I dette online-webinar, der udelukkende foregår på dansk, den 5. september vil vi tale om den afgørende rolle, som mineraler spiller for vores sundhed i dag. Tilmeld dig her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/173/ og læs mere om arrangementet.

I har sikkert allerede set den film, der cirkulerer på Netflix: *Game Changer*. Nu bliver dette ikke en dybdegående analyse af alt det, der er galt eller rigtigt ved denne film, med videnskabelige referencer til at underbygge det. For sådan er det: Man kan finde videnskabelige undersøgelser om næsten hvad som helst, der understøtter ens egen dagsorden. Problemet med størstedelen af videnskaben i dag er, at den bevidst er designet til at føre til et bestemt resultat på grund af særinteresser (en af filmproducenterne bag Game Changer lever af at sælge ærteprotein, bare så I ved det). Så løsningen er at bruge jeres hjerne og overveje, om tingene giver mening. Logisk ræsonnement er noget, vi ikke bruger ret meget længere, til det punkt, hvor vi næsten vil tro på hvad som helst, hvis ordet "videnskab" følger efter. Der er en enorm forskel på, om den "såkaldte videnskab" udføres på mænd, kvinder, gamle, unge, atleter, overvægtige, undervægtige, nogen med en fortid med afhængighed eller bare en helt almindelig, gammel, stillesiddende mand. Disse grupper deler ikke den samme biokemiske opbygning, og de forbrænder heller ikke mad på samme måde, og deres behov for at fungere optimalt i deres liv er meget forskellige.

Jodmangel er forbundet med en træg skjoldbruskkirtel, vægtøgning, østrogendominans, lav IQ, tør hud samt sprødt hår og negle, sammen med fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse. Ja, ingen af disse ting er ligefrem særligt tiltrækkende, det må man indrømme. Men faktum er, at vi er blevet en generation, der netop er præget af disse ting. Det er derfor ikke overraskende, at jodmangel er blevet en epidemi. (1) Bogen af Dr. David Brownstein,Iodine: Why You Need It and Why You Can't Live Without It, opsummerer dets betydning:"Jod er det mest misforståede næringsstof. Efter 12 år som praktiserende læge kan jeg sige, at det er umuligt at opnå optimal sundhed, hvis man ikke har tilstrækkelige jodniveauer. Jeg har endnu ikke set noget, der er vigtigere for at fremme sundheden end jod." Nu kunne man måske tro, at det er så simpelt som bare at tage jod, hvis man har mangel. Det er dog ikke tilfældet. Du skal vurdere, om du har de næringsstoffer, der er involveret i korrekt optagelse af jod, dvs. selen, magnesium, jern, tyrosin og vitamin A. Selv hvis du har disse næringsstoffer, er der stadig en risiko for, at du ikke optager jod korrekt og spilder år på at forsøge at dække kroppens behov for dette essentielle næringsstof uden held. Dette sker, hvis du har toksiske niveauer af visse kemikalier. Perchlorat, thiocyanat og nitrat (kaldet vigtige natrium-jodid-symporter (NIS)-hæmmere) er kendt for at hæmme jodidoptagelsen i skjoldbruskkirtlen, og derfor er menneskers eksponering for vigtige NIS-hæmmere et folkesundhedsproblem (2). NIS er noget, du bør være opmærksom på, da denne symporter er ansvarlig for optagelsen af jod i kroppen. Hvis noget blokerer symporten, vil du ikke få gavn af det jod eller andre kosttilskud, du måtte indtage. Derfor tester jeg altid mine klienter for deres kemiske toksiske belastning, når jeg behandler dem. Det er ikke nok blot at fokusere på at kende deres næringsstofmangler, og det vil ikke identificere de underliggende årsager til, hvorfor du ikke optager dine næringsstoffer.

Når vi taler om skøre knogler, har det næsten aldrig noget at gøre med mangel på calcium i kosten, men det er netop det, folk får at vide, når de får foretaget en knoglescanning (DEXA-scanning). Man kan ikke scanne folks knogler og ud fra et billede konkludere, at deres knogler er svage, fordi de mangler calcium i kosten.

