Vidste du, at noget så simpelt som skimmel kan være forbundet med migræne, "hjerne-tåge", depression, fordøjelsesproblemer, hudsår, bihulebetændelse, kræft, østrogendominans, ledsmerter og vægtproblemer?

Ja, symptomerne (1,2,3,4,5,6) varierer meget, og hvilke vi udvikler, afhænger af vores genetiske disposition og andre biokemiske ubalancer i kroppen. For nylig blev der bragt en artikel i en dansk avis om en sag, hvor en kvinde endda havde mistet synet på grund af skimmelsvamp. Og på trods af det kan vi ikke blive testet for disse ting via det offentlige sundhedsvæsen, som vi har betalt mere end vores rimelige andel af skatter til. Så meget for det socialistiske velfærdssystem. Ikke underligt, at vi har så mange såkaldte "kroniske lidelser", når vi ikke tilbyder test til at undersøge mulige toksiner, der er involveret i disse lidelser. Status quo i vores sundhedsvæsen er helt ærligt meget uvidenskabeligt.

En af de hidtil største undersøgelser af keto-diæten og brystkræft er for nylig blevet offentliggjort, og den viser klart: NEJ, du bør ikke undvære frugt, kartofler, bælgfrugter og fuldkorn for i stedet at spise masser af fedt og endnu mere fedt i forbindelse med den aktuelle keto-dille, hvis du ønsker at opnå den bedste overlevelsesrate, når det gælder brystkræft. Hvorfor mon det er sådan?

Jeg kan ærligt talt ikke udstå ordet »detox«. Alligevel bruger jeg det mere end noget andet ord i min praksis for tiden. Det er en af de centrale ting, jeg beskæftiger mig med i dag, fordi de laboratorieundersøgelser, jeg foretager, gang på gang viser, at de fleste af de problemer, I kommer med, skyldes blokeringer i systemet på grund af forskellige ophobede giftstoffer. De fleste symptomer kan spores tilbage til forskellige giftstoffer, der forstyrrer kroppens evne til at fungere og reparere sig selv normalt. Sidebemærkning: Til jer, der var til mit foredrag i Øksnehallen i København søndag den 30. september, vedhæfter jeg hermed de uddelte noter fra foredraget, som lovet – klik her for at downloade noterne (kun på dansk).

Nu hvor kosmetiske indgreb er blevet normen snarere end undtagelsen, er det foruroligende at opdage, at mange af disse indgreb på lang sigt er en katastrofe for vores helbred. Problemet er, at brystimplantater, botox-injektioner, restylane osv. i dag udføres i en meget ung alder, og de er fyldt med skadelige kemikalier og neurotoksiske stoffer. Mange børn i gymnasiet synes, at det er lige så acceptabelt at få en brystforstørrelse, som det er at ønske sig en bil i fødselsdagsgave. Og så er der os, der selv betalte for vores bil dengang. Ja, jeg kan stadig ikke tro, at ingen pakkede en Maserati ind under juletræet, men hey, sådan er livet. Under alle omstændigheder er vi først nu begyndt at se toppen af isbjerget med hensyn til, hvordan disse indgreb udvikler sig efter et årti – og nyhederne er ikke gode. De er meget, meget dårlige.

Nogle af jer ved, at jeg i min praksis udfører termografiske undersøgelser som supplement til avancerede laboratorieundersøgelser. En termografi – også kendt som en infrarød scanning – kan ofte påvise sygdomme, før de viser sig. Termografi kan afsløre begyndende vævsforandringer (betændelse), før en fast tumor kan ses ved mammografi. Når vi allerede har faste tumorer, har der ofte været 5–10 års vævsforandringer i gang. Det er meget sværere at behandle sygdomme i de sene stadier end i de tidlige stadier. Vi kan forebygge sygdom, hvis vi opdager de første ubalancer tidligt.

Der hersker stor forvirring om D-vitamin i disse dage. Nogle anbefaler ekstreme niveauer, mens andre anbefaler blot en smule mere end det niveau, hvor knoglerne begynder at gå i opløsning. Som med de fleste ting ligger det rigtige svar midt imellem – åh nej, ikke midt imellem – midten er jo så kedelig, vil du måske sige, men hey, det er kun fordi du er dopaminmisbruger ligesom resten af os, der hænger ved vores telefoner som heroinmisbrugere. Ja, nok om det. Bæredygtighed findes ofte i midten, og det er også tilfældet her. På den ene side har vi det totalt forældede råd om blot at sikre, at vi ligger over ca. 50 nmol/L (20 ng/mL). Dette råd sætter barren så lavt, at vi blot undgår at udvikle tydelige symptomer på D-vitaminmangel som osteoporose. 

