Vidste du, at elektromagnetiske felter fra wifi og vores mobiltelefoner er blevet sat i forbindelse med alt fra hjerne- og hjertetumorer hos rotter til kronisk træthed, migræne, søvnløshed og stress hos mennesker?

Jeg har skrevet en omfattende artikel med over 100 videnskabelige referencer om elektromagnetiske felter (EMF) og den aktuelle videnskabelige viden om deres sundhedsmæssige konsekvenser. Artiklen er en del af en serie på tre, som vil blive offentliggjort i de kommende udgaver. Du kan læse den ved at klikke her. Del den gerne.

Der har været stor opmærksomhed omkring at gå helt over til en vegansk, altså plantebaseret, livsstil. Der er blevet lavet en populær Netflix-dokumentar, der viser, hvordan atleter har rapporteret om øget udholdenhed, bedre præstationer og så videre, når de er skiftet over til en plantebaseret kost.

Og det giver jo fuldstændig mening.

Dette fik imidlertid ikke-atleter til at tro, at de burde efterligne atleternes spisemønster, fordi det »åbenbart« viste sig at være den ideelle måde at spise på.

Det giver slet ingen mening.

Sportsudøvere har typisk et energibehov på omkring 8000–10.000 kalorier om dagen og har brug for 1–1,5 g protein pr. kg kropsvægt. En gennemsnitlig person har måske et energibehov på omkring 2000–3000 kalorier om dagen og har stadig brug for 1–1,5 g protein for at opnå optimal appetitregulering, knoglesundhed og muskelvækst.

Atleten er derfor nødt til at indtage 3-5 gange så mange kalorier for at dække sit energibehov, men proteinbehovet er stort set det samme som hos en gennemsnitlig person. Det betyder, at atleten vil have gavn af at spise mere plantebaseret mad, da vedkommende let kan dække sit proteinbehov alene gennem plantefødevarer på grund af den store mængde, der indtages dagligt.

Hvis du nu reducerer den mængde mad til cirka en fjerdedel – hvilket dækker energibehovet for en gennemsnitlig person – vil du få store problemer med at dække dit proteinbehov. Og det vil have en negativ indvirkning på dit generelle helbred: ofte i form af modstand mod vægttab, trang til mad, muskeltab, knogletab og endda slap hud.

Det er vigtigt at forstå, at man ikke bør drikke mere end 3-4 kopper kaffe om ugen for at bevare den præstationsforbedrende effekt af koffein. Hvis vi indtager store mængder koffein hver dag, udmatter vi vores binyrer og sænker faktisk vores grundlæggende præstationsniveau. I så fald hjælper kaffen os blot med at føle os nogenlunde normale over tid, i stedet for at gøre os til de højtpræsterende personer, vi stræber efter at være. Så tag et kig på dine kaffevaner. Klik her for at se undersøgelserne.

”Melatonin (N-acetyl-5-methoxytryptamin) er ikke blot et hormon fra pinealkirtlen, men også et molekyle, der findes overalt i naturen, både i planter og som en del af vores kost. Talrige prækliniske og nogle kliniske rapporter peger på dets mange gavnlige virkninger, herunder onkostatiske egenskaber, og som sådan er det blevet et af de mest ambitiøse mål inden for kræftforebyggelse og -behandling. Der er etableret en klar sammenhæng mellem kræft og inflammation og/eller metaboliske forstyrrelser, og behandlingen af disse tilstande med såkaldte pleiotrope lægemidler, som omfatter ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, statiner og orale antidiabetika, påvirker også kræftrisikoen. Adjuvansbehandling med melatonin kan forbedre disse lægemidlers onkostatiske potentiale. Resultaterne fra prækliniske studier er begrænsede, men understøtter denne hypotese, som dog stadig skal verificeres gennem yderligere forskning.” Læs hele undersøgelsen her: https://www.mdpi.com/1422-0067/19/12/3910 og del den gerne.

Klik her for at se optagelsen af det webinar, jeg afholdt for ASmallWorld-medlemmer: https://www.youtube.com/watch?v=xDu6RD8UdRw&t=118s Del det gerne .