Der hersker stor forvirring om D-vitamin i disse dage. Nogle anbefaler ekstreme niveauer, mens andre anbefaler blot en smule mere end det niveau, hvor knoglerne begynder at gå i opløsning. Som med de fleste ting ligger det rigtige svar midt imellem – åh nej, ikke midt imellem – midten er jo så kedelig, vil du måske sige, men hey, det er kun fordi du er dopaminmisbruger ligesom resten af os, der hænger ved vores telefoner som heroinmisbrugere. Ja, nok om det. Bæredygtighed findes ofte i midten, og det er også tilfældet her. På den ene side har vi det totalt forældede råd om blot at sikre, at vi ligger over ca. 50 nmol/L (20 ng/mL). Dette råd sætter barren så lavt, at vi blot undgår at udvikle tydelige symptomer på D-vitaminmangel som osteoporose. 

Vidste du, at glutathion er en af de vigtigste antioxidanter, man bør fokusere på, når det drejer sig om autoimmune sygdomme, kræft og generel styrkelse af immunforsvaret?

Vidste du, at rød palmeolie blev værdsat af faraoerne i det gamle Egypten som en hellig fødevare? Faktisk har den i århundreder været brugt som et alsidigt medicinsk middel. I dag anerkender forskere værdien af rød palmeolie i behandlingen og forebyggelsen af mange sygdomme. Både dyre- og menneskestudier viser, at tilsætning af palmeolie til kosten kan fjerne plakophobning i arterierne og dermed vende processen med åreforkalkning og beskytte mod slagtilfælde og hjerteanfald. 

Der er meget få behandlere, der har indsigt i B12-mangel, og endnu færre, der forstår kronisk træthed og binyreudmattelse. Det er til dels forståeligt, da testresultater kan fortolkes på flere måder.

Vi ved, at sukker nærer kræft, men det betyder ikke, at man skal udelukke alt, der indeholder sukker. Vores krop har trods alt brug for sukker (dog ikke det hvide stads, vel at mærke) for at fungere optimalt. Denne ekstremistiske tankegang og konstante manipulation af naturen gavner os ikke. Naturen er allerede skabt til at holde os sunde – og vi har brug for en balance mellem kulhydrater, proteiner og fedt for at fungere. Det afgørende er dog at vide, hvilke planter og fødevarer der virker mod bestemte sygdomme. Ikke at manipulere ved at udvinde eller ændre fødevarernes eksisterende struktur. Det, vi hele tiden opdager, er, at mange næringsstoffer virker synergistisk. Det betyder, at de skal indtages sammen med visse andre forbindelser, som naturligt allerede findes i de fødevarer, de findes i, for at blive udnyttet optimalt. Når vi udvinder dem isoleret eller ændrer fødevarernes struktur – kompromitterer vi biotilgængeligheden. Og det, vi ikke optager, kan vi ikke drage fordel af. Desværre forstår mange mennesker – ja, selv sundhedspersonale – ikke naturens genialitet. Naturen har designet visse fødevarer, så de indeholder sukker sammen med potente kræftbekæmpende forbindelser, således at kræftcellerne spiser det – og derefter dræber de kræftbekæmpende forbindelser dem indefra. Dette er intet mindre end et superintelligent design. Jeg har samlet de videnskabelige referencer for brugen af rå honning som middel mod diabetes, fedme, bakterier og kræft lige her...

Kosttilskud og superfoods er ikke uden risiko. Hvis du ikke tjekker kvaliteten af det, du køber, risikerer du at indtage store mængder forurenende stoffer og fyldstoffer, der slet ikke gavner dit helbred.

Når man tager kosttilskud, er det vigtigt, at de rent faktisk optages i kroppen, for at man kan få gavn af dem. Desværre er det ikke så simpelt som blot at købe en mineralpille, da mange producenter ikke har gjort sig den ulejlighed at undersøge biotilgængeligheden eller hvordan mineraler konkurrerer om optagelsen. Mineraler, der konkurrerer om optagelsen, bør helt klart IKKE indtages på samme tid, da man i så fald ikke vil optage dem fuldt ud. Hvad så med zink og magnesium – to vigtige mineraler for hjernen, musklerne, hormonerne og mænds seksuelle sundhed – skal man tage dem sammen eller hver for sig for at få gavn af dem?