De fleste råd om »detox« har den modsatte effekt.

Folk ender med at fratage leveren det, den faktisk har brug for til at udskille giftstoffer.

Man afgifter ikke kroppen ved at begrænse indtaget. Man afgifter kroppen ved at understøtte de biokemiske processer.

Lad os sige, at du lige nu følger en lavkulhydrat-diæt. Her er, hvad der rent faktisk sker: Når kulhydratindtaget er for lavt, går leveren over til glukoneogenese. Den begynder at omdanne aminosyrer som glycin og glutamin til glukose – netop de aminosyrer, der er nødvendige for fase II-afgiftning: glutathionkonjugering, sulfatering og glukuronidering.

Resultatet er en lever, der er overbelastet, men mangler ressourcer, hvilket bremser udskillelsen af giftstoffer, genbrug af hormoner og galdestrømmen.

Strategiske kulhydrater = strategisk afgiftning.

Fokuser på vejen frem, ikke på tendenserne.

Fase II af afgiftningen kræver energi. Uden tilstrækkelig glukose prioriterer kroppen først at beskytte hjernen, nyrerne og de røde blodlegemer. Afgiftningen kommer i sidste række.

Derfor er balance ikke en »blød videnskab« – det kræver biokemisk præcision.

De fleste tror, at »detox« handler om at fjerne giftstoffer, sukker eller hvad ved jeg.

Selvom jeg rutinemæssigt tester for miljøgifte, handler det i høj grad også om næringsstofmangel, der får os til at opsuge disse gifter som svampe. I virkeligheden handler det om at tilføre de nødvendige byggesten – aminosyrer, glukose, svovlforbindelser og cofaktorer som B-vitaminer – der gør det muligt for leveren at binde og udskille affaldsstoffer effektivt.

Det egentlige spørgsmål er ikke: »Hvordan afgifter jeg kroppen?«

Det er: »Hvad mangler jeg, som forhindrer min krop i at gøre det helt naturligt?«

(Og selvfølgelig bør du undersøge dit miljø for væsentlige eksponeringskilder.)

Nedenfor ses en måling af toksisk belastning for en af de mange klienter, der kommer til os med en høj toksisk belastning – ofte uden at vide det – fordi de lider af en lang række symptomer, herunder fordøjelsesbesvær. De fleste har prøvet alle tænkelige diæter i jagten på lindring. Selvom lavkulhydratdiæter kan give en kortvarig forbedring, løser de sjældent årsagen. Faktisk forværrer visse genetiske transportdefekter tilstanden hos nogle personer på sådanne diæter. Medmindre du tester hele spektret af biomarkører – fra afgiftning til hormon- og mikrobiombalance – har du ingen reel indsigt i, om din tilgang virker for dig på lang sigt.