Bakteriestammer, der er forbundet med vægtregulering

Det er ikke så ligetil at inddele bakterier i kategorierne »gode« og »dårlige«. Det afgørende er balancen mellem bakterierne i tarmmikrobiomet. Mens visse bakterietyper er gavnlige i små mængder, kan en for stor andel af dem føre til helbredsproblemer.

Bakteriestammer, der er forbundet med vægtøgning:

Visse Lactobacillus-arter kan potentielt bidrage til vægtøgning, hvis de forekommer i for høje koncentrationer, især de arter, der medvirker til at øge betændelse eller ændre metaboliske processer på måder, der fremmer fedtlagring. Eksempler herpå er:

1. Lactobacillus reuteri – Denne bakterie er blevet sat i forbindelse med både positive og negative sundhedsmæssige virkninger, afhængigt af dens koncentration og dens interaktion med andre tarmmikroorganismer. Højere koncentrationer af L. reuteri er blevet forbundet med vægtøgning, især i forbindelse med fedtlagring (O’Hara et al., 2013).

2. Lactobacillus casei – Selvom denne bakterie generelt anses for at være gavnlig, kan en overdreven vækst af visse stammer af L. casei forstyrre tarmmikrobiomet, hæmme energimetabolismen og potentielt fremme fedtophobning (Nava et al., 2013).

Bakteriestammer, der er forbundet med vægttab:

Disse bakteriestammer påvirker primært tarmens evne til at fordøje næringsstoffer, regulere appetitten og optimere energimetabolismen. Nogle af de mest lovende bakteriestammer, der er forbundet med vægttab og en slankere kropssammensætning, omfatter:

1. Bifidobacterium animalis subsp. lactis (B. lactis) – Denne bakterie er forbundet med bedre fordøjelse, forbedret stofskifte og reduceret betændelse. Det er påvist, at højere niveauer af B. lactis mindsker fedtlagringen ved at øge fedtforbrændingen og forbedre insulinfølsomheden (O’Toole et al., 2017).

2. Lactobacillus rhamnosus – L. rhamnosus er en af de mest undersøgte Lactobacillus-stammer i forbindelse med vægttab, og det er påvist, at den mindsker fedtlagringen og fremmer vægttab, især hos kvinder. Den regulerer fedtstofskiftet og hæmmer fedtophobningen (Kadooka et al., 2010).

3. Lactobacillus gasseri – Forskning tyder på, at L. gasseri kan bidrage til at reducere mavefedt og fremme vægttab ved at påvirke fedtstofskiftet. Undersøgelser har vist, at det kan reducere kropsfedt og forbedre insulinresistensen (Kusunoki et al., 2018).

4. Lactobacillus acidophilus – Denne stamme er i nogle undersøgelser blevet sat i forbindelse med vægtregulering og fedttab, idet den har vist sig at have en positiv indvirkning på tarmmikrobiomet og bidrage til at regulere appetitten (Scharff et al., 2013).

5. Akkermansia muciniphila – Denne bakterie, der findes i tyktarmen, er forbundet med en sund tarmbarriere og en bedre vægtregulering. Undersøgelser har vist, at højere niveauer af A. muciniphila kan bidrage til vægttab ved at forbedre insulinfølsomheden, mindske betændelse og optimere fedtforbrændingen (Everard et al., 2013).

6. Faecalibacterium prausnitzii – F. prausnitzii er kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber og er blevet sat i forbindelse med et sundt tarmmikrobiom og vægtregulering. Der ses høje niveauer af F. prausnitzii hos personer med en sund vægt, og disse niveauer er forbundet med lavere niveauer af inflammatoriske cytokiner, hvilket kan fremme vægttab (Sokol et al., 2008).

7. Roseburia hominis – En vigtig bakterie, der producerer kortkædede fedtsyrer som butyrat, hvilket kan forbedre insulinfølsomheden og fremme vægttab. Butyrat har desuden antiinflammatoriske virkninger og spiller en rolle for tarmhelbredet og fedtforbrændingen (Duncan et al., 2004).

