”Resultaterne fra vores systematiske litteraturgennemgang og metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) underbygger ikke, at fedtfattige kostinterventioner er mere effektive end fedtrige kostinterventioner af tilsvarende intensitet, når det gælder en betydelig og klinisk relevant vægtkontrol på lang sigt. Tidligere forsøg, hvor fedtfattige kostinterventioner er blevet sammenlignet med ”sædvanlig kost” eller kontrolgrupper med minimal intensitet, har skabt et misvisende indtryk af, hvor effektivt det er at reducere fedtindtaget som strategi for vægttab på lang sigt. Faktisk konkluderer sammenligninger af interventioner med tilsvarende intensitet, at kostinterventioner med lavere samlet fedtindtag fører til signifikant mindre vægttab sammenlignet med fedtrige, kulhydratfattige kostvaner. Sundheds- og ernæringsretningslinjer bør ophøre med at anbefale fedtfattige kostvaner til vægttab i betragtning af den tydelige mangel på langsigtet effektivitet i forhold til andre kostinterventioner af tilsvarende intensitet. Der er behov for yderligere forskning for at identificere optimale interventionsstrategier for langsigtet vægttab og vægtvedligeholdelse, herunder behovet for at se ud over variationer i makronæringsstofsammensætningen.”

Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4667723/, og husk, at al denne tilsyneladende forvirrende frem-og-tilbage-forskning i bund og grund peger på vores behov for både fedt, protein og kulhydrater – for meget eller for lidt af noget som helst er aldrig en god ting i det lange løb.

Samlet set viser vores nuværende data, at vedligeholdelse af en KD over tid kan forringe glukosetolerancen og have skadelige virkninger på evnen til at udløse et tilstrækkeligt insulinsvar på et måltid med højt kulhydratindhold. Virkningerne på glukosehomeostasen er dog hurtigt reversible, når man vender tilbage til en kost med højt kulhydratindhold. Endelig forstærkes reaktionsdygtigheden over for de appetitdæmpende virkninger af centralt insulin, trods KD’ens indvirkning på perifert insulin og glukosetolerancen. Resultaterne af disse undersøgelser understreger nødvendigheden af at undersøge grundigt, hvordan manipulation af makronæringsstoffer i kosten påvirker flere metaboliske parametre for at identificere potentielle konsekvenser. Læs hele undersøgelsen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2903931/ Den vigtigste konklusion er, at selvom noget er godt på kort sigt, betyder det ikke, at det er godt på lang sigt.

I dette online-webinar, der udelukkende foregår på dansk, den 5. september vil vi tale om den afgørende rolle, som mineraler spiller for vores sundhed i dag. Tilmeld dig her: https://tidslerne.nemtilmeld.dk/173/ og læs mere om arrangementet.

”Hos mennesker, der fik en dosis på 2 g curcumin alene, var serumkoncentrationerne af curcumin enten ikke påviselige eller meget lave. Samtidig indtagelse af 20 mg piperin sammen med curcumin resulterede imidlertid i betydeligt højere koncentrationer inden for 30 minutter til 1 time efter indtagelsen; piperin øgede curcumins biotilgængelighed med 2.000 %. Andre lovende tilgange til at øge biotilgængeligheden af curcumin hos mennesker omfatter brugen af nanopartikler (73), liposomer (77), fosfolipidkomplekser (78) og strukturelle analoger (75).”

Hvis vi vender tilbage til ayurveda, ved vi, hvor vigtigt det er at spise på de rigtige tidspunkter. Her er endnu en ny undersøgelse, der understreger vigtigheden af at spise for at understøtte døgnrytmen:

"Oversat til menneskelig adfærd tyder disse undersøgelser på, at en slankekur kun vil være effektiv, hvis kalorierne indtages om dagen, når vi er vågne og aktive. De tyder desuden på, at det at spise på det forkerte tidspunkt om aftenen ikke vil føre til vægttab, selv ikke når man er på slankekur," sagde dr. Joseph S. Takahashi, formand for neurovidenskab ved UT Southwesterns Peter O'Donnell Jr. Brain Institute og forsker ved Howard Hughes Medical Institute.

Mads Tærsbøl er en af Europas hurtigste løbere og træner i øjeblikket med henblik på OL. Han er en dedikeret eliteatlet og søger altid at finjustere alt, hvad der kan optimere hans præstationer. Da der ikke var tegn på toksicitet, sprang vi dette trin over, men vi kiggede på markører for cellehelbred, dvs. celleopladning (natrium-kaliumpumpen, som ikke rigtig er en pumpe, men det gemmer vi til en anden dag) og mineraler, da de har betydning for toksisk belastning. Alt så ud til at være inden for normalområdet, så vi besluttede at teste for næringsstofmarkører for at sikre, at han opfylder sine over gennemsnittet høje ernæringsbehov for at opnå top præstationer. I disse tider, hvor vores jord er så udpint, og der er en konstant kamp i medierne om strenge veganske filosofier kontra filosofier om kød og mere kød, bliver det tydeligt, at vi simpelthen bør teste og ikke gætte, når det kommer til sundhedsspørgsmål og vores krops ernæringsbehov.