Når vi ønsker at forbedre vores helbred, bruger vi ofte al vores tid på at fokusere på ét enkelt aspekt af vores helbred. Og dette aspekt er måske slet ikke det, der forårsager ubalancen i vores helbred. Derfor er det så vigtigt at ”teste i stedet for at gætte” – vi vil gerne kende vores svagheder og også vide, hvad vores krop har brug for ernæringsmæssigt (protein/fedt/(kulhydrater/vitaminer/mineraler osv.). Hvis vi ikke kender fakta, risikerer vi at gå helt glip af målet. Det er meget uvidenskabeligt at gætte på, hvad der vil have en indvirkning på vores helbred. Sundhed handler ikke blot om at "bevæge sig mere og spise mere grønt". Det ved alle, men mange af os, der følger denne grundlæggende anbefaling, er slet ikke sunde. Vi kæmper med mavefedt, fertilitetsproblemer, skrøbelige knogler, migræne, fordøjelsesbesvær, når vi ikke spiser kedelig diætmad, og i værste fald får vi kræft. Nøglen her er at forstå de mange forskellige faktorer, der i dag påvirker sundheden, og præcist identificere, hvilke der er relevante for vores specifikke situation. Vi vil fokusere på vores svageste led. Ofte har det intet at gøre med at spise glutenfrit eller undgå kage.

Hvordan klarer vi os i en giftig verden, og hvad er det vigtigste? Mød Christina Santini, der arbejder med ernæring og biologisk medicin, og find ud af, hvad vores kroppe egentlig har brug for at afgifte sig fra, og hvordan man gør det.

ASMALLWORLD-medlemmer inviteres til at deltage i et online-webinar med titlen »Afgiftningens afgørende rolle i det moderne liv« med gæstetaleren Christina Santini som en del af vores ASMALLWORLD-webinar-serie.

Deltag i dette Zoom-webinar for ASmallWorld-medlemmer tirsdag den 2. marts kl. 20:00 CET (20:00 Zürich, 19:00 London, 14:00 New York).

For at at deltage live, klik her (kræver medlemskab).

Hvorfor du måske bør hoppe af keto-vognen og i stedet prøve den nye kødbaserede kost – forskning viser forringede knoglemarkører selv efter kortvarig anvendelse af kulhydratfattige diæter som keto-diæten. Læs hele undersøgelsen her: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2019.00880/full Som altid gælder det, at bare fordi noget er godt (fedt og/eller protein), betyder det ikke, at mere er bedre. Alt i overmål er i strid med naturen, sagde en klog mand engang (Hippokrates).

Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også om hvornår du spiser. Jeg har skrevet en artikel om, hvordan måltidernes timing er afgørende for hormonbalancen, vægttab og blodsukkeret: https://www.healthwebmagazine.com/healthy-living/blood-sugar-and-hormone-regulation/ Og det er også derfor, at intermitterende faste ikke er for alle på lang sigt: især kvinders hormoner er følsomme over for faste i mere end 12-14 timer, og der vil være en negativ indvirkning på stofskiftet, østrogen og binyrerne, hvis længerevarende faste praktiseres på lang sigt.

The WHO considers safe levels of fluoride in drinking water to be <1mg per liter. Studies find just 1.5mg/L of fluoride in water is linked to a reduction in the thyroid hormones T3, T4, and TSH. We know very little about whether everyday products like fluoride-filled toothpaste is an issue health-wise - is the dosage to small to matter or is it a dealbreaker in long-term use? We don’t know, because we have not been able to test for it til now. And we can’t really treat what we can’t test for, unfortunately. Low thyroid function is epidemic today. Part of the reason may be heavy metals in addition to halogenic chemicals, like fluoride, and the other part is typically related to mineral deficiency, such as iodine (also opportunistic viruses, such as Epstein-Barr often is implicated in thyroid issues). According to WHO 40% of the world population live in areas where iodine is deficient. I just now got hold of a new testing method for fluoride, which has been on my wish-list for the last decade. In this test we will be testing all minerals, heavy metals, certain vitamins and now also fluoride. I am super excited that I am able to offer clinically proven test method for this compound. Book the “heavy metal + mineral analysis” in the online booking calendar to get your fluoride levels checked.

Tilmeld dig dette arrangement, der udelukkende foregår på dansk, den 6. august via Facebook-gruppen »Danish Biohacker Society« her: https://www.facebook.com/DanishBiohackerCommunity/, og klik her for at læse mere om arrangementet.

Hvis vi vender tilbage til ayurveda, ved vi, hvor vigtigt det er at spise på de rigtige tidspunkter. Her er endnu en ny undersøgelse, der understreger vigtigheden af at spise for at understøtte døgnrytmen:

"Oversat til menneskelig adfærd tyder disse undersøgelser på, at en slankekur kun vil være effektiv, hvis kalorierne indtages om dagen, når vi er vågne og aktive. De tyder desuden på, at det at spise på det forkerte tidspunkt om aftenen ikke vil føre til vægttab, selv ikke når man er på slankekur," sagde dr. Joseph S. Takahashi, formand for neurovidenskab ved UT Southwesterns Peter O'Donnell Jr. Brain Institute og forsker ved Howard Hughes Medical Institute.

Jeg har en kundehistorie om den danske bestsellerforfatter og mediepersonlighed Emilia Van Hauen, der er blevet bragt i det danske magasin »Søndag« – artiklen findes kun på dansk. I artiklen taler vi om forskellige faktorer, der bidrager til kronisk træthed og hormonelle ubalancer – et udbredt problem blandt både mænd og kvinder i dag. Klik her for at læse artiklen på bloggen.

En af de vigtigste ting, jeg tester størstedelen af mine klienter for, er pesticider. Mange danske læger kalder dette for »alternativt«. Jeg bruger for øvrigt CLIA-akkrediterede laboratorier – og du kan se en før-og-efter-casestudie af, hvordan kemikalier fra drikkevandet påvirkede en af mine klienter, i et indlæg fra den 3. marts 2020. Hun bemærkede, at hun kunne mærke en forskel allerede kort tid efter, at hun havde installeret et brusebadfilter! Lad mig gøre det klart: der er intet ”alternativt” ved at teste for stoffer, der vides at forårsage infertilitet, forstyrre hormoner og meget mere. Det er dog MEGET alternativt, for at sige det mildt, at vi ikke anbefales at blive testet for pesticider, når vi går til helbredsundersøgelse hos vores praktiserende læge. Hvordan i alverden skal de behandle de utallige symptomer, der er forbundet med pesticidforgiftning, hvis de ikke engang ved, hvordan man tester for det? Eller endnu bedre ville det være at forstå behovet for samarbejde i sundhedsvæsenet i dag – både akut symptomhåndtering er absolut nødvendig sammen med en mere årsagsorienteret tilgang for at forebygge sygdom i fremtiden. Det ene uden det andet er nytteløst. Det konventionelle sundhedssystem i dag er langt den mest ”alternative” løsning på sundhedsproblemer. Det er faktisk ret ”alternativt” at behandle infertilitet med enorme doser af syntetiske hormoner, i stedet for i det mindste først at teste for hormonforstyrrende stoffer. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen har netop udgivet denne rapport her om, hvordan vi bogstaveligt talt drukner i pesticider. Alligevel taler ingen om vigtigheden af at TESTE folk, så vi kan behandle dem i overensstemmelse hermed. Læs den danske artikel om emnet her: https://www.altinget.dk/artikel/stor-undersoegelse-viser-ulovlige-pesticider-i-grundvandet-det-er-helt-uacceptabelt

Tirsdag den 5. maj kl. 17-19.30 på Health Clinic, Amaliegade 42, 1236 København. Jeg holder endnu et åbent foredrag i København – skriv til viva@vitavica.com for at tilmelde dig. Vidste du, at din lever er dit vigtigste anti-aging-organ? At din lever er ansvarlig for at omsætte hormoner og afgifte kroppen? Hvis din lever ikke fungerer, vil du kunne se det på din hud og kan også lide under nedsat evne til at forbrænde fedt samt hormonelle ubalancer – ting, vi oftest behandler som symptomer i stedet for at identificere den underliggende årsag. Det sidste åbne foredrag i februar var fuldt booket. Jeg kan bookes til foredrag i Los Angeles og København – for at booke et foredrag skal du bare skrive til mig ved at svare på denne e-mail.

