersøgelse undersøgte lægerne næsten 1.000 patienter for at se, om de, der havde boet tæt på en mobilmast i 10 år, havde en øget risiko for kræft. De sociale og aldersmæssige forskelle inden for undersøgelsesgruppen var ubetydelige. De fandt, at andelen af nye kræfttilfælde var tre gange højere blandt dem, der boede inden for 400 meter (ca. 1.300 fod) fra en mobilmast, sammenlignet med dem, der boede længere væk. Derudover fandt de, at patienterne i gennemsnit blev syge med kræft 8 år tidligere. Det er særligt vigtigt at bo mere end 400 meter væk fra en mobilmast. Dette skyldes, at computersimuleringer og målinger anvendt i undersøgelsen viste, at strålingen ved den afstand eller mindre (den "indre region") er 100 gange større end emissionerne ud over denne afstand ("den ydre region"). En anden vigtig observation fra forskningen er, at de første 5 år, man boede tæt på en mobilmast, var risikoen ikke anderledes end for dem, der boede langt væk fra en. Men efter 6-10 år steg kræftrisikoen til det tredobbelte for dem, der boede mindre end 400 meter fra en mobilmast. Endnu mere bekymrende: den gennemsnitlige alder ved diagnosen var meget lavere. Risikoen for bryst-, prostata-, bugspytkirtel-, tarm-, melanom-, lunge- og blodkræft stiger markant.

Jeg eksperimenterer i øjeblikket med forskellige former for silica og biotilgængelighed. Silica er noget, der mangler hos 99,9 % af folk, når jeg tester for det, og det er et afgørende mineral for alt, hvad der har med skønhed og knogler at gøre. Og lad os ikke glemme, at det ligger lige ved siden af tungmetallet aluminium i det periodiske system, og at disse to har en tendens til at bytte plads. Det betyder, at når vores krop mangler silica, bliver vi mere tilbøjelige til at ophobe aluminium. Silica (eller silicium) minimerer rynker, forbedrer hårets styrke og neglene, det øger kollagenproduktionen og dermed også udseendet af cellulite. Jeg er fuldstændig overbevist om, at silica er DET MEST OVERSETE næringsstof for skønhed og knogler i dag. Bedre end Botox, må jeg tilføje.

Udsættelse for elektromagnetiske felter øger niveauet af peroxynitrit. Peroxynitrit er et kraftigt oxidationsmiddel, der udviser en lang række vævsskadelige virkninger, herunder lipidperoxidation, inaktivering af enzymer og ionkanaler via proteinoxidation og -nitrering samt hæmning af mitokondrieåndingen (Virag et al., 2003). På blot én generation er der sket en dramatisk stigning i forekomsten af sygdomme og lidelser som autisme (2094 %), Alzheimers (299 %), KOL (148 %), diabetes (305 %), søvnapnø (430 %), cøliaki (1111 %), ADHD (819 %), astma (142 %), depression (280 %), bipolar lidelse hos unge (10833 %), slidgigt (449 %), lupus (787 %), inflammatorisk tarmsygdom (IBD –120 %), kronisk træthedssyndrom (11027 %), fibromyalgi (7727 %), multipel sklerose (117 %) og hypothyreoidisme (702 %). Klik her for at læse hele undersøgelsen.

I dag har vi adgang til en lang række tests, der kan give os indsigt i, hvorfor vi lider af forskellige kroniske sygdomme. Og det er selvfølgelig virkelig fantastisk. Jeg taler om tests, der vedrører toksisk belastning, dvs. pesticider, kemikalier, tungmetaller, mykotoksiner, ubalance i bakteriefloraen, mikrobiomet, gener og så videre. Spørgsmålet er dog altid, HVAD vi ikke tester for i dag (og som derfor i vid udstrækning forbliver uopdaget, udiagnosticeret og ubehandlet). Nedenfor følger de parametre, som jeg forudser vil få stor betydning i den nærmeste fremtid, når vi først begynder at finde ud af, hvordan man måler, hvordan en person påvirkes af dem. Dette gælder især, når det drejer sig om at finde årsagerne til binyre-/kronisk træthed, stress, søvnløshed og genstridige problemer, som stadig ikke kan løses med dagens metoder.