En af de ting, der irriterer mig mest, er genetisk modificerede afgrøder. Ikke alene er det utroligt skadeligt for vores helbred, hvilket uafhængige undersøgelser gang på gang har påvist, men det har også langt farligere konsekvenser for os både på globalt og individuelt plan. 

En ny undersøgelse bekræfter, hvad mange af os allerede ved: at vores mentale helbred har større indflydelse end det, vi spiser. Stress udløser en række skadelige biokemiske processer i kroppen, hvoraf nogle fører til hjertesygdomme, andre til diabetes, og som ofte resulterer i vægtøgning, især omkring maven. Ja, det er rigtigt. Et tydeligt tegn på stress og manglende evne til at håndtere det er, hvis vi tager på i vægt omkring maven. 

Vidste du, at vores knogler fungerer som appetitregulatorer? Ja, vi har hørt, at indtagelse af mejeriprodukter og calcium tilsyneladende fremmer vægttab, men hvorfor er det egentlig sådan? En del af årsagen er nu klar: Vores knogler udsender signalstoffer, der passerer blod-hjerne-barrieren for at fortælle hjernen, at der er optaget tilstrækkelige næringsstoffer til at holde knogledannelsen i gang.

Daymond John fra Shark Tank har for nylig fortalt om sin diagnose af skjoldbruskkirtelkræft – og om, hvor glad han er for at have overlevet takket være en operation. Desværre kan man ofte ikke helbrede kræft på lang sigt ved blot at skære den væk. Dette er en af de største misforståelser, der får os til at hvile trygt i vores nuværende vaner, i stedet for at undersøge, hvorfor vi udviklede skjoldbruskkirtelkræft, og sætte ind på netop det – ud over at gennemgå en operation, selvfølgelig. Problemet med blot at fjerne skjoldbruskkirtlen i Daymonds tilfælde er, at når vi får knuder på skjoldbruskkirtlen, er det normalt forbundet med jodmangel og tungmetalforgiftning – begge dele forbliver uopdagede selv ved mange helbredsundersøgelser for ledere.

Skræddersyet ernæring tilpasses din biokemiske profil – det går langt ud over modedieter og gimmicks. Vi er alle nødt til at forstå vores egen biokemi for at pleje vores helbred og undgå de udløsende faktorer, der er unikke for netop vores krop.Der findes ikke én størrelse, der passer alle – og ingen diæt vil nogensinde passe alle.Det er ligegyldigt, om det er vegansk, paleo eller Dr. X’s diæt – der findes ikke noget, der passer til alle. Den eneste måde at fjerne gætteriet om, hvad der virker for din krop, er at blive testet.

Et af de mest almindelige problemer, jeg i dag ser kvinder (og faktisk også mænd!) komme ind med, er fertilitetsproblemer og hormonubalance. Ofte har de ingen anelse om, hvad der egentlig er problemet, fordi de standardblodprøver, der normalt bestilles, er en utrolig dårlig metode til at måle hormonmarkører: De måler både aktive og inaktive hormoner uden at skelne mellem dem

Det er påvist, at ubalancerede insulinniveauer i blodet virker direkte ved at øge æggestokkenes produktion af androgener og indirekte ved at forårsage en forstyrret udskillelse af FSH og LH, som er forbundet med de fleste af de helbredsproblemer, som kvinder med PCOS (polycystisk ovariesyndrom) oplever.

Når man tager kosttilskud, er det vigtigt, at de rent faktisk optages i kroppen, for at man kan få gavn af dem. Desværre er det ikke så simpelt som blot at købe en mineralpille, da mange producenter ikke har gjort sig den ulejlighed at undersøge biotilgængeligheden eller hvordan mineraler konkurrerer om optagelsen. Mineraler, der konkurrerer om optagelsen, bør helt klart IKKE indtages på samme tid, da man i så fald ikke vil optage dem fuldt ud. Hvad så med zink og magnesium – to vigtige mineraler for hjernen, musklerne, hormonerne og mænds seksuelle sundhed – skal man tage dem sammen eller hver for sig for at få gavn af dem?