Her er endnu et klienteksempel, der viser en markant forbedring på blot 4 måneder (oktober til februar). Til venstre ses »før«-billedet, der viser, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker hendes brystvæv, mens billedet til højre viser »efter«-billedet og afslører en markant forbedring. Denne klient er også en type A-klient; hun følger alle anvisninger til punkt og prikke og gennemfører behandlingen – hvilket giver resultater på kort tid. Ved den indledende konsultation testede vi hende også for hormonforstyrrende stoffer, da en termografisk scanning ikke fortæller HVORFOR, men kun viser, hvordan tingene ser ud i kroppen – generel betændelse og helbredstilstand. Og for at behandle årsagen og ikke symptomerne vil vi fortsætte med at stille "hvorfor"-spørgsmål, indtil der ikke er flere spørgsmål at stille – så vi spurgte, hvorfor der muligvis var hormonelle ubalancer i hendes brystvæv. Og det førte os til at ønske at teste for hormonforstyrrende stoffer såsom mykotoksiner.

"Test, gæt ikke" gælder for alle sundhedsspørgsmål – men det centrale spørgsmål er stadig, om vi tester for følgevirkninger eller for de faktorer, der forårsager problemet? Det, vi vælger at teste for, vil afgøre, hvor vellykket vores behandlingsresultat bliver på lang sigt – symptombehandling kontra behandling af årsagen.

Hvad der i øjeblikket udgør en reel trussel mod vores sundhed – trådløs teknologi, herunder mobiltelefoner, intelligente elmålere, wifi-routere, babyalarmer osv. Jeromy Johnson, en ingeniør fra Silicon Valley, der nu er blevet fortaler for teknologisk sundhed, diskuterer vores afhængighed af teknologi og de sundhedsrisici, som en sådan afhængighed kan medføre. Jeromy Johnson er ekspert i at afbøde de negative virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter (EMF).

I har sikkert allerede set den film, der cirkulerer på Netflix: *Game Changer*. Nu bliver dette ikke en dybdegående analyse af alt det, der er galt eller rigtigt ved denne film, med videnskabelige referencer til at underbygge det. For sådan er det: Man kan finde videnskabelige undersøgelser om næsten hvad som helst, der understøtter ens egen dagsorden. Problemet med størstedelen af videnskaben i dag er, at den bevidst er designet til at føre til et bestemt resultat på grund af særinteresser (en af filmproducenterne bag Game Changer lever af at sælge ærteprotein, bare så I ved det). Så løsningen er at bruge jeres hjerne og overveje, om tingene giver mening. Logisk ræsonnement er noget, vi ikke bruger ret meget længere, til det punkt, hvor vi næsten vil tro på hvad som helst, hvis ordet "videnskab" følger efter. Der er en enorm forskel på, om den "såkaldte videnskab" udføres på mænd, kvinder, gamle, unge, atleter, overvægtige, undervægtige, nogen med en fortid med afhængighed eller bare en helt almindelig, gammel, stillesiddende mand. Disse grupper deler ikke den samme biokemiske opbygning, og de forbrænder heller ikke mad på samme måde, og deres behov for at fungere optimalt i deres liv er meget forskellige.

Dette er en myte, der er lige så udbredt som den myte om kolesterol, som det tog os omkring 40 år at komme til fornuft med. Man skal dog huske, at den forskning, der viste, at kolesterol i maden IKKE var problemet, har eksisteret siden 80’erne – forskning ledet af den danske læge Uffe Ravnskov. Det ser faktisk ud til, at lavere testosteronniveauer ofte udgør en større risiko for prostatakræft end højere niveauer (1,2). En gennemgang af data fra National Institutes of Health afslørede, at hos ældre mænd er "høje testosteronniveauer ikke forbundet med en øget risiko for prostatakræft, og lave testosteronniveauer beskytter heller ikke mod prostatakræft" (3). I en af de mest omfattende gennemgange af emnet kiggede man på 18 studier, der undersøgte serumkoncentrationer af androgen og østrogen hos 3.886 mænd med prostatakræft sammenlignet med 6.438 raske kontrolpersoner. Der var ingen signifikant sammenhæng mellem risikoen for prostatakræft og niveauerne af kønshormoner (4).