Det, der personligt har haft størst indflydelse på min vægt i mit liv, har ikke været mine spise- eller motionsvaner, men de perioder, hvor min søvn har været uregelmæssig – jeg kunne bogstaveligt talt mærke, hvordan jeg tog på i vægt fra uge til uge, når jeg sov dårligt. Vi kan ikke spise eller træne os ud af søvnmangel. Den eneste kur mod søvnmangel er søvn. Her er en undersøgelse, der undersøger sammenhængen mellem vægtproblemer og dårlig søvn: "Sen sengetid og sen opvågning er forbundet med et ugunstigt aktivitets- og vægtprofil, uafhængigt af alder, køn, husstandsindkomst, geografisk afstand og søvnvarighed." Læs hele undersøgelsen i: Sleep. 1. oktober 2011; 34(10): 1299–1307. Udgivet online 1. oktober 2011. Søvnvarighed eller sengetid? En undersøgelse af sammenhængen mellem søvnvaner, vægtstatus og aktivitetsmønstre Tim S. Olds Og så er det næste spørgsmål: Hvordan nulstiller vi vores døgnrytme?

Samlet set viser vores nuværende data, at vedligeholdelse af en KD over tid kan forringe glukosetolerancen og have skadelige virkninger på evnen til at udløse et tilstrækkeligt insulinsvar på et måltid med højt kulhydratindhold. Virkningerne på glukosehomeostasen er dog hurtigt reversible, når man vender tilbage til en kost med højt kulhydratindhold. Endelig forstærkes reaktionsdygtigheden over for de appetitdæmpende virkninger af centralt insulin, trods KD’ens indvirkning på perifert insulin og glukosetolerancen. Resultaterne af disse undersøgelser understreger nødvendigheden af at undersøge grundigt, hvordan manipulation af makronæringsstoffer i kosten påvirker flere metaboliske parametre for at identificere potentielle konsekvenser. Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2903931/ Den vigtigste konklusion er, at selvom noget er godt på kort sigt, betyder det ikke, at det er godt på lang sigt.

I dette online-webinar, der udelukkende foregår på dansk, den 5. september vil vi tale om den afgørende rolle, som mineraler spiller for vores sundhed i dag. Tilmeld dig her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/173/ og læs mere om arrangementet.

Jeg har en kundehistorie om den danske bestsellerforfatter og mediepersonlighed Emilia Van Hauen, der er blevet bragt i det danske magasin »Søndag« – artiklen findes kun på dansk. I artiklen taler vi om forskellige faktorer, der bidrager til kronisk træthed og hormonelle ubalancer – et udbredt problem blandt både mænd og kvinder i dag. Klik her for at læse artiklen på bloggen.

Mads Tærsbøl er en af Europas hurtigste løbere og træner i øjeblikket med henblik på OL. Han er en dedikeret eliteatlet og søger altid at finjustere alt, hvad der kan optimere hans præstationer. Da der ikke var tegn på toksicitet, sprang vi dette trin over, men vi kiggede på markører for cellehelbred, dvs. celleopladning (natrium-kaliumpumpen, som ikke rigtig er en pumpe, men det gemmer vi til en anden dag) og mineraler, da de har betydning for toksisk belastning. Alt så ud til at være inden for normalområdet, så vi besluttede at teste for næringsstofmarkører for at sikre, at han opfylder sine over gennemsnittet høje ernæringsbehov for at opnå top præstationer. I disse tider, hvor vores jord er så udpint, og der er en konstant kamp i medierne om strenge veganske filosofier kontra filosofier om kød og mere kød, bliver det tydeligt, at vi simpelthen bør teste og ikke gætte, når det kommer til sundhedsspørgsmål og vores krops ernæringsbehov.

Den danske bestsellerforfatter og mediepersonlighed Emilia van Hauen fik for et par måneder siden foretaget et helbredstjek på klinikken. Hun skriver her i en artikel i avisen Jyllandsposten om epidemier, der plager vores samfund – ud over den aktuelle katastrofale situation, vi befinder os midt i, som forhåbentlig på en mere positiv note kan være med til at åbne øjnene for at ændre andre ”tavse” sundhedsskadelige områder i vores samfund i dag (kun på dansk): https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12004152/covid19-er-slem-men-der-er-en-epidemi-der-er-endnu-stoerre/

Her er endnu et klienteksempel, der viser en markant forbedring på blot 4 måneder (oktober til februar). Til venstre ses »før«-billedet, der viser, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker hendes brystvæv, mens billedet til højre viser »efter«-billedet og afslører en markant forbedring. Denne klient er også en type A-klient; hun følger alle anvisninger til punkt og prikke og gennemfører behandlingen – hvilket giver resultater på kort tid. Ved den indledende konsultation testede vi hende også for hormonforstyrrende stoffer, da en termografisk scanning ikke fortæller HVORFOR, men kun viser, hvordan tingene ser ud i kroppen – generel betændelse og helbredstilstand. Og for at behandle årsagen og ikke symptomerne vil vi fortsætte med at stille "hvorfor"-spørgsmål, indtil der ikke er flere spørgsmål at stille – så vi spurgte, hvorfor der muligvis var hormonelle ubalancer i hendes brystvæv. Og det førte os til at ønske at teste for hormonforstyrrende stoffer såsom mykotoksiner.

Hvad der i øjeblikket udgør en reel trussel mod vores sundhed – trådløs teknologi, herunder mobiltelefoner, intelligente elmålere, wifi-routere, babyalarmer osv. Jeromy Johnson, en ingeniør fra Silicon Valley, der nu er blevet fortaler for teknologisk sundhed, diskuterer vores afhængighed af teknologi og de sundhedsrisici, som en sådan afhængighed kan medføre. Jeromy Johnson er ekspert i at afbøde de negative virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter (EMF).

I har sikkert allerede set den film, der cirkulerer på Netflix: *Game Changer*. Nu bliver dette ikke en dybdegående analyse af alt det, der er galt eller rigtigt ved denne film, med videnskabelige referencer til at underbygge det. For sådan er det: Man kan finde videnskabelige undersøgelser om næsten hvad som helst, der understøtter ens egen dagsorden. Problemet med størstedelen af videnskaben i dag er, at den bevidst er designet til at føre til et bestemt resultat på grund af særinteresser (en af filmproducenterne bag Game Changer lever af at sælge ærteprotein, bare så I ved det). Så løsningen er at bruge jeres hjerne og overveje, om tingene giver mening. Logisk ræsonnement er noget, vi ikke bruger ret meget længere, til det punkt, hvor vi næsten vil tro på hvad som helst, hvis ordet "videnskab" følger efter. Der er en enorm forskel på, om den "såkaldte videnskab" udføres på mænd, kvinder, gamle, unge, atleter, overvægtige, undervægtige, nogen med en fortid med afhængighed eller bare en helt almindelig, gammel, stillesiddende mand. Disse grupper deler ikke den samme biokemiske opbygning, og de forbrænder heller ikke mad på samme måde, og deres behov for at fungere optimalt i deres liv er meget forskellige.

Nogle af jer ved, at jeg i min praksis udfører termografiske undersøgelser som supplement til avancerede laboratorieundersøgelser. En termografi – også kendt som en infrarød scanning – kan ofte påvise sygdomme, før de viser sig. Termografi kan afsløre begyndende vævsforandringer (betændelse), før en fast tumor kan ses ved mammografi. Når vi allerede har faste tumorer, har der ofte været 5–10 års vævsforandringer i gang. Det er meget sværere at behandle sygdomme i de sene stadier end i de tidlige stadier. Vi kan forebygge sygdom, hvis vi opdager de første ubalancer tidligt.

En ny undersøgelse bekræfter, hvad mange af os allerede ved: at vores mentale helbred har større indflydelse end det, vi spiser. Stress udløser en række skadelige biokemiske processer i kroppen, hvoraf nogle fører til hjertesygdomme, andre til diabetes, og som ofte resulterer i vægtøgning, især omkring maven. Ja, det er rigtigt. Et tydeligt tegn på stress og manglende evne til at håndtere det er, hvis vi tager på i vægt omkring maven.