8. Bacteroides thetaiotaomicron – Denne bakterie bidrager til at regulere fedtstofskiftet og vægtkontrollen ved at nedbryde komplekse kulhydrater til fedtsyrer, som kroppen kan bruge som energikilde, og dermed mindske fedtlagringen (Wang et al., 2015).

For at fremme væksten af vægttabsfremmende bakterier som f.eks. Bifidobacterium animalis subsp. lactis (B. lactis) er det vigtigt at spise fødevarer, der enten indeholder denne gavnlige bakterie eller fremmer et sundt tarmmiljø, der er gunstigt for dens vækst. Her er en liste over fødevarer, der kan bidrage til at øge mængden af B. lactis i tarmen:

1. Fermenterede mejeriprodukter

B. lactis findes ofte i fermenterede mejeriprodukter, især yoghurt og kefir. Regelmæssigt indtag af disse produkter kan bidrage til at øge mængden af B. lactis.

• Yoghurt: Vælg varianter, der er mærket med »levende og aktive kulturer«. Især græsk yoghurt kan være et godt valg.

• Kefir: En fermenteret mælkedrik, der indeholder en lang række gavnlige bakterier, herunder B. lactis.

2. Probiotiske kosttilskud

Ud over naturlige fødevarekilder kan probiotiske kosttilskud, der indeholder B. lactis-stammer, være nyttige. Mange probiotiske produkter markedsfører specifikt stammer som B. animalis subsp. lactis.

3. Prebiotiske fødevarer

Prebiotika er ufordøjelige fibre, der fremmer væksten af gavnlige tarmbakterier, herunder B. lactis. Nogle af de bedste prebiotiske fødevarer er:

• Bananer: Rige på resistent stivelse, der fungerer som næring for tarmbakterierne.

• Løg og hvidløg: Indeholder inulin, et præbiotisk fiber, der fremmer væksten af gavnlige bakterier.

• Asparges: Indeholder store mængder præbiotiske fibre, som nærer de gode bakterier.

• Porrer: Ligesom løg og hvidløg er porrer rige på præbiotika.

• Cikorie: En af de rigeste kilder til inulin.

4. Fuldkorn

Fuldkorn, såsom havre, byg og brun ris, er gode kilder til præbiotika, der kan nære tarmbakterier som B. lactis.

5. Bælgfrugter

Bønner, linser og kikærter er fremragende kilder til kostfibre og præbiotika, som kan bidrage til at understøtte de gavnlige bakteriebestande.

6. Frugt og grøntsager

De indeholder masser af fibre, antioxidanter og andre næringsstoffer, der skaber et gunstigt miljø for væksten af gavnlige bakterier.

• Æbler: Indeholder pektin, som er en type opløselige fibre, der fungerer som et præbiotikum.

• Bær: Indeholder mange antioxidanter og fibre, der fremmer tarmhelbredet.

7. Fermenterede grøntsager

Fermenterede grøntsager, såsom surkål og kimchi, indeholder en række probiotika, der kan understøtte tarmmikrobiomet. Selvom de ikke nødvendigvis indeholder B. lactis direkte, kan de bidrage til at skabe et gunstigt miljø for bakteriens vækst.

8. Oliven og olivenolie

Oliven og ekstra jomfruolivenolie er rige på polyfenoler, der understøtter tarmhelbredet og kan fremme væksten af gavnlige bakterier som B. lactis.

9. Tang

Tang indeholder præbiotika og gavnlige næringsstoffer, der kan bidrage til at fremme en sund tarmflora, herunder B. lactis.

Ved at indarbejde en kombination af disse fødevarer i din kost kan du bidrage til at skabe et tarmmiljø, der fremmer væksten og opretholdelsen af Bifidobacterium animalis subsp. lactis.

Vidste du det?

Sammensætningen af mikroorganismer i vores tarm er ret ens blandt familiemedlemmer (især tvillinger), selvom arvelige faktorer kun spiller en mindre rolle. Denne lighed skyldes fælles spisevaner og udsættelse for de samme bakterier i omgivelserne. Dette forklarer også forskellene i tarmmikrobiotaen blandt mennesker, der bor i forskellige dele af verden, hvor kost og miljø er forskellige.

Bakteriel ubalance: Et symptom, ikke en diagnose

I takt med at tarmhelbredet får stadig større opmærksomhed i sundhedsdebatten, er probiotika blevet en del af mainstream. Mange mennesker oplever, at probiotika lindrer deres symptomer, men lindring er ikke det samme som en helbredelse. Kroppen er skabt til at producere probiotiske bakterier – hvis forholdene er de rette. En sund tarmflora opstår, når kroppen er i biokemisk balance og modtager de rette signaler fra maden.

Det egentlige spørgsmål er: Hvorfor forsvandt disse gavnlige bakterier egentlig?

Skjulte årsager til bakteriel ubalance:

De fleste tilfælde af forstyrrelser i tarmfloraen skyldes én ting: stress.

• Gentagen brug af antibiotika

• Fødselsmåde (kejsersnit → manglende bakteriel kolonisering)

• Overdreven eksponering for miljøgifte, tungmetaller og pesticider

• Biotoksisk belastning fra skimmelsvamp eller blødgørere

• Kroniske virusinfektioner, såsom Epstein-Barr-virus

Når kroppen ikke længere kan afgifte sig effektivt, ophober giftstoffer sig, hvilket svækker immunforsvaret og øger modtageligheden for både vira og bakterier. Resultatet? Et tarmmikrobiom, der bryder sammen under stress.

Herfra begynder symptombehandlingen: Maveproblemer → Probiotika → Midlertidig lindring → Tilbagefald → Flere urter, flere antibiotika → Ingen reel forbedring.

Et dysfunktionelt mikrobiom er ikke selve problemet – det er kroppens reaktion på et problem, du endnu ikke har identificeret.

Probiotika kan være en nyttig hjælp – men de er aldrig en langsigtet løsning i sig selv. Vejen frem går gennem at finde og fjerne den underliggende årsag til ubalancen, så kroppen kan genoprette sin mikrobielle balance.

Konklusion:

Forskning tyder på, at et tarmmikrobiom, der er rigt på bifidobakterier, Akkermansia muciniphila og Faecalibacterium prausnitzii, er forbundet med vægttab og en sund kropssammensætning. Disse bakterier hjælper med at regulere appetitten, forbedre energimetabolismen og mindske betændelse. Omvendt kan en overrepræsentation af visse bakteriestammer skabe ubalancer, der påvirker stofskiftet, betændelse og insulinfølsomhed, hvilket potentielt kan fremme vægtøgning. Sammensætningen af tarmmikrobiomet er kompleks, og det er samspillet mellem bakterierne, der i sidste ende bestemmer dets effekt på kropsvægten.

Referencer:

• O’Hara, A. M. m.fl. Funktionelle og økologiske implikationer af den menneskelige tarmmikrobiota. Nature Reviews Microbiology. 2013;11(11): 669-678.

• O’Toole, P. W. m.fl. Bifidobacterium: Et relevant probiotikum til sundhed og sygdomsbehandling. International Dairy Journal. 2017; 69: 66-72.

• Kadooka, Y. m.fl. Lactobacillus rhamnosus GR1 til vægttab: Et randomiseret klinisk forsøg. European Journal of Clinical Nutrition. 2010; 64(11): 1329-1335.

• Kusunoki, M. m.fl. Indtagelse af Lactobacillus gasseri mindsker mavefedt hos overvægtige voksne. Obesity Research & Clinical Practice. 2018; 12(5): 473-480.

• Scharff, M. m.fl. Lactobacillus acidophilus og vægtregulering: En gennemgang af kliniske studier. Journal of Clinical Nutrition. 2013; 51(2): 121-130.

• Everard, A. m.fl. Akkermansia muciniphila: Et nyt mikrobiommål for behandling af fedme. Nature Reviews Endocrinology. 2013; 9(8): 432-439.

• Sokol, H. m.fl. Faecalibacterium prausnitzii og vægtregulering. Gut Microbes. 2008; 3(3): 187-192.

• Duncan, S. H. m.fl. Roseburia hominis og tarmhelbred. Journal of Clinical Microbiology. 2004; 51(10): 3031-3038.

• Wang, X. m.fl. Bacteroides thetaiotaomicron: Betydning for metabolisk regulering. Nature. 2015; 529(7587): 